Forventningerne til Kevin Mensah har altid været store: Allerede som 15-årig skrev han kontrakt med Viborg FF og som 17-årig fik han debut på klubbens førstehold. Læg dertil prøvetræninger hos Arsenal og Newcastle og masser af ungdomslandskampe.
Lyt med når en åben og ærlig Viborgdreng, Kevin Mensah, ser tilbage på tiden som stortalent og profil hos Viborg FF fra 2008-2015.
Til sidst præsenterer Kevin selvfølgelig også sit Viborg FF All Star-hold.
Vært: Henrik Dam Nygaard
Samtalen er optaget på Brøndby Stadion d. 13 maj 2022
Dette er afsnit 6 i sæson 2 af Fodboldtalks podcastserie, Grøn Magi.
Podcasten der hylder Viborg FF.