Listen

Description

Har du nogensinde tænkt: ”Årh, jeg burde vide bedre” eller ”Hvorfor gjorde jeg nu det, IGEN” eller ”Hvorfor kan jeg ikke bare stå ved mine valg?”. Mon ikke vi alle har det? Altså, tænkt A men gjort B. I denne episode har jeg inviteret psykolog og forfatter Henrik Tingleff ind til en snak, som måske giver dig svaret på hvorfor vi ikke altid agerer som vi tænker, eller som vi gerne vil. Vi taler om flokdyret, altså dig og mig. Mennesket.Vi taler om hvordan noget så fundamentalt, som at være flokdyr, kan stå i vejen for, at vi kan være de gode, individuelle og selvstændige mennesker vi gerne vil være. Og så deler jeg noget om en næsepiercing.

Det kommer vi blandt andet ind på:

Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (1). Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (1,2). Inden for klinisk terapi har man i forskningen fundet eksempler på, at klienten er mindre tilbøjelig til at forsøge at reducere en uhensigtsmæssig adfærd, som f.eks. en afhængighed eller et misbrug, når mennesker omkring dem er for ivrige og edholdende i at ”overtale” dem til at gøre det. De fastholder simpelthen en usund adfærd i trods (3). Vejen til øget diversitet går gennem angsreduktion (4).


  1. H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
  2. Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23
  3. H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 71
  4. H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 115