Det skulle have været en hyggelig frokost for den nærmeste familie. I stedet endte det forleden dødeligt, da 48-årige Erin Patterson fra Australien tilberedte en ret med svampe, der viste sig at være særdeles giftige.
I dagens udgave af "Krimi med Kaae" kigger vi nærmere på den uhyggelige historie og taler med de danske svampeeksperter Anja Julie Huusom fra Giftlinjen og Lene Lange fra firmaet LL-Bioeconomy, Research & Advisory. For svampene findes også i Danmark og slår nogle gange ihjel herhjemme.
OBS: Hvis du har brug for råd om svampe og andre giftige sager, kan du gratis og døgnet rundt kontakte Giftlinjen på telefon 82121212.
Vært: Peer Kaae
Medvært: Heine Jørgensen
Redaktion: Katrine Møller Rasmussen og Patrick E. Nielsen
Teknik: Heine Jørgensen
Musik: Frederik Magle
Redaktør: Niels Pinborg
Har du en god historie, ros eller ris. Skriv til heine@sh.dk.