Tidligere på efteråret udgav vi her i Stemmer Fra Ådalen en særlig udsendelse om OB, Odense og rivaliseringen med B1909 og B1913 i gamle dage, og den fik rigtig god respons. Og nu er vi klar med en opfølger i programrækken om OB’s fortid og kampen om fodboldtronen i Odense.
I denne episode har vi talt med Walther Richter, der er tidligere førsteholdstræner i både OB og B1909 og som har været dybt involveret i fynsk fodbold gennem adskillige årtier som både spiller, træner og iagttager.Han er ud af en stor B1909-familie, men han har som sagt også været en del af OB, og i denne episoder sætter han ord på forholdet mellem OB, B1909 og de øvrige odenseanske klubber i tiden før Superligaen, hvor der var hård kamp om positionen som byens stærkeste fodboldhold.
Den i dag 79-årige Walther Richter var på besøg her i Stemmer Fra Ådalen i september, hvor han talte med vores daværende praktikant Jonas Brandt om gamle dage.
Udsendelsen her uden støtte fra kommercielle partnere – i stedet siger vi stor tak til alle medlemmer af klub SFÅ. Den næste måneds tid trækker vi hver uge lod om en pakke med gode præmier fra både Albani, SFÅ Shoppen og Bo Staal. Så meld dig ind i Klub SFÅ via obstemmer.dk/støt. Det koster 59 kr. om måneden.
Tak til alle for at være med.
LYT TIL UDSENDELSEN HERUNDER:
Credits:
Støtte: Klub SFÅ
Musik: Mads Julius Dyrst
Speaks: Jacob Klærke
Foto: Nicolai Berthelsen
Tilrettelgelse: Jonas Brandt
Produktion: Martin Davidsen