Når vi tænker tilbage på en oplevelse – en tur i tivoli med ungerne eller en undersøgelse på hospitalet – så sammenholder vi oplevelsen med vores forventninger. Det sker mere eller mindre automatisk, bevidst eller ubevidst, rationelt eller irrationelt, men det sker. Det foregår i et enkelt regnestykke: Dét, du fik, minus dét, du forventede.Vi holder med andre ord det, vi oplevede op mod forventningen; det, som vi håbede på, og trækker de to størrelser fra hinanden. Regnestykket er centralt og umiddelbart enkelt. Det fine ved regnestykket er, at der kun er tre svarmuligheder – et nul, et plus eller et minus. Et nul: Jeg fik præcis dét, jeg forventede – hverken mere eller mindre. Et plus: Jeg fik mere. Og et minus: Jeg fik mindre, end jeg forventede. Jeg har altid været begejstret for regnestykket – ikke mindst fordi det er enkelt. Men selvom jeg altid har tilstræbt enkelhed, så har jeg med tiden også nået til en erkendelse af, at regnestykket muligvis er for enkelt. Vejen fra forventning til oplevelse kan være mere kringlet end som så, og flere andre faktorer er i spil ...
