Henover nytår fik de værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen Bornholm inddraget deres orlov og skulle blive på kasernen i Allinge. De værnepligtige udgør nemlig en vigtig del af beredskabet og har under coronapandemien skullet tage mange forholdsregler for at undgå smitte og samtidig løse nye opgaver på vaccine- og testcentre. Mellem os får i aften besøg af brigadechefen og to værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Bornholm til en samtale om livet på kasernen under en global krise.