I denne udgave af "Den gamle gris og feministen" bliver du trukket ind i den dunkleste verden af konkrete trusler mod kvinder, der er aktive i køns- og ligestillingsdebatten. Journalisten og taxichaufføren Jesper Grunwald og skuespilleren, skribenten og aktivisten Dorte Rømer graver helt ned i den konkrete trusler - også mordtrusler der ramte både hende og hendes datter. Trusler som den dag i dag har sikkerhedsmæssig betydning for hendes og familiens liv. Og der er ikke noget, der tyder på sønderlig ligestilling, når det handler om de groveste trusler. Som Rømer citerer i udsendelsen: "Mænd er bange for at blive gjort til grin - kvinder er bange for at blive slået ihjel". I udsendelsen graver vi nogle af de helt konkrete trusler frem. Og så skal du i podcasten møde journalisten Chili Djurhuus, der for nyligt VANDT en sag, da en mand blev dømt for trusler mod hende efter opslag på den højreekstremistiske bevægelse Stram Kurs' Facebook-side.
Næste fredag, 5. marts lægger vi næste indslag op - det handler om gerningspersonerne.
Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/radio-ronkedor--4789020/support.