Efter 25 år i IT-branchen, en høj løn og et liv på Christianshavn, så fik Jacob Lundsteen lyst til at gøre noget andet. Og det blev til, vil nogen måske mene, et overraskende skift. Han rykkede nemlig teltpælene op, flyttede til Bornholm og startede som sygeplejestuderende i februar sidste år på Campus Bornholm. Mød ham og hør, hvordan det store skift har været, når han gæster Mellem os.