Luna er aldrig alene - hun er vokset op med en følgesvend, sin tvillingesøster, og nu bor hun med sin kæreste og deres mange kæledyr. I sin fritid søger hun også fællesskaberne på spejderlejre og i Cosplay-miljøet, for det fælles udgør hendes lykkeligste øjeblikke. Luna fortæller også om vigtigheden i at føle sig som en del af noget større, smerten i ikke at kunne opmuntre dem man elsker og om at være stoltest af, at træde ned for piedestalen, når nogle sætter hende op på den.