Langt før sommer, faktisk helt tilbage i starten af maj var jeg på besøg hos skønne Cindie for at tale om hvordan vi kan, og om vi skal, kommentere på hinandens kroppe. Cindie har nemlig mærket på egen krop (bogstavelig talt), hvordan kommentarer som er velmente kan gøre rigtig ondt. I mange år har hun været i krig med sin krop, talt grimt til den, været hård ved den og ikke haft tillid til den. Dog har hun arbejdet meget med sig selv og sit forhold til kroppen, og forener sig igennem det arbejde på mange punkter med den, det eneste der nu mangler er hendes bevægelsesfrihed. I februar 2022 fik Cindie så en gastric sleeve operation, for netop at få sin bevægelsesfrihed tilbage. Efter operationen taber hun sig 35 kilo, og her kom kommentarerne ”Hvor er du blevet pæn” eller ”Du bliver pænere og pænere hver gang jeg ser dig”. Kommentarer der er velmente, men som hos Cindie landede knap så heldigt. De komplimenter der kom oplevede hun var på bekostning af den gamle krop, og selvom hun godt vidste at det var sødt ment, så føltes det ikke sådan, og hvad gør man så?
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: