Næsten 4.000 bornholmske skoleelever har i sidste uge haft sex på hjernen. De har i hvert fald deltaget i foreningen Sex og samfunds årlige kampagne, hvor skoler over hele landet sætter sex på skoleskemaet. I år har temaet været samtykke og grænser. Lærer Aja Christensen og eleverne Paula Sandø og William Engelhard fra Paradisbakkeskolen besøger Mellem os til en samtale om, at seksualundervisningen hjælper eleverne med at få et sprog, så det måske bliver nemmere, at tale om det svære emne.