I dag skriver vi Matildes mindeord. Hun gør status over sit liv; hvordan det er blevet defineret af en skuffende julegave som 7-årig, hvordan det gjorde ondt, da hun til en tandrensning opdagede, at hendes kæreste havde været hende utro og hvordan hun først overkom frygten for at få huller i ørene, den 31. gang hun sad hos guldsmeden.