Listen

Description

Efter en dag med halvårsrengøring samles seks kollegianere i kollegiekøkkenet på Håndværkerkollegiet i Københavns Nordvestkvarter. Samtalen flyder og skifter frem og tilbage mellem engelsk og dansk - præcis som i hverdagen på kollegiegangen, hvor der både bor danske og internationale studerende. Kollegianerne taler om det særlige ved deres kollegieliv - om at være blevet sin egen form for familie og at have meget få grænser mellem hinanden, som man ellers måske normalt ville have til venner og bofæller. Om Tour de Mose-traditionen og planerne om at lave 24 hours of Christmas på kollegiet engang i december. Undervejs når kollegianerne også at vende spørgsmål som hvad man skal bruge sit liv på, hvis ikke på at arbejde, om minksituationen og traktordemo, og om kønsforskelle i sundhed - for er mænd dårligere til at dele det med andre, når de bliver sløje eller nedtrykte?