I denne episode taler Kim Jensen med Azra Hasanbegovic, erfaren socialdemokratisk byrådspolitiker og kandidat til endnu en periode i Vejle Byråd. Azra kom til Danmark fra Bosnien for over 30 år siden og har en baggrund som jurist og sundhedskonsulent. Med et stærkt engagement i lighed, sundhed og børn og unges trivsel, kæmper hun for de mest sårbare – med både faglighed og hjerte. Samtalen kredser om hendes personlige rejse fra børnedommer i Bosnien til byrådsmedlem i Vejle, om det politiske arbejde i Børne- og Familieudvalget, og om forskellen på at være ny og erfaren i politik. Hun taler også åbent om det store følelsesmæssige ansvar, der følger med at træffe afgørelser om børns liv – og om hvad der stadig driver hende i en ny valgkamp.