Vores græske helte - der kæmper en indædt kamp på 10. år mod Trojanerne - har gennem en spådom lært, at de har brug for Filoktet og hans magiske bue for at vinde krigen. Men Filoktet, der bor alene på den græske Ø Lemnos, med et ætsende sår der aldrig heler, har ikke andet end bitterhed tilovers for den græske hær. Og han nærer i særdeleshed had til Odysseus, der er sejlet ud for at hente Filoktet og hans bue med til Troja.
I tragedien Filoktet (409 f.Kr) af Sofokles får vi svar på, hvorfor Filkoktet er så bitter. Og måske Achilleus' søn, Neoptolemos, kan hjælpe Odysseus med at gennemføre sin mission?