Tegneserien Steve Roper og Mike Nomad er kendt for bromancen mellem de to hovedpersoner, men aldersforskellen mellem dem betød også, at de to figurer var dybt forskellige.
I Lars Kjædegaards seneste roman, 'Vendetta', skildrer han også, hvordan aldersforskellen har en betydning for, hvordan to søstre har udviklet sig i de formative år.
Vi kommer også ind på, hvorfor tallet 3 spiller så stor en rolle i historiefortælling med udgangspunkt i den klassiske avistegneseries tre striber.
Og så kommer alderdom og død luskende ind i den her episode, der er optaget foran et levende publikum på Kulturværftets bibliotek i Helsingør.
Tak til Daniel Bøtcher, der styrede teknikken med sikker hånd.