podcast
details
.com
Print
Share
Look for any podcast host, guest or anyone
Search
Showing episodes and shows of
Danske Tegl
Shows
RadioTegl
Kært barn har mange navne
I denne episode besøger Ane KAB huset på grænsen mellem vesterbro og et vindblæst sydhavnen. Er det et kulturhus, et kontorhus, eller er det et foreningshus. Arkitekt Troels Dam Madsen taler blandt andet om udfordringen i at finde frem til bygningens identitet og om det beviste valg ikke at bygge et domicil eller et ikon byggeri. En underspillet brug af tegl, brugen af den udskældte sålbænk og danmarks måske mest behagelig ankomsthal. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Associate Design Director hos Henning Larsen Architects, Troels Dam Madsen Foto: Laura Stam...
2024-10-08
49 min
RadioTegl
Danmarks vildeste kollegie
I dette afsnit besøger Ane Håndværks kollegiet i Horsens og får sig en snak med arkitekt Sune Nielsen fra Cubo arkitekter. Håndværks kollegiet er et fascinerende og imponerende bygningsværk med et væld at lækre og unikke løsninger som alle tjener det formål at inspirere den nye generation af håndværkerer der bor på kollegiet. Douglas kernetræ, forbandter du ikke vidste fandtes og en helt særlig tilgang til at få de unge mennesker til at interagere. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Sune Nielsen fra CUBO
2024-09-18
51 min
RadioTegl
Fra det ordinære til det ekstraordinære
I dette afsnit drager Ane til Vejle for at se nærmere på et firserdrøn af et hus der er blevet transformeret fra det ordinære til det helt ekstraordinære. Forskudte plan, "forbudte fuger" og genbrugs tegl danner rammen om denne helt enestående villa. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Kenneth Arboe fra KAARK Foto: MAGNALUX & Gustav Niepoort Tilrettelæggelse og klip: Gustav Niepoort
2024-08-15
35 min
RadioTegl
Omgivet af historie
I dette afsnit besøger Ane Carlsberg byen for at se nærmere på Theodora House. Klods op af brygger Jakobsens ikoniske elefanter har man transformeret den gamle gærkælder til et lejligheds kompleks med forretninger i stuen og særdeles kunstfærdige løsninger i tegl. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Anders Lonka fra tegnestuen Adept Foto: Rasmus Hjortshøj, Jens Peter Nielsen & Gustav Niepoort Tilrettelæggelse og klip: Gustav Niepoort Produceret af Buddy Buddy for Danske Tegl
2024-06-17
34 min
RadioTegl
Anes gamle kvarter
I dette afsnit besøger Ane sit gamle nabolag, nemlig fuglebakkekvarteret på Frederiksberg. Her har en dedikeret bygherre Martin Linder-Madsen i samspil med Gitte Juul Sørensen fra tegnestuen Effekt gået all-in på smukke løsninger i tegl og klinker. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Gitte Juul Sørensen fra tegnestuen Effekt og Martin Linder-Madsen Foto: Yulia Kozlova & Gustav Niepoort Tilrettelæggelse og klip: Gustav Niepoort Produceret af Buddy Buddy for Danske Tegl
2024-05-02
27 min
RadioTegl
I slagtergårdenes skygge
I dette afsnit besøger vi Toves Gård på Vesterbro i København. Her ligger der et byggeri, som både skuer fremad og samtidig skeler til nabolagets helt særegne historie. Blot et stenkast fra hvor Tove Ditlevsen slog sine folder, har Ane mødtes med Rikke Gry Rasmussen og Dorthe Hærvig Dalgaard fra tegnestuen Entasis, til en snak om speciallavede tegl, særlige farveblandinger og hvordan man har skabt en oase af en indre gård som indbyder til både fællesskab og ro. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Rikke Gry Ras...
2024-02-23
39 min
RadioTegl
ALT er rundt!
I denne anden del af fortællingen om Fjordenhus får Ane en rundvisning i bygningen, og overfloden af gennemførte detaljer og ambitiøse løsninger vil ingen ende tage. Hør, hvordan man får produceret en elevator, for hvilken der slet ikke findes nogen standarder i Danmark. Lær, hvordan man får lavet et tæppe, for hvilket der ikke findes nogen væv til at væve. Og bliv klogere på, hvorfor vindruen har spillet en central rolle for husets former. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Flemming Hoff, ejendomsdirektør...
2023-07-25
31 min
RadioTegl
Når tegl møder kunst
Hvordan bygger man midt ude i fjorden? Og hvad sker der, når man får en kunstner til at designe sin arbejdsplads - frem for en arkitekt? I denne første del om Fjordenhus bliver Ane klogere på tilblivelsen af det superambitiøse kunstværk i Vejle Fjord, som er tegnet af Olafur Eliasson. Og selvom hun godt var klar over, at der her er tænkt over detaljen - så bliver hun alligevel overrasket over byggeriets imponerende grad af kompromisløshed, da ejendomsdirektør Flemming Hoff fortæller de vilde historier om tilblivelsen af bygningen. Vært...
2023-06-23
33 min
RadioTegl
Guddommelige tegl
Ane er taget til Hvinningdal, for her ligger der en nyopført kirke i lyse tegl. Det er ikke ofte, der bliver bygget nye kirker i Danmark, og opgaven er svær. For hvordan indfanger man den gamle kirketradition i moderne arkitektur? Og hvordan sikrer man sig, at bygningen kan leve op til nutidens måde at bruge kirkerummet på? Det har Peter Voldstedlund fra Friis og Moltke Arkitekter et bud på i denne episode af Radio Tegl. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Peter Voldstelund, Friis og Moltke Architects Tilrettelæggelse og klip: Anna Svensmark Møller
2023-05-19
37 min
RadioTegl
Et venligt krematorium
En sjælden gang imellem opføres der i Danmark et nyt krematorium helt fra bunden. Og i denne episode skal Ane besøge et eksempel på netop det - nemlig krematoriet i Aabenraa. Det er en meget smuk teglbygning, som tydeligvis er designet til at være mere end blot en teknisk arbejdsplads. Det har nemlig også en anden funktion, som gør det helt særligt. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Torben Engsig Svan Sørensen, Zeni Arkitekter Tilrettelæggelse og klip: Anna Svensmark Møller Produceret af Buddy Buddy
2023-04-21
33 min
RadioTegl
Du er faktisk ikke velkommen
Ane studerer i denne episode et meget anderledes bygningsværk - nemlig Lindevang Transformerstation. For hvad skal man have med i overvejelserne, når man som arkitekt skal tegne huse til maskiner? Og hvorfor overhovedet bruge ressourcer på detaljen, når man som beskuer af bygningen alligevel ikke er velkommen indenfor. Alt det, og meget mere, bliver Ane klogere på i sin samtale med Adam Wingstrand, som for Gottlieb Paludan har været en af arkitekterne bag Lindevang Transformerstation. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Adam Wingstrand Tilrettelæggelse og klip: Anna Svensmark Møller Produceret af...
2023-03-17
30 min
RadioTegl
En overset perle
Ane er kørt til Viborg for at kaste blikket på en bemærkelsesværdig bygning fra slut 70’erne - nemlig Hedeselskabets hovedsæde. Hun mener at have spottet en overset, arkitektonisk perle, og nu undersøger hun, om hun har ret. Ane får selskab af Lone Wiggers fra CF Møller Architects - tegnestuen som sin tid stod bag det store, røde teglmonument. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Lone Wiggers, CF Møller Architects Tilrettelæggelse og klip: Anna Svensmark Møller Produceret af Buddy Buddy
2023-02-17
39 min
RadioTegl
Lillesøsteren i Vest
Omgivet af skov og lige ved Fredericia Banegård står et rundt og meget gennemført tårn, som huser styresystemet til al togtrafik i Jylland. Det ligner meget sin storebror, Trafiktårn Øst, som findes på Kalvebod Brygge i København - meen hvis man kigger rigtigt god efter, så ér der faktisk små, men vigtige detaljeforskelle. Ane har inviteret kvinden bag, Charlotte Tranberg fra Tranberg Arkitekter, med sig for at se nærmere på det fem etager høje teglbyggeri og høre om alt det, man som arkitekt skal tage hensyn til, når man skal designe et...
2023-01-18
38 min
RadioTegl
Nyt liv i gammel bydel
Hvordan skaber man liv i et helt nyt boligkvarter? Og hvordan bevarer man stedets sjæl, når nyt byggeri skal møde gammelt? Ane besøger i denne episode det nye og meget vellykkede Århusgadekvarter i Nordhavn, hvor hun kommer på en guidet tur med Anne Skovbro, direktør for By og Havn. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Anne Skovbro, direktør for By og Havn Tilrettelæggelse og klip: Anna Svensmark Møller Produceret af Buddy Buddy
2022-12-18
38 min
RadioTegl
Huse uden plasticposer
Odense er en forvandlet by og i dette afsnit besøger Ane Cortzen en af de nye bygninger i Odense: LE KLINTs brand store. En bygning der indeholder noget af det ypperste indenfor dansk design bør selvfølgelig også selv være noget særligt. Og det er den. Ane har inviteret sig selv og arkitekt Mette Tony fra Praksis på besøg. Vært: Ane Cortzen Medvirkende: Mette Tony, Praksis Arkitekter Tilrettelæggelse og klip: Anna Svensmark Møller Indspilning af studiespeak: Gustav Niepoort Produceret af Buddy Buddy
2022-11-17
41 min
RadioTegl
Tegldynastierne - På besøg hos familierne Matzen og Piper
Teglbranchen er en branche, der stadig præges af familieejede virksomheder, hvor man har oparbejdet viden og erfaring igennem generationer. I denne særudgave af RadioTegl skal vi møde to mænd, som har været med til at forme den enorme udvikling, som dansk teglbranche har gennemgået i de seneste 100 år. De er begge ud af hvert sit tegl-familiedynasti. Carl Matzen er 7. generation i Matzens Teglværk, mens Jens Piper er 3. generation i Randers Tegl. Begge mænd tænker i tegl fra de står op til de går i seng, og kærligheden...
2022-08-09
39 min
RadioTegl
”Det er en form for øko-mærke for byggeri”
Hvorfor er to ud af de tre mest bæredygtige bygninger i Danmark rådhuse? I det nye afsnit af Radio Tegl fortæller direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist, om bæredygtighedsordningen, DGNB. ”Det er en form for øko-mærke for byggeri”, siger hun. DGNB-mærkningen består af tre kategorier: sølv, guld og platin. Ordningen vinder frem i hele verden, og lige nu står 400 danske byggeprojekter til at få et DGNB-mærke i de kommende år. ”Vi gør bæredygtighed målbart og dokumenterbart”, siger...
2021-12-02
26 min
RadioTegl
Indeklima og baconpartikler
Du indånder flere partikler i dit køkken end på en trafikeret vej i myldretiden. Osen fra din madlavning er sandsynligvis lige så skadelig, som osen fra din bil. I dette afsnit har Asger Juhl besøg af projektleder fra Realdania By & Byg, Jørgen Søndermark, som fortæller om de mange potentielt skadelige partikler, vi går og indånder i hjemmet. Han fortæller også, hvordan man kan bygge sig til et meget bedre indeklima – helt uden elektronik.
2021-06-09
29 min
RadioTegl
Ny form for projektledelse kan revolutionere byggebranchen
50% af alle byggeprojekter går galt. Men måske er løsningen måden, man organiserer de komplekse projekter på. Vært Asger Juhl har besøg af CEO i HD Lab, Niels Falk, som er overbevist om, at ”integrerede byggeprojekter” kan revolutionere byggebranchen.
2021-05-05
33 min
RadioTegl
Murerrobotterne er mødt på arbejde
Murerobotter er på vej frem. De kommer fra USA og er lige så stille ved at vinde indpas. De klarer det drøje og ensformige arbejde, mens mennesket tager sig af finesserne. Det siger Ole Berard, digitaliseringschef i Molio. Hør om flere robotter og ny teknologi i byggeriet.
2021-03-29
36 min
RadioTegl
Ekspert og minister uenige: Er træ det mest klimavenlige byggemateriale?
Boligminister Kaare Dybvad mener, at træ er det mest klimavenlige byggemateriale. Adjunkt på DTU Byg Philip Halding mener, at ministeren tager fejl. Det er problematisk, da Kaare Dybvad indenfor halvandet år skal lave nye klimakrav til dansk byggeri – heriblandt til fremtidens byggematerialer. Hør eksperten fra DTU fortælle, hvorfor man ikke kan kalde træ det mest klimavenlige byggemateriale og hør hvad ministeren baserer sin viden på.
2021-03-03
23 min
RadioTegl
”Det er som at tisse i bukserne på en frostdag.”
Er myndighedernes klimaretningslinjer gode nok eller er de ligefrem skadelige for klimaet på lang sigt? Myndighedernes retningslinjer, som skal sikre, at vi bygger bæredygtigt, tager ikke hensyn til, om en bygning kan holde længere end 50 år. Det vil muligvis skabe dårligt byggeri, der skader klimaet på sigt, lyder kritikken. Byggeriets minister Kaare Dybvad (S) kan godt se problematikken, men hvad vil han gøre ved det? Hør interviewet med byggeriets minister Kaare Dybvad (S) og institutleder fra DTU Niels-Jørgen Aagaard. Asger juhl interviewer.
2021-02-12
26 min
RadioTegl
Grønttorvet: Hvordan bevarer man en bydels identitet, når det hele skal rives ned og bygges på ny?
Grønttorvet: Hvordan bevarer man en bydels identitet, når det hele skal rives ned og bygges på ny? Hør Hans Bo Hyldig, som er hovedaktionær i et af Danmarks største byggeselskaber, fortælle om hans visioner for det nye Grønttorv i Valby. Asger Juhl tager os med på en gåtur rundt i bydelen til en snak om materialer, konstruktion og identitet i dette afsnit af Radio Tegl.
2021-01-07
31 min
RadioTegl
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om fremtidens byggeri
“Hvordan kommer fremtidens samfund til at påvirke byggeriet? Hvordan kommer vi til at bo? Og skal vi til at lave mursten ud af bleer og cigaretter? Hør fremtidsforsker Anne Skare Nielsen give sit bud på, hvordan vi kommer til at bygge i de kommende årtier. Hun er nemlig gæst i RadioTegl episode, der igen har journalist Asger Juhl som vært.
2020-12-18
31 min
RadioTegl
Professor Morten Birkved: Det er svært at sige hvad bæredygtigt byggeri er.
RadioTegl vært Asger Juhl spørger professor i bæredygtig byggeri Morten Birkved om hvad bæredygtigt byggeri er. Han svarer: ”Jeg ved det ikke”. Bliv klogere på det, vi ikke ved i RadioTegl episode 17.
2020-12-03
23 min
RadioTegl
Stadsarkitekt tager magten tilbage
Stadsarkitekt i Aalborg Peder Baltzer Nielsen strammer op. Nu er det slut med løst definerede byggeaftaler, hvor bygherrer i praksis har kunnet vælge byggematerialerne. Han vil have et opgør med det ensartede fokus på beton og glas. Og han vil have magten tilbage. Radio Tegl har mødt stadsarkitekten på hans kontor.
2020-10-07
31 min
RadioTegl
Olav de Linde: "Jeg taler med bygninger"
"Jeg taler med bygninger": Den århusianske byggematador Olav de Linde opkøber gamle bygninger, som ingen ser potentialet i, og sætter dem i stand med brugte byggematerialer. I RadioTegl fortæller han om sit forretningskoncept og om sin kærlighed til brugte byggematerialer.
2020-09-07
23 min
RadioTegl
”Nogle gange kan der være for meget bullshit om bæredygtighed”.
Finn Nørkjær er en prisvindende dansk arkitekt, der arbejder for BIG. I dette afsnit viser han Radio Tegls Asger Juhl rundt på Restaurant Noma, som han har tegnet. Nørkjær vil ikke tale om bæredygtighed. I stedet vil han tale om alt det andet, som er vigtigt, når man udvælger byggematerialer, der skal spille sammen med bygningens overordnede udtryk.
2020-08-02
31 min
RadioTegl
Lene Espersen: Politikerne skal lave regler for mine medlemmer
Direktør i arkitektvirksomhedernes brancheforening, Lene Espersen, vil have politikerne til at lave flere regler for sine medlemmer. Det er opsigtsvækkende. I Radio Tegls nyeste afsnit løfter Espersen sløret for det lobbyarbejde, som hun har rettet mod den danske regering. Det handler om fremtidens byggeri - og ikke mindst om klima og byggematerialer.
2020-06-30
34 min
RadioTegl
Sådan gør vi byggebranchen mere bæredygtig
Episode 12: Kåre Stokholm Poulsgård fra GXN har nogle bud på, hvordan man gør byggebranchen mere bæredygtig. Han fortæller blandt andet indgående om Circle House i Århus, som GXN er med til at bygge. De 60 boliger bliver samlet med en særlig finsk teknik, så de kan blive skilt ad igen om mange år, så elementerne kan blive genanvendt. Hør også om det cirkulære hus, Circle House, er rundt.
2020-05-01
18 min
RadioTegl
Derfor har brugen af byggematerialer i Hovedstaden udviklet sig over de sidste 10 år
Episode 11: I dette afsnit af Radio Tegl fortæller direktør i By og Havn Anne Skovbro om, hvordan byggeriet i Hovedstaden har udviklet over de sidste 10 år når det gælder brugen af byggematerialer. RadioTegl har sendt journalist Asger Juhl, kendt fra Radio24Syv og nu ”Den Uafhængige”, på en rejse ind i byggeriet for at lave en podcastserie om hvad fremtiden vil bringe branchen. Asger er startet med at tage på besøg hos Anne Skovbro, direktør i By & Havn, for at høre hendes betragtninger og forudsigelser for byggeriet før, nu og frem...
2020-04-11
22 min
RadioTegl
Århus Ø & Århus V: Jagten på det gode byliv
Episode 10: RadioTegl er denne gang er taget til Århus Ø og Århus V for at blive klogere på den utrolige transformation, der i øjeblikket sker begge steder. Århus Ø, som bygges i den tidligere containerhavn i den nordlige del af Århus Havn, er markant på mange forskellige måder. Der bygges højt. Der er markante bygninger tegnet af verdensberømte arkitekter, men hvordan sikrer man, at det også bliver en levende bydel? Gellerupparken i Århus V, som i øjeblikket gennemgår hvad der blevet kaldt Danmarks mest ambitiøse byfornyelsesprojekt, skal forvandles fra socialt udsat boligområde, som ikke længere er is...
2019-11-20
43 min
RadioTegl
Oluf Bagers Plads & det bæredygtige byggeri
Episode 9: Nogle af FN’s vigtigste verdensmål opfyldes i mikroformat på Oluf Bagers Plads i Odense, hvor tegl og gamle håndværksmæssige traditioner skaber forbindelse mellem fortid og nutid i to helt nye byggerier i en gammel bydel. Udover at skabe fornyet nyt liv i et område af Odense, skal Oluf Bagers Plads også fungere som inspiration for byer og byggebranche om, hvordan man kan sikre bæredygtighed på mange forskellige niveauer. Katrine Nyland Sørensen taler denne gang med Jesper Nygård, som er adm. direktør for Foreningen Realdania, og med arkitekt og pro...
2019-09-03
30 min
RadioTegl
På tur med Camilla van Deurs
Episode 8: RadioTegl har fået egen sendevogn. Det blev fejret med en tur rundt på Bryggen og Havnestaden i København med byens nye stadsarkitekt, Camilla van Deurs, der tidligere var arkitekt og partner hos Gehl. Bag rattet i sendevognen var Gitte Krusholm Nielsen, som er direktør for Danske Tegl. Eftersom Camilla van Deurs havde et brækket ben, kan det måske lyde som et farligt roadtrip med teglbranchens svar på Thelma & Louise, men det blev i stedet til samtaler om tendenser i byggeriet, om Bryggens og dermed Københavns utrolige forvandling, om bæredygtigh...
2019-07-01
33 min
RadioTegl
Carlsberg Byen
Episode 7: I 160 år var stedet en lukket industrigrund, hvor der blev produceret øl i lange baner til en tørstig nation. Men i 2008 flyttede Carlsberg Bryggerierne al produktion til Fredericia – og dermed blev vejen banet for en 33 hektar stor ny bydel i smørhullet mellem Valby, Frederiksberg og Vesterbro. Katrine Nyland Sørensen har talt med Jens Nyhus, som er adm. direktør for udviklingsselskabet Carlsberg Byen, der står bag forvandlingen af den tidligere industrigrund til et nyt københavnerkvarter med boliger, butikker, erhverv, uddannelse, skoler, ungdomsboliger, hotel og meget andet. Jens Nyhus er ikke bare...
2019-05-02
27 min
RadioTegl
Aarhus Universitet og C. F. Møller
Episode 6: Kong Christian X havde ganske vist drømt om herregårdsinspireret arkitektur, mens i stedet blev Aarhus Universitet, tegnet af C. F. Møller og Kay Fisker, et af dansk modernismes hovedværker. Aarhus Universitet – opført i 1931 og udbygget frem til i dag – er et unikt og helstøbt universitetscampus med en gennemført arkitektur, blandt andet i form af den konsekvente brug af gule teglsten og bygningernes samhørighed med landskabet. Når det blev gule teglsten skyldes det bl.a., at Aarhus Universitet fik doneret en stor mængde gule sten af en teglprod...
2019-04-02
25 min
RadioTegl
Grundtvigs Kirke
Episode 5: Grundtvigs Kirke er et af de de absolut mest imponerende og markante murstensbyggerier, som vi har i Danmark. Opført som mindesmærke for Grundtvig og tegnet af P V Jensen-Klint, som var en ganske usædvanlig bygmester. En bygmester, der ikke ligefrem satte sit eget lys under en skæppe. Og hvorfor skulle han også det? Tårnet på Grundtvigskirken kom til at danne hattemode blandt kvinder i New York i 1920’erne – og murerne, der byggede kirken, blev stjerner, der blev portrætteret i både Billed Bladet og i Alt for damerne. Katrine Nylan...
2019-03-03
31 min
RadioTegl
Verdens Mindste Højhus i Verdens Mindste Storby
Episode 4: På hjørnet af Nørreport og Høegh Guldbergsgade i Århus står en bygning, hvor det nærmest ser ud som at murstene kommer dansende mod hinanden fra forskellige vinkler. Bygningen hedder Mengel Tower – verdens mindste højhus i verdens mindste storby. Det er bygget af specialfremstillede røde sten fra Matzen Teglværk. Manden bag bygningen er Steen Mengel. En ejendomsudvikler med en stor passion for tegl. Steen Mengel og arkitekt Kjeld Ghozati fra tegnestuen E+N Tegnestue fortæller Katrine Nyland Sørensen om en lille etageejendom, der er en del af en større visi...
2019-02-03
22 min
RadioTegl
Per Kirkeby og murstenene
Episode 3: Normalt er mursten ikke et materiale, som virker provokerende på folk. Alligevel har Per Kirkebys murstensskulpturer ofte fået de store følelser frem hos folk. Nogen kan decideret ikke lide dem. Andre elsker dem. Faktum er, at mursten gør noget ved os. Vi begynder måske at drømme om at bygge vores eget hus. Eller også vi får lyst til selv at lege med dem. Museum Jorn har haft en stor udstilling om Per Kirkebys murstensskulpturer, og i 2019 udkom det første bind af en større serie om Kirkebys værker i mursten. R...
2019-01-08
37 min
RadioTegl
Når fortid møder nutid på Nyborg Slot
Episode 2: Det igangværende projekt, der skal restaurere, tilbygge og nybygge Nyborg Slot for 301 millioner, er det største af sin art i Danmark i nyere tid. Og det er bestemt ikke uden store udfordringer, når man skal restaurere en bygning, som kan dateres til 1100-tallet, og som der siden hen er bygget videre på i mange omgange. Der er mursten, tagsten og håndværksmæssige traditioner fra mange forskellige århundreder, som nu kommer til ære og værdighed igen. Katrine Nyland Sørensen taler med arkitekterne Lars Juel Thiis fra CUBO og Mette Viuf Larsen fra vmb arkitekt...
2018-12-04
28 min
RadioTegl
Om Trafiktårnet, Petersen Tegl & Tranberg Arkitekter
Episode 1: Christian A. Petersen fra Petersen Tegl kommer fra en familie, hvor man har produceret tegl i syv generationer. I denne episode fortæller han Katrine Nyland Sørensen,, at arkitekter generelt er ”tossede i hovedet”, hvilket gør dem til fantastiske samarbejdspartnere. For det er i det tætte samarbejde med arkitekter, at nye farver og former inden for tegl bliver skabt. En af de mange arkitekter, som han har et tæt samarbejde med er arkitekt Christian Tranberg, som har tegnet Trafiktårnet. For Christian Tranberg har det været afgørende at finde den helt rigtige...
2018-10-14
33 min
HVTV.dk
Hvad er fordelen og ulempen ved tegltag?
Tegltag er en populær belægningsform på et tag, blandt andet fordi tegl består af naturprodukter som luft, vand, jord og ild uden tilsætningsstoffer. Derudover skal man med et tegltag ikke tænke på en tagdækning i mange år, da et tegltag er holdbart og en god løsning.Men der er også ulemper ved et tegltag. Dels fungerer det ikke med en taghældning på under 20 grader, da tagstenene ikke længere er tætte, hvorfor man i disse tilfælde typisk vil bruge eternit eller tagpap i stedet for.Se mere om tegltag i vid
2013-08-21
00 min