Listen

Description

I denne udgave af ‘Goes to 11 – uaktuelle musikhitlister’ hylder Peter en af Englands mest markante stemmer, der desværre for kort tid siden er kørt til de evige strande, nemlig Chris Rea. Manden med den karakteristiske guitarlyd og en stemme, der emmer af ro og varme, er her ikke mere. Men det er hans sange heldigvis - og det skal markeres!

I dette afsnit skal vi bl.a. forbi en isfabrik, mindes danske fodboldspillere i Middlesbrough, den engelske Hilda Heick og en hulens masse biler. Vi skal også på fransk herberg, og vi prøver at finde ud af, hvad der skal til, for at en plade er et ægte album. Og hvordan lyder en Chris Rea bouillonterning?

Det bliver også til en bittersød tur til barndomsbyen, og vi møder en kvinde, der måske foretrækker en kold cola frem for champagne og kaviar. Desuden placerer vi os midt i et potentielt søskendeopgør og får gode råd om hjertesorger. Og kan man egentlig klandre en rockmusiker for at købe en Ferrari?

Således er det med både smil og tårer, når vi arbejder os igennem de bedste sange fra en kunstner, som i dén grad har leveret langtidsholdbare sange. Det er naturligvis en ære for os, at få lov til at styre lydstyrken på turen ved hjælp af vores forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast

Du er en tåbe, hvis du tror, at det er ovre, når vi skruer op til 10. Vi har selvfølgelig et ekstra trin at gøre godt med – så det kan nok også høres dybt nede i jorden hos Fanden selv, som må ærgre sig over, at vi drejede af mod stranden. 

De bedste hilsner fra
JP & Peter