I den første episode i 2020 er der to lytterspørgsmål om “at lave stemmer” i lydbøger, og dem besvarer både jeg og kollega Paul Becker. Forsøget med at høre lydbog med forhøjet afspilningstempo afsluttes. Facebookgruppen KRIMIHYLDEN hyldes. Indlæser Thomas Gulstad fortæller til BOG.DK, at han måtte om-indlæse nogle replikker i en Krefeld-krimi: https://bog.dk/oplaeser-af-skytsengel-af-michael-katz-krefeld-og-ravn-serien-thomas-gulstad-om-lydboger-og-bandeord/ Anmeldelse af Ari Behns ‘Baggård’, som jeg har indlæst: https://www.berlingske.dk/kultur/ung-mand-delt-mellem-baggaarden-og-det-gyldne-bur Jeg kan i episoden (eller var det i den forrige?) ikke komme i tanke om, hvilken person, jeg havde hørt om og som lige pludselig oplevede fremgang, hvilket var svært at vænne sig til efter mange år med modgang. Den person er sangeren ANNIKA AAKJÆR, hvis portræt ‘Annika Aakjær med humor og håb’ kan ses på DR.TV: https://www.dr.dk/drtv/program/annika-aakjaer-med-humor-og-haab_158798 Tak til Swann Studio og Epic Sound. lydbog@mail.dk