Jeppe Bülow Sørensen er ny direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg. Et hus, der i 50 år har fungeret som bindeled mellem Grønland og Nordjylland. Studievejledning til grønlandske studerende i Danmark, socialhjælp til herboende grønlændere og sågar salg af grønlandske fødevarer er blot nogle af de opgaver, som huset varetager. Hvordan ser Jeppe Bülow Sørensen fremtiden for Det Grønlandske Hus i Aalborg og er forholdet mellem Grønland og Danmark mere aktuelt end nogensinde? Det skal det handle om denne gang i Indblik.