Batterier er blevet en forudsætning for elektrificering - og dermed for den grønne omstilling. De lagrer energi fra sol og vind, driver elbiler, holder gang i digitale sensorer og gør det muligt at overvåge alt fra temperaturer til transportkæder.
Men bagsiden er tydelig: Batterier er bygget af knappe råstoffer, teknologierne bliver stadig mere komplekse, og genanvendelsen halter bagefter.
Presset vokser i takt med efterspørgslen. Nye batterityper kommer på markedet, råvarer som kobolt og nikkel er under geopolitisk pres, og mængden af brugte batterier stiger år for år. Samtidig stiller EU’s nye batteriforordning markant skrappere krav til hele batteriets livscyklus - fra design og produktion til indsamling, genanvendt indhold og dokumentation.
I denne udgave af ESG-Panelet bliver batterierne sat ind i en større sammenhæng: som nøgleteknologi i energisystemet, som en voksende affaldsudfordring og som et område, hvor regulering, innovation og ansvar skal spille tættere sammen.
Der tales om flaskehalse i forsyningen, nye teknologiske spor som natrium-ion-batterier og de praktiske dilemmaer, virksomheder står med, når funktion, holdbarhed og ressourcehensyn skal afvejes.
Lyt med og få et nuanceret billede af, hvorfor batterier både er en del af løsningen - og en del af problemet - i omstillingen mod et mere elektrificeret samfund.
Gæster:
Malene Leth Kobbernagel, Fagchef, Batteriretur
Christian Nyborg, Adm. direktør, ACTEC
Poul Norby, Professor i batteriforskning, DTU
Vært:
Heidi Nielsen
Produktion:
Martin Andersen
Koncept:
Julie Brix
Podcasten har sponsoreret indhold