Mellem os får besøg af Poul Friis, journalisten der for syv år siden skabte Madvig pub og lounge i Svaneke. Nu har kroppen sagt stop, og Poul Friis har overdraget nøglerne til næste generation. Vi taler om årene med Madvig, hans kærlighed til værtshuslivet, hvad der ligger bag beslutningen om at sælge, og hvordan han ser fremtiden for både sig selv og det elskede værtshus.