For Olivia Jensen er der ingen plan B. Hun vil leve af at lave mad. Siden barnsben har hun fundet sin vej i livet ved at stå i et køkken og eksperimentere for at få den allerbedste smag ud af råvarerne. Og anstrengelserne har allerede båret frugt. I begyndelsen af februar vandt hun Rising Star, og nu har hun fuldt fokus på at være med til at repræsentere Danmark ved EM i kokkekunst til marts. Olivia Jensen er gæst i Mellem os, hvor hun vil fortælle, hvordan det har været, efter hun vandt den prestigefyldte konkurrence, og hvorfor hun mener, det er vigtigt, at der kommer flere kvinder ind i kokkefaget.