Den kommende landstræner for det danske kvindelandshold Helle Thomsen er med som gæst i dette afsnit, hvor vi selvfølgelig har snakket en masse om de kommende måneder der venter det danske landshold.
Derudover dykker vi ned i Helles trænerkarriere, hvor vi bl.a snakker om den rumænske storklub CSM Bucuresti, hvor Helle i øjeblikket er cheftræner, samt hendes tid i FCM. Vi kommer selvfølgelig også forbi Helles egen start i håndboldmiljøet og hendes år som aktiv håndboldspiller, og hvorfor hun i sin tid valgte at gå trænervejen.
Jeg kan godt love for, at det blev et fantastisk afsnit, hvor det er tydeligt at mærke, at både Helle og jeg, er to personer som simpelthen bare elsker håndbold.
Rigtig god lyttelyst!