Oskar og Lukas undersøger i dette og næste afsnit praktikken på læreruddannelsen. De tager først, fat på den nye praktikform dryppraktik, hvor man er ude på skolen i kortere forløb spredt ud over året.
Som første årgang med dryppraktik deler de deres oplevelser med, hvad der fungerer, hvad der udfordrer, og hvordan det føles, når teori møder virkelighedens klasselokale.
🎧 Om Tænkeboks
Tænkeboks er podcasten for dig, der er – eller overvejer at blive – lærerstuderende. Her deler Oskar og Lukas oplevelser, aha-øjeblikke og ægte historier fra livet på læreruddannelsen i Aalborg.
Med humor, nysgerrighed og en god portion virkelighed tager de dig med helt tæt på livet som lærerstuderende – i undervisningen, praktikken og klasselokalet.