Listen

Description

I weekenden afholdte Socialdemokratiet årsmøde i Aalborg Kongres og Kultur Center. Men der var ikke meget nyt. Hverken politik eller indhold i buffeten. Til gengæld var det klart et “valgkamps-årsmøde”.

For både det Blå Konvent og SF var i høj grad i fokus. Men hvad går det socialdemokratiske bagland rundt og drømmer om, og har Mette Frederiksen fundet balancen i hendes Netanyahu kritik? Og er den kommunalpolitiske strategi med at slå på SF, også den rigtige landspolitisk?

Derudover kommer vi også forbi Bangladesh-finten, hvor RUC har modtaget en masse udenlandske studerende, som tilsyneladende ikke møder frem til undervisningen. I stedet arbejder de ved siden af, og har dermed “fået” en nemmere adgang til arbejdstilladelse.

Kan det blive et problem for Christina Egelund (M), eller vil regeringen frede hende? Og ligger der et potentiale hos blå blok i at slå på denne sag?

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen