podcast
details
.com
Print
Share
Look for any podcast host, guest or anyone
Search
Showing episodes and shows of
Lytbare Podcasts
Shows
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #461: Ane Høgsberg & Stefan Wibling
Ane er endelig tilbage for at fortælle os at hun er på tur med sit nye show, som du naturligvis er nødt til at købe billet til og Stefan er opsat på at vi allesammen ser nogle af den myriade af shows han og hans partner Niclas Vingaard sætter op rundt om i Danmark med alle mulige dygtige komikere. Og så er det Valentines Day og derfor er der besøg af en blomsterhandler med en noget special slagstaktik og en sangskriver der søger hjælp til at digte en sang til Danmarks s...
2023-02-14
1h 09
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #460: Jakob Schnohr & Sanne Sol
Jakob og Sanne er inde for at fortælle os om deres nye firma der hedder Sketchy.dk, som udover at lave comedy fjernsyn med Nicklas Bendtner også laver ALT muligt andet. Og så er der besøg af et sødt ægtepar fra Jylland der er i København for første gang og måske ender det med at Brian får en dobbeltdate med en ung mor og hendes 19 årige datter? Megen moro.
2023-02-10
39 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #459: Mikkel Rask & Frederik Rosgaard & Masoud Vahedi
Fredrik og Mikkel vækker en gammel populær podcast fra de døde og Masoud laver podcasts om konspirationsteorier på DR. Dem skal man lytte til når man HAR lyttet til BMS. Og så er der besøg fra noget så imponerende som den danske forfatter som har skrevet flest bøger nogensinde og en vaskeægte dansk oliesheik. Megen moro.
2023-02-07
1h 07
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #458: Anders Fjelsted & Oliver Stanescu & Kasper Porsdal
Anders og Oliver minder os om at de har lagt deres nye shows ud på Youtube så du kan nyde dem helt gratis din nærigpind, og Porsdal vil gerne have at du køber en billet til det show han er på tur med lige nu. Og så er der besøg af tre virkelig dårlige venner som har åbnet en cykelhandel baseret på cykeltyveri. Megen moro.
2023-01-30
59 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #457: Valdemar Pustelnik & René Riis
Valdemar indbyder til open mike på Comedy Zoo hele februar og René laver hemmelige ting for Netflix OG vækker de små børn på en god måde i hans egen podcast. Og så er der besøg fra et mini-zoo hvor dyrepasserne har en god blanding af dyr med i studiet. Mest ørne. Kun ørne faktisk. Megen moro.
2023-01-24
51 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #456: Jakob Svendsen & Anders Nielsen
Jakob er kommet forbi for at minde dig om at du skal skynde dig at købe billet til hans nye show og Anders vil gerne have at du kigger på hans nye TV program. Og så er der besøg fra en mand der gerne vil sælge sit usælgelige hus og den ejendomsmægler der modarbejder ham. Megen moro.
2023-01-16
1h 08
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #455: Kosmonauterne
Gode gamle Kosmonauterne er tilbage for at fortælle at de laver show på Magasinet i Odense d. 25 februar. Det må og skal du købe billet til. Og så er der besøg fra tre fyre som har åbnet et fitnesscenter som udelukkende henvender sig til folk der har dårlig samvittighed efter julemåneden. Megen moro.
2023-01-10
53 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #454: Best of BMS 2022 del 2
Vinderen er fundet. Vi ved nu hvilke afsnit af BMS der har været årets 10 mest populære og der er både overraskelser og åbenlysheder. Vi slutter med afsnit 5-1 og vi lyttes forhåbentligt videre i ’23!
2023-01-06
1h 02
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #453: LIVE fra Ramsømagle Forsamlingshus m. Brian Lykke & Jakob Schnohr
Optaget live foran et altid mageløst publikum på et altid mageløst Ramsømagle forsamlingshus. Gæsterne er en frisøruddannet vandmand som udelukkende fokuserer på at starte en fest og en ubehagelig professor i det velkendte emne Jagerpilotisme. Megen moro.
2023-01-03
45 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #452: Best of BMS 2022 del1.
2022′s dage er talte og det gælder også Brian Mørk Show lytternes stemmer. Vi ved nu hvilke afsnit af BMS der har været årets 10 mest populære og der er både overraskelser og åbenlysheder. Vi starter med afsnit 10-6 og godt nytår. Vi ses i 2023!
2022-12-30
54 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #451: Lytbar nytårsfest m. Mikkel Rask & Simon Væver & Mads Holm
Der gik endnu et år og de fleste af os er stadig i live. Vi fejrer nytåret på Lytbar som vi har gjort siden tidernes morgen, med manér. Megen moro.
2022-12-27
33 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #450: LIVE fra Kolding m. Thomas Hartmann & Heino Hansen
Optaget foran et levende publikum på Tobbers i Kolding. Optagelsen er et par år gammel men blev kasseret da vi mente at lyden ikke var i top. Nu har vi genhørt den og mener at det er for sjovt til ikke at udgive. Gæsterne er en håndbolddommer som ikke er det mindste interesseret i sport og en clairvoyant der ikke er så god til at forudsige hverken fortid eller fremtid. Megen moro.
2022-12-19
32 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #449: Thomas Warberg & Carsten Eskelund & Lasse Madsen
Thomas og Carsten er i studiet for at minde dig om at du skal købe billet til det velgørenhedsshow de er værter på mellem jul og nytår for Red Barnet. Og så er der besøg af to erhvervsvejledere som ikke lægger skjul på at det nye inden for erhvervsvejledning er decideret grooming. Megen moro.
2022-12-12
54 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #448: Anne Bakland & Louise Brink
Anne og Louise har tømmermænd og melder sig ind i klubben af komikere der laver podcasts med den fine ‘Hvad Er Planen!?’ podcast, og det skal vi være glade for. Og så er der besøg af en forsker som leder efter kuren imod tømmermænd gennem vold og salt og en forsøgsperson som burde stikke af i al hast. Megen moro.
2022-12-05
51 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #447: Brian Lykke & Jakob Schnohr
Optaget foran et mageløst live publikum på det altid magiske Ramsømagle Forsamlingshus. Gæsterne er en professionel berider som ikke mener man behøver begrænse sig til at ride på heste når der nu er så mange dyr og en gedehyrde som er migreret til Danmark fra Utah for at hyrde vores mange danske vildfarne geder. Megen moro.
2022-11-28
49 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #446: Dan Andersen & Simon Væver
Dan er i studiet for at fortælle at hans nye show nu er lagt ud helt gratis på Youtube så potentielt 8 milliarder mennesker kan se det uden at betale. Simon minder os om at hans show også ligger på Youtube og at man skal se det først. Og så er der besøg fra et par såkaldte kønsrolleforkæmpere som har et lidt gammeldags syn på det der med køn. Megen moro.
2022-11-21
50 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #445: Mikkel Rask & Simon Væver
Mikkel laver one-man show om hvor rasende han er hele tiden og det skal du skynde dig at købe billet til, og Simon har lavet en ny podcast sammen med Masoud Vahedi om sportsfodboldsidrætsklubben Manchester United. Og så er der besøg af to herrer som har startet en tænketank hvis eneste formål er at få afskaffet demokratiet i Danmark. Megen moro.
2022-11-15
1h 00
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #444: Palle Birch & Sebastian Reuber
Palle og Sebastian er nogle af landets bedste impro-komikere og de er så søde at lave en række helt gratis improshows som du kan opleve hvis du er i nærheden af nordvest i København. Og så er der besøg af grundlæggerne af en splinterny kystbaseret religion som fortæller om hvordan det at slå smut kan være helligt og hvordan uheld kan være mirakler. Megen moro.
2022-11-07
1h 03
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #443: Anne Bakland & Oliver Stanescu
Det er en tradition på Comedy Zoo at afholde nogle helt populære juleshows i november og december, og i år er det folk som Jacob Wilson, Peter Werner, Oliver Stanescu og Anne Bakland der står for dem. Anne og Oliver havde tid til at komme og fortælle. Og så er der besøg af to søskende der fortæller om hvordan det er at holde jul i en familie hvor der både er muslimer og Jehovas vidner. 25 familiemedlemmer på 82 kvadratmeter. Megen moro.
2022-10-31
56 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #442: LIVE fra Folkekirkens Nødhjælp m. Brian Lykke & Kasper Nielsen
Traditionen tro er vi igen taget til Hvedstrup for at samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælp. Gæsterne er en mand der satser formue og renommé på at en kæmpe musikfestival i Hvedstrup er en sikker succes og så en midlertidig havfrue. Megen moro.
2022-10-24
35 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #441: Sebastian Dorset & Mikkel Klint Thorius
Sebastian Dorset har skrevet noget så fint som en rigtig bog med sin partner in crime Hans Sølvhøj Bundgaard og den er perfekt som julegave, hvis man ligger inde med en far eller onkel som er et brokhoved. Og hvem gør ikke det. Og så er der valg lige om hjørnet og i den forbindelse har vi to politiske eksperter i studiet. Ja ok, eksperter er måske så meget sagt. Megen moro.
2022-10-17
38 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #440: Heino Hansen & Jakob Svendsen
Heino og Jakob har kastet sig over en ny podcast med årets muligvis bedste koncept som man kan lytte til når man har hørt BMS færdig. Og så er der besøg af et par gutter som fortæller om en special dag i Lidl i Korsør og om at købe ind til et aparte bootycall. Megen moro.
2022-10-10
1h 08
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #439: Masoud Vahedi & Olav lundsgaard
Olav tager på tour med sit show som er svært at udtale og Masoud optræder med et årligt show på Christiania. Og så diskuteres det om det er muligt at se på folk at de er autister og alt muligt andet. Og så er der besøg af en mand der har mistet alle sine familiemedlemmer i trafikulykker gående mange generationer tilbage, og hans psykolog som har alternative teorier. Megen moro.
2022-10-07
1h 09
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #438: Anne Bakland & Jakob Schnohr
Anne er forbi studiet for at minde os om at hun tager på sin første comedy tour og at man skal købe billet og at man skal passe på med hvem man taler med i offentlig transport. Og så er der besøg fra to entreprenante typer som har åbnet en butik for venstrehåndede. Med alt i venstrehåndsprodukter. Alt. Megen moro.
2022-10-03
51 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #437: Specialklassen
Specialklassen er tilbage med en ny og endnu større og endnu bedre turné landet rundt og alle er nødt til at købe billet. Og så bliver det en økonomisk hård vinter for mange danskere så vi har inviteret en gruppe eksperter udi at spare penge i studiet. Megen moro.
2022-09-26
52 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #436: Anders Grau & Martin Zarp
Anders Grau tager på tour med sit show ‘Vamos A La Playa’ og det er du nødt til at købe billet til. Og så er der besøg af en strandbaseret eventkoordinator som forklarer at på en strand kan ALT være en event. Megen moro.
2022-09-19
49 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #435: Niels-Peter Henriksen & Daniel Hoff & Jonas Kjærsgaard
Niels-Peter Henriksen og Daniel Hoff er på tour med deres show om influencere og andre med jord i hovedet og det skal man købe billet til. Og så er der besøg af tre mænd som er enige om at alle mænd skal steriliseres men ikke enige om hvordan eller hvorfor. Megen moro.
2022-09-12
59 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #434: Simon Væver & Martin Zarp & Jonas tarp
Simon Væver lægger sit nye show gratis på Youtube så milliarder af mennesker kan se det gratis, og Zarp & Tarp laver improshows under Nordvest Improfest lige om lidt. Og så er der besøg af kongehusets hemmelige beskyttere som fortæller om hvordan de forsvarer de royale mod fysiske farer, usund mad og skandaler. Megen moro.
2022-09-09
53 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #433: LIVE fra Ramsømagle m. Heino Hansen & Palle Birch
Endelig tilbage i Ramsømagle foran et levende publikum. Gæsterne er en færgemand som har bygget sin egen færgerute ud af drivtømmer og rav og en ridelærer som har en lidt for usund interesse i Brians døtre. Megen moro.
2022-09-05
48 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #432: Huxi Bach & Anders Grau
Huxi Bach tager igen på en af de der anmelderroste turnéer og laver satire, men denne gang er han vredere end nogensinde før. Og så er der besøg af en gammel ven af huset, ingen ringere end Lars Skamgaard. Megen moro.
2022-08-29
56 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #431: Natasha Brock & Victor Lander
Både Lander og Brock har så mange jokes at de er nødt til at tage på hver deres standup turné lige om lidt, og du er nok nødt til at købe billetter. Og så er der besøg af forfatterne til en ny bog. En gyser-erotisk-kogebogs-thriller hvor man selv bestemmer handlingen. Megen moro.
2022-08-22
41 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #430: Flemming Jensen & Omar Marzouk & Sebastian Dorset
Traditionen tro laver de 4 Pladderhumorister igen stand-up revy og satirehistorie som du er nødt til at købe billet til da der snart er udsolgt. Og så er der besøg fra folkene bag Danmarks nyeste og måske mest progressive revy, hvor inklusion betyder mere end egentligt indhold. Megen moro.
2022-08-15
59 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #429: Kasper Le Fevre & Mark Brunsvig
Kasper og Mark fortæller os om deres nye podcast hvor de afslører deres allerhemmeligste hemmeligheder overfor hinanden og lytterne og skider på konsekvenserne. Og så er der besøg af to terapeuter der behandler folk for psykiske lidelser om de har lyst eller ej. Og gerne gennem citrusfrugt og kidnapning. Megen moro.
2022-08-09
1h 04
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #428: LIVE fra Anarkist i Odense m. Andreas Bo og Jacob Wilson
Optaget foran et mageløst publikum på Anarkist i Odense. Gæsterne er en go-go danser som kun brænder for at tage tøjet af og forarge og en talsmand for Kvinfo som er meget stresset over de mange nye køn. Megen moro.
2022-08-01
48 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #427: Kosmonauterne
Der er igen besøg af en af Danmarks absolut bedste impro-grupper. Kosmonauterne Morten Kamuk, Susanne Billeskov, Lars Udengaard og deres mange kolleger, tager på tur lige om lidt og du vil ærgre dig over ikke at få købt en billet eller 9. Og så gæstes vi af en søskendeflok som har specialiseret sig i at coache politikere til en bedre karriere gennem psykisk tortur og massage. Megen moro.
2022-07-26
1h 09
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #426: Jacob Taarnhøj & Oliver Stanescu
Jacob laver shows på Teater Play sammen med sine komikervenner (Brian er med) og Oliver tager på sin første stand-up turne om et alvorligt emne han har lavet skægt. Du må og skal købe billetter til begge shows! Og så er der besøg af opfinderne bag konceptet ‘bolddrenge’ i idræt. Genier. Megen moro.
2022-07-22
1h 07
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #425: LIVE fra Comedy Zoo m. Heino Hansen & Thomas Hartmann
Ugens show er optaget foran et levende publikum på det legendariske Comedy Zoo i København. Gæsterne er en lidt ivrig retsmediciner som ikke helt venter længe nok før han laver obduktioner og en Føtexmedarbejder som bare er Føtexmedarbejder og ikke andet end en Føtexmedarbejder. Megen moro.
2022-07-18
46 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #424: Jakob Schnohr & Anne Bakland
Jakob Schnohr er simpelthen en af de helt store karakterer i podcast-oddyseen “R8dio, Undskyld Vi Roder”, og så er han bagmanden bag en helt ny comedyscene i Kødbyen i København. Vi taler om det hele. Og så er der besøg af to stakler som begge har fået deres største drømme bristet. Ingen karrierer som astronaut eller myrefarmer i Alaska til dem desværre. Megen moro.
2022-07-11
57 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #423: Roskilde Festival Special m. Simon Væver & Rasmus Søndergaard & Ulf Laursen
I anledning af Roskilde Festivals 50 års jubilæum har vi inviteret tre festivalveteraner i studiet til at fortælle os historier fra de 5 årtier. En erfaren roadie, en meget frivillig frivillig og en mand som i hvert fald ikke er en del af hovedbestyrelsen i Danske Folkeparti. Megen moro.
2022-07-04
50 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #422: Tour De France special m. Mikkel Rask & Jakob Svendsen
Tour De France er over os og i den forbindelse fejrer vi den historiske cykelsport. Gæsterne er en cykelsportskommentator som føler sig pisset på af både Leth og Mader (bogstaveligt) og en bedemand som mener at Tour De France kommer i vejen for de mange hundrede begravelser han havde planlagt lige den dag. Megen moro.
2022-06-27
45 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #421: Sommerferie Special m. Kasper Gattrup & Lars Udengaard
Så er sommerferien lige om hjørnet og det fejrer vi ved at udgive dette ekstra specialafsnit. Gæsterne er et ægtepar som driver Skrævbys bedste campingplads, med alt hvad der følger af besværlige camping-gæster, interne konflikter og trampoliner. Et ægtepar som man kan høre meget mere til hvis man finder deres programmer inde på R4dio. Megen moro.
2022-06-23
46 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #420: Sct. Hans special m. Steen Molzen & Camilla Schøn & Pelle Lundberg
Som sædvanlig ved midsommertid laver vi en sct. Hans special med mennesker der ved en masse om den mest hedenske af vores højtider. En gæst er flyttet til Bloksbjerg for at spotte hekse, en gæst fejrer glæden ved at afbrænde kvinder gennem sang og en gæst sørger for at dit midsommerbål ikke udvikler sig til et egentligt bål. Megen moro.
2022-06-21
49 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #419: LIVE fra Anarkist i Odense m. Andreas Bo & Jacob Wilson
Optaget live foran et mesterligt publikum på Anarkist i Odense. Gæsterne er en bingo-opråber som sammen med sin aldrende mor prøver at lokke bingohungrende gæster ind i den tomme ruin der før var Danmarks Akvarium og en mand der ihærdigt prøver at avle milliarder af geder uden helt at vide hvad en ged er. Megen moro.
2022-06-13
43 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #418: LIVE fra Tobbers i Kolding m. Carsten Bang & Valdemar Pustelnik
Optaget på altid herlige Tobbers i Kolding foran helt levende mennesker. Gæsterne er en mand som lever af at caste rollerne i erotiske dyrefilm og en vaskeægte menneskesmugler/flyttemand/taxaservice. Megen moro.
2022-06-06
37 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #417: LIVE fra Comedy Zoo m. Thomas Hartmann & Heino Hansen
Optaget på legendariske Comedy Zoo foran et legendarisk publikum. Gæsterne er en stiknarkoman som er afhængig af noget andet end man skulle tro og en russisk minister som er kommet forbi for at fortælle os at vi fuldstændig har misforstået hvad der foregår i Ukraine. Megen moro.
2022-05-30
45 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #416: Sebastian Dorset & Daniel Obenhausen Hoff
Dorset laver videnskabelige comedyshows i Planetariet sammen med andre komikere og videnskabsfolk og Daniel Hoff laver ny podcast om livet efter druk. Og så er der besøg af to eksperter i Tv-udvikling som instruerer Brian i hvordan man får nye ideer og hvordan man får dem solgt i en tid hvor folk ikke gider se Tv. Megen moro.
2022-05-23
1h 06
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #415: LIVE fra Ramsømagle forsamlingshus m. Thomas Warberg & Jacob Wilson
Optaget foran det gode Gadstrup publikum en aften i april. Gæsterne er en diktator som straffer med bazooka og belønner med fødderne og Danmarks absolut lumreste rottefænger. Megen moro.
2022-05-16
41 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #414: Martin Johannes Larsen & Jakob Svendsen
Jakob er tilbage for at minde os om at hans nye podcast er hver at lytte til selvom Brian aldrig har været inviteret med og Martin laver liveshows lige om lidt med sin kompagnon Wallbridge. Og så dukker Jakobs mor op i forbindelse med mors dag. Hun er ikke tilfreds med sin søn. Overhovedet. Og en blomsterhandler som har mistet sin familie ved hjælp af fralandsvind. Megen moro.
2022-05-09
1h 00
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #413: LIVE fra Kolding m. Anders Fjelsted & Niels-Peter Henriksen
Optaget på gode gamle Tobbers i Kolding. Gæsterne er en rasende nisse som er bitter over at den eneste eksisterende pigenisse ikke gider knalde ham og en skolepsykolog som bruger farvekridt til at behandle de mest mørke og dystre drifter. Megen moro.
2022-05-02
46 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #412: LIVE fra Hanstholm Madbar m. Brian Lykke & Anders Brink
Bonusepisode: Optaget på Hanstholm Madbar under den store storm Malik i Januar og helt uden brug af dygtig teknik. Lyden er ikke noget at skrive hjem om men afsnittet er skægt og gæsterne er en audiolog som aktivt opsøger folk han synes har høreproblemer og en transportabel frisør som er ekspert i alle former for hår. Alle. Megen moro.
2022-04-30
34 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #411: Jacob Wilson & Kasper Porsdal
Ude på Radio 100 sidder Jacob Wilson og Kasper Porsdal og laver noget af det mest lyttede drivetime radio i Danmark og de gør hvad de kan for at klemme så meget comedy ind som overhovedet muligt. Og så er der besøg fra to professionelle brevkasseredaktører der rådgiver lytterne med alt mellem himmel og jord. Så længe det kan rappes. Megen moro.
2022-04-25
47 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #410: Påskespecial m. Anne Bakland & Martin Zarp
I anledning af den helligste højtid har vi besøg af manden der arrangerer de absolut farligste påskeægsjagter og et hyggeligt gensyn med højtidssovseeksperten som bruger mest smør i verden. Megen moro.
2022-04-18
44 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #409: Palmesøndag special m. Kasper Nielsen & Kasper Le Fevre & Pelle Lundberg
I anledning af palmesøndag gæstes studiet af bibelkyndige som er i gang med det spændende arbejde at udarbejde et helt nyt testamente. Megen moro.
2022-04-11
1h 07
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #408: Thomas Warberg & Martin Zarp
Warberg fortæller at han nu har udgivet sit seneste show på diverse streamingtjenester så vi alle har muligheden for at opleve det, og tak for det. Zarp optræder på Lygten Station med impro og så er der vist en festival på vej. Og så er der besøg af to mænd som tror at de avler citroner. Megen moro.
2022-04-04
50 min
Brian Mørk Show
Brian Mørk Show #407: LIVE fra Ramsømagle m. Andreas Bo & Valdemar Pustelnik
Ugens afsnit er optaget i Ramsømagle forsamlingshus foran et episk publikum. Gæsterne er en cirkusprinsesse som ikke helt har fået styr på hendes knivkasteteknik og en akupunktør som har skiftet nålene ud med pæle. Megen moro.
2022-03-28
44 min
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om Standup #22: Steen Nalle Nielsen
Steen ‘Nalle’ Nielsen var i mange år kendt som en provokerende oneliner-komiker for hvem intet var tabu. Det var et projekt for ham at lave jokes om det, man ikke troede, man kunne lave jokes om. Men nu har han lavet noget ganske andet – et dybt personligt show om sin egen depression, hvor der dog stadig er grove jokes ind imellem. Hør ham fortælle om sin kærlighed til jokes og sin rejse ind i mørket til det punkt, hvor mørket blev til comedy og derfor mere håndterbart.
2020-05-12
37 min
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om Standup #22: Jacob Taarnhøj
Jacob Taarnhøj kan godt lide at lave standup om emner, man normalt ikke laver standup om. Såsom danske vokalers udtale eller historiske tidsskrifter. Han har en gang næsten givet en irriterende mand i publikum et håndkantslag. Dette og meget andet kan man høre om i denne samtale fra Zulu Comedy festival.
2020-01-04
1h 08
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler Om Stand-Up #21: Martin Nørgaard
Martin Nørgaard fik Sangild til at græde af grin på Comedy Zoo for nylig med en forsmag på hans kommende show ‘Hygge’. Han er ellers mere kendt som en vred end hyggelig mand, hvilket måske skyldes hans blomstrende voldsomme retorik. Hør om hvordan han fik sit livs standup-råd i BobBonLand, om hvorfor han er i færd med at flette en armbrøst af sine egne pubeshår og meget andet.
2019-09-12
1h 05
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om Standup #20: Rasmus Søndergaard fra Specialklassen
Rasmus Søndergaard fra SpecialKlassen gør os klogere på, hvordan improkomik fungerer. Han fortæller bl.a. om, hvorfor sex er et dårligt emne at improvisere over, og om, hvordan en bukseknap eller en mand i en handicapscooter kan ødelægge et helt show. Sig ikke nej, men “ja og” til denne podcast!
2019-01-20
54 min
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om Standup #19: Ane Høgsberg
Ane Høgsbergs første scenejoke handlede om DøgnNetto og 7-Eleven. Siden har hun udvidet sit repertoire til at lave standup om depression, feminisme og død.
2018-11-11
1h 01
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om Standup #18: Jan Gintberg
Jan Gintberg er ikke bare en af de mest erfarne danske komikere; han personificerer også en bestemt joketype, nemlig sammenligningen – en formel han af samme grund er gået væk fra i de senere år, samtidig med at han sætter mere pris på improviseret snak med publikum. Jan Gintberg råber gerne på scenen, og selv om det naturligvis er en performance, betragter han delvist standup som en ventil for at komme af med følelser. “Comedy ain’t pretty” er et slagord, han har taget til sig.
2018-04-08
1h 07
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om Standup #17: GEO
Geos karriere er noget for sig. Han opfandt sin vanvidspersona under et marathonløb, baserede den på sin far og stod i ti år på scenen og råbte mærkelige ting, lavede stunts og bar publikum på skulderen. Han fik mange fysiske skader og var tæt på at få bank af en kvindebande. Så fik han kræft og begyndte at lave den type komik, han ellers altid havde fundet kedelig. Men standup kan stadig gøre ham liderlig.
2018-01-18
1h 01
Verdens Bedste Filmklub
#230: En Nævefuld Dollars
Pasta og seksløbere i sæsonpremieren. Sergio Leone genopfinder westernfilmen i 1960′erne i Spanien, så filmklubben snakker naturligvis om… hvordan det er at lave fjernsyn for danske tv-kanaler. Schmidt har taget et våben med, og selv Svendsen, militærmanden, ved ikke helt, hvordan det virker. Så alt er indtil videre ved det gamle i sæson 3.
2017-11-21
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#231: Prinsessen Holder Fridag
PIZZA PROSTITUTO CON SPERMA BLANCO! Schøt har tømmermænd, Gregory Peck var trist, og Audrey Hepburn var ung og smuk. Filmklubben spiser Oreo-cupcakes og runder sæson 2 af med den sort-hvide prequel til “Notting Hill”, “Prinsessen Holder Fridag”, skrevet af sortlistede Dalton Trumbo (tys-tys, ingen vidste det dengang, alle ved det i dag).
2017-11-20
00 min
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om Stand-up #16: Heino Hansen
Heino Hansen har en særlig evne til at få folk til at græde af grin over jokes, som andre ikke ville kunne slippe afsted med. Han leger med standupformen som sådan og med den akavede stemning i rummet. Som den enfoldige iagttager af verden står Heino Hansens persona et sted, hvor publikum nogle gange er i tvivl om, om han ved, hvad han laver. Det gør han.
2017-11-19
41 min
Verdens Bedste Filmklub
#232: Niceville
Så for pokker! Fem mand høj? Det kan vi slet ikke overskue, rent teknisk. Så lyden er ikke supergod i den første halvdel. Måske er Mark Le Fevre især glad for det, for han er slet ikke glad for at tale om Harvey Weinstein og #metoo og numseklaskeri og det der er klammere i indenfor filmbranchen. Så det lader han bare være med. Og den politiske knivsæg bliver kun skarpere med film nummer 232, “Niceville”. Der bliver bandet og svovlet under hele filmen ad hvide sydstats-idioter og grædt over de fortrædeligheder som de sorte tjenestek...
2017-10-26
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#233: Hajen
Eight-ball, corner pocket. En sprængfarlig snak om tysk fotosession, midnats-ninjafilm efter ramadanen og dårlige oversættelser udgør det frække forspil til Paul Newmans gennembruds-rolle som Fast Eddie Felson, den kæphøje pool-spiller. Ja, der bliver rodet lidt rundt i pool og billiard og en lille smule trebande-carambole. Men forvirringen kan skyldes, at unge Newman er så håbløst pæn, at man får lyst til at slikke hans ansigt med sin egen mandetunge. Og så bliver der pludselig brugt tid på at tale om smukke mænd. Men også lidt om “Hajen”. Og om “Det Ha...
2017-10-18
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#234: The Truman Show
Loke Dupont har spyttet et åndssvagt generøst bekøb i filmklubben via lytbar.dk, så vi spiser kokostoppe for nogle af pengene og prøver at gennemskue om man kan bolle med en fyr, der hedder Tjalfe? Hvor stor er Ruben Søltofts tissemand egentlig (stor!), og hvor meget glæder Schøt sig til at se “Book of Mormon” (meget!)? Det er næsten overraskende, at der bliver tid til også at se “The Truman Show” og snakke om blandt andet den stakkels japanske fyr Aubergine, der for nogle år siden var fanget i den tristeste, virkelige udgave af “T...
2017-10-12
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#235: Festen
Festen. Thomas Vinterbergs Dogme 95-mesterværk. Hvad mere har du brug for at vide? At Jonas Schmidt omsider er tilbage? At han fortæller lidt om at hvordan det er at gå til auditions som skuespiller? Nej, vel? Så hør nu bare episoden. Du vil kunne lide det. Promise.
2017-10-05
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#236: The Raid 2
Til mesterlig, indonesisk kampsport gives der blomme i madeira. Det ved enhver, også Jakob Svendsen. Schøt har optrådt for Socialdemokraterne og lavet en lille-bitte smule rav i den, og så har han det med jazz, som Mark Le Fêvre har det med kampsportsfilm. Mark Le Fêvre har den nye hvalp, Strøbye, med på job, og så har han det med kampsportsfilm, som Schøt har det med jazz. Lasse har lært sin yngste datter, hvad en meta-joke er, og så får Ruben Søltoft altid de tegnefilm-roller, som Lasse laver stemmeprøver på.
2017-09-27
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#237: In the Mood for Love
Filmklubben er tilbage! Jakob Svendsen har fået et kolonihavehus, Mark Le Fevre skal have hund, Michael Schøt laver stand-up revy, Lasse ser omsider “Game of Thrones”, og ellers er der ikke sket så meget de sidste to et halvt år. Tony L og Maggie C kan ikke helt finde ud af at rykke på deres følelser i “In the Mood for Love”, men hold op, der bliver følt og filmet fint.
2017-09-20
00 min
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om standup #15: Thomas Hartmann
Thomas Hartmann er god til at tale – så god, at alt hvad der kommer ud af munden på ham lyder som formfuldendt skrevne sætninger. Han fortæller om, hvorfor hans ansigt gør ham mere provokerende end Nikolaj Stokholm, hvordan det er at skrive andre komikeres materiale og om hvordan han fandt ud af at skrive de jokes, han selv synes var sjovest i stedet for at prøve at regne den ud. Og meget andet. Der er lydproblemer, og derfor får alle 10er-donorer dette afsnit gratis.
2017-06-14
1h 07
Sangilds Samtaler
Sangilds Samtaler om standup #14: Sanne Søndergaard
Hør om hvordan Sanne Søndergaard optrådte til en fest for 500 fulde håndværkere, der havde ventet en stripper. Og hør hende fortælle om sex og underliv som gode standup-emner, om hendes største forbilleder, om at koble det små med det store, om at blive opfattet som skinger, når hun selv synes hun er afdæmpet og meget andet.
2017-03-26
1h 05
Verdens Bedste Filmklub
#238: Jurassic Park
Mark le Fevre sidder igen ind for Jonas Schmidt, når filmklubben sætter tænderne i Spielbergs raptorpalooza, “Jurassic Park”.Vi skal på dinoeventyr i fortiden. Helt tilbage i 1993, faktisk. “Jurassic Park” bød på banebrydende special special effects, da den havde biografpremiere. Er de banebrydende i dag? Not so much eller yes, please, very much?
2015-02-26
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#239: Slumdog Millionaire
Indien vender tilbage! Og Mark Le Fevre vender også tilbage i den kendte og elskede rolle som “ham, der er med i filmklubben, mens Jonas Schmidt hellere vil alt mulig andet”.Filmklubben var… skal vi sige “uimponerede” af det indiske mega-hit “Swades: We the People”, og denne gang serveres der en gang “Slumdog Millionaire” vendt i Danny Boyle og garneret med Dev Patel og Freida Pinto. Hvordan smager det? Hot? Eller Extra Hot?
2015-01-29
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#240: Bag Pigtråd i Stalag 17
Filmklubben er tilbage!Vi ser mesterinstruktøren Billy Wilders krigsfangekomediedrama(!) “Bag Pigtråd i Stalag 17″, og Mark Le Fevre sidder ind for Jonas Schmidt, der de første tre uger af sæson 2 selv er ude for at lade sig fiktionsfilme, den talentfulde, efterspurgte satan af et stykke mandfolk.
2015-01-19
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#241: A Christmas Story
Sæsonafslutning! Og vi kommer i mål med “A Christmas Story”, en nostalgisk fortælling om at være en ni-årig dreng i 1940′ernes Indiana og brændende ønske sig et luftgevær. “A Christmas Story” er en film, som amerikanere åbenbart har et hjerteligt og sentimentalt forhold til, et forhold som vist ikke uden videre kan oversættes til dansk. Verdens Bedste Filmklub søsætter sæson 2 søndag den 11.januar 2015 med film #240, krigsfilmen “Bag Pigtråd i Stalag 17″, men inden da kan du i løbet af december glæde dig til bonusepisoden om Richard Linklaters “...
2014-12-01
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#242: Skønheden og Udyret
Vi kommer igennem en del mails (keep’em coming, vi elsker post fra resten af klubben), får sunget lidt mere tonedøv barbershop-karaoke og så ser vi selvfølgelig film nummer 242, Disneys “Skønheden og Udyret”. Det fører til en snak om håbløse mænd i naturens vold og sarte, men kultiverede kvinder, der lærer mænd at være Rigtige Mennesker, sådan som kun kvinder kan det, vi vender, hvordan vi har det med musicals, og taler en hel del om, hvor rapey Gaston opfører sig. NB: Hvis du virkelig elsker filmen og har det bed...
2014-11-24
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#243: Rope
“Rope” er Hitchcocks måske mest eksperimenterende film. Skal vi ikke bare sige, at det er derfor, dette er filmklubbens hidtil mest… eksperimenterende afsnit? Hvor klog kan en snak om “Interstellar” for eksempel blive, når halvdelen af filmklubben ikke har set den? Hjælper det Jonas Schmidt til flere roller, når han går til auditions og tilbyder også at lave lydeffekter (“Nu er jeg for eksempel en tie-fighter, der flyver forbi…”)? Og hvordan, åh, hvordan kom computerspillene ned på kassettebåndene, dengang Commodore 64 var det vildeste inventar på et teenage-værelse? Schøt MÅ vide det (svar på den sædvan...
2014-11-18
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#244: The Killing
Stanley Kubrick var 27 år gammel, da han lavede “The Killing”, på dansk “Det Store Gangsterkup” (ja, de kunne fandme finde på catchy filmtitler dengang!), og vi er altså næsten 60 år tilbage i tiden med denne stramt og originalt fortalte thriller i heist-genren. Vi kommer til at se en hel del Kubrick-film i løbet af filmklubbens levetid, men ingen lavet tidligere i Kubricks karriere end “The Killing”. Kan tidlige, sort-hvide Kubrick vinde filmklubbens gunst?
2014-11-10
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#245: Before Sunset
“Before Sunset” er den midterste af Richard Linklaters tre romantiske snakke-kammerspil om Celine (Julie Delpy) og Jesse (Ethan Hawke). Men først bliver får filmklubben talt om DR’s dramasatsning “1864″, om selvtægtsfantasier, om iTunes-anmeldelser AF filmklubben, om at være fire mænd, der ikke er kvinder, om hvad “mandehørm” egentlig betyder, og om Jonas’ nye skuespil-rolle som Påske-Satan (som han vist nok slet ikke må fortælle om, så det gør han alligevel ikke). Kom ikke og sig, at vi ikke kan holde os til emnet… for det ved vi godt. Men det handler altså MEST...
2014-11-03
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#246: Elitestyrken 2
Historien om denne uges episode af “Verdens Bedste Filmklub” er lige så banalt velkendt og skuffende forudsigelig som erindringen om købe sommerens første vaffelis… og så tabe den på en grussti efter den allerførste bid. Lyden er rædselsfuld de første 20 minutter. Så er du forberedt. Resten af episoden er den bedre. Nå, men vi rejser fra Indien til Brasilien, men “Elitestyrken 2″ har også et budskab om nødvendigheden af politiske reformer. Den bliver bare serveret på ryggen af nådesløse betjente med skarpladte automatvåben og korrupte politikerskurke, der har rejst sig fra en petriskål fyldt...
2014-10-27
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#247: Swades: We The People
De har nok at slås med i Indien. Kastesystemet, stor social ulighed, kvinders generelt lavere status i samfundet, børnearbejde, analfabetisme, børneægteskaber… og “Swades: We The People” har noget at sige om det HELE! Oven i den politiske idealisme i historien om bortrejste Mohan, der forlader USA og jobbet hos NASA (mindre kan ikke gøre det!) for at vende hjem til Indien og sin barndoms nanny, Kavari Amma, er der selvfølgelig også plads til en kærlighedshistorie og en håndfuld sang- og dansenumre. Det er trods alt en indisk film. Er vi fordomsfulde nu? Det er de...
2014-10-14
00 min
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #14: Andreas Bo
Andreas Bo er ”ham der med parodierne”. Han er så også blandt meget andet ham der med Shakespeare skåret i loyale teenageskiver, ham der med guitaren, ham der med impro-komik og ham der med gummiansigtet. For tiden er han ham der den glade mand, der nyder at optræde mere end nogensinde før. Vi taler om præstations-angst på scenen og i tøjbutikken, om at afblæse en halv turné, da han gik ned med stress, og Andreas afslører, hvad han drømmer om at lave, når det nye soloshow, ”Original”, er færdigturneret og bliver staldet op enga
2014-10-08
55 min
Verdens Bedste Filmklub
#248: Papillon
Steve McQueen prøver at flygte fra en straffekoloni i Fransk Guyana, og måske vil Dustin Hoffman gerne med i ”Papillon”, film nummer 248. Vi taler om filmhold på ganja, om hvor svært det er at spille gammel mand, når man ikke er en gammel mand, og om hvornår filmmusik fortæller for meget. Og nå jo, Jonas er syg, så han er ikke med, men vi finder også ud af, at podcastens allerførste iTunes-anmeldelse nogensinde synes, at Jonas’ stemme var mixet meget højt i de første to episoder, så måske gør det ikke så meget.
2014-10-06
00 min
Verdens Bedste Filmklub
#249: Blood Diamond
Leonardo DiCaprio, Jennifer Connelly og Djimon Honsou gør verden klogere på Sierra Leone, konfliktdiamanter og lidt på gammelracisme i “Blood Diamond”, film nummer 249. Schøt, Svendsen og Schmidt har set den før. Schøt har faktisk set den to gange før, så jeps, han er forhåndsfan. Rimmer har som eneste klubmedlem altså “Blood Diamond” til gode. Vi læser mails fra dig og et enkelt tweet fra redaktøren for “Kulturen på News”, vi spiser kanelstang og tebirkes, vi græder næsten med Djimon Honsou, men kun næsten, og vi finder ud af, om klubben synes, a...
2014-09-28
00 min
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #13: Linda P.
“Jeg har jo ikke noget filter”, siger Linda undervejs i vores samtale. Heldigt for os andre, for filterløse Linda P er en fornøjelse. Vedkommende, ærlig, sjov og bare et gennemført dejligt menneske. Vi taler om at forvandle tilfredsstillelsen ved at være faglært maler til begejstringen ved at underholde, om at genfinde glæden ved at fodre ænder efter stresstoget kørte én over, om at afslutte sine parforhold på en måde, som man kan stå ved. På en time bliver ikke bare klogere på Linda. Du bliver lidt klogere på livet.
2014-09-27
00 min
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #12: Martin Nørgaard
2014 er et ret godt år for Martin Nørgaard indtil videre. I august vandt han Årets Talentpris ved Zulu Comedy Galla, her i efteråret debuterer han som tv-vært på TV 2 Zulus ”Nørgaards Netfix”, og så er han stadig forsvarende, dansk stand-up-mester i disciplinen At Ligne Veto-Forsangeren SuperTroels Abrahamsen Mest. Det kan nu højst være et spørgsmål om uger, før Vetos forsanger må tåle at blive spurgt, om han ikke er ”ham der fra Nørgaards Netfix?” Martin Nørgaard og jeg prøver sammen at finde ud af, om det er værst at optræde for fulde...
2014-09-20
51 min
Verdens Bedste Filmklub
#250: Dykkerklokken og Sommerfuglen
Filmklubbens første film er IMDB’s nummer 250, “Dykkerklokken og Sommerfuglen”. Filmen er baseret på den virkelige historie om Jean-Dominique Bauby, der efter et alvorligt slagtilfælde vågnede op med locked-in-syndrom, altså lam i hele kroppen og begrænset til at kommunikere med verden ved at blinke med det ene øje. Det er et hæsblæsende jomfrumøde med fire meget ivrige klubmedlemmer, der (spoiler alert!) ikke er helt så imponerede over filmen, som IMDB’s gennemsnitlige bruger lader til at være. Giv os din egen mening om ugens episode, om ugens film eller meget gerne om næste uges f...
2014-09-20
00 min
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #11: Per Helge Sørensen
Per Helge Sørensen er uddannet civilingeniør, han er tidligere kontorchef i et mindre ministerium og desuden romanforfatter til “Mailstorm” og “Spin”. Og så er han storyteller. En virkelig god storyteller. I omtrent et år har han haft succes med sin første soloforestilling, “Djøf Med Løg(n)” og om lidt debuterer han på Det Kongelige Teater. Hvordan ender en civilingeniør med at leve af at stå på en scene og få folk til at grine, hvad lærer man af at se andre fortælle ens egne historier, og hvordan tackler man Den Svære Toer, når solo...
2014-08-30
55 min
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #10: Vase & Fuglsang
Vase & Fuglsang hedder også René og Jannik. Den ene er reklametegner, den anden er skolelærer, men de sidste syv år har de været forfatterpar på fuld tid. Parløbet har varet i næsten 20 år allerede, og i den tid har de skrevet sketches til et utal af revyer, over en håndfuld skuespil, de har ladet humorkanonen for folk som Pallesen & Pilmark, Finn & Jette, Finn & Jacob og selvfølgelig Finn Nørbygaard helt alene, for Andreas Bo og Jesper Klein & Flemming Jensen, for hele Danmark, kort fortalt. De fortæller om det nyttige i at bruge to en halv arbej...
2014-08-23
1h 02
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #9: Christian Fuhlendorff
Mit venskab med Christian Fuhlendorff er grundlagt på en gigant-sviner fra mig til ham! Så det er der vi begynder samtalen. Og resten handler blandt andet om tiden som fejlplaceret knægt på en specialskole, de tidlige år som stand-up-komiker, hvor Fuhlen var blandt andre Mick Øgendahl, Anders Matthesen og Eddie Izzard, før han blev Christian Fuhlendorff, om kasserede tv-program-forslag og selvfølgelig fremtiden: soloshowet “For At Gøre En Kort Historie Lang”, som turnerer fra september 2014 og senere teater, nemlig Tjekov-nyfortolkningen “Mogens”, hvor Fuhlen spiller titelrollen. God fornøjelse. Og hey? Tak fordi du lytter.
2014-08-17
1h 16
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #8: Jesper Juhl og Kristoffer Eriksen
Jesper er stand-up-komiker, Kristoffer er journalist. Som værter på DR3′s “Absurdistan” fik de stryg for deres provokerende og grænsesøgende samtidssatire, og lige om lidt stiller de sig tålmodigt op i skudlinjen igen med “Hyklerriget” på samme tv-kanal. Du får at vide hvilket kongeligt motorsportsprogram Kristoffer fik sin ilddåb på, hvorfor der alligevel ikke er åbnet et asylcenter på Danmarks Dyreste Villavej, og hvorfor “Hyklerriget” ikke fik den åbenlyst bedre titel “Lemming” (seriøst, det er en god titel, det er det bare). Der er kød på bordet og et par lig i lasten, så hvis...
2014-08-09
1h 05
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #7: Dybvaaaaad
Tre år senere, og i mellemtiden er Tobias Dybvad blevet en stjerne på grund af TV 2 Zulus “Dybvaaaaad”. Så jeg inviterede ham og Rasmus Olsen til en samtale om open mike freaks, reality-tilrettelæggere med lumske dagsordner og balancen mellem panik og tillid til sine egne evner, når man skal skrive en halv times sjovt materiale om ugen. Og nå jo, jeg har skiftet temamusikken ud. Der er gået tre år; hvorfor ikke trække en musikalsk streg i sandet, når podcasten nu omsider bliver rebootet?
2014-08-03
1h 07
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #6: Thomas Warberg
En oplagt Thomas Warberg fortæller blandt andet om hvor mange dårlige jokes, der går på en enkelt rigtig god joke, hvordan Thomas Warberg vandt en plads i spillerstaben på “Live fra Bremen”, hvorfor jeg aldrig kommer til at skrive en spydig joke om Stig Rossen, og om hvordan Warberg har spillet en vigtig rolle i at udvikle det boblende comedymiljø i Århus. Og nå jo, om TV 2 Zulus sketchserie “De Nøgne”. Du så den ikke? Nå. Okay. Aha. Men Warberg lærte en del af at lave den. Og det fortæller han om. NOTER OM EPISODEN: Ske...
2011-06-14
1h 01
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #5: Michael Schøt
Michael Schøt er ikke bare en fremragende stand-up komiker. Han har også været sketch-forfatter på omtrent to dusin udgaver af “Live fra Bremen”, og i sæson 4 havde han hvervet som hovedforfatter. Hvad det egentlig vil sige at være “hovedforfatter” (nej, det betyder ikke, at man skriver alle sketches; paradoksalt nok betyder det, at man skriver færre end en almindelig forfatter), hvor svært det åbenbart stadig er for nogle seere helt at forstå, at skuespillerne ikke selv bare finder på deres replikker undervejs, og hvordan man helt praktisk når at skrive og live-producere 40 minutters splinterny...
2011-05-02
1h 01
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot # 4: Simon Talbot
Hvorfor er Simon Talbot ikke længere vært på Bingo Banko? Hvordan var det at vinde sæson 2 af Comedy Fight Club og blive en superpopulær fra den ene dag til den anden… uden helt at have materialet til at bakke populariteten op endnu? Og hvad kommer Talbots første oneman-show til at hedde og handle om, når det får premiere til september? Svarene får du i den seneste episode af “Rimshot med Lasse Rimmer”. NOTER OM EPISODEN: Den HBO-dokumentar vi taler om hedder “Talking Funny“. Den er ikke nem at komme til at se i Danmark...
2011-04-28
48 min
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #3: Omar Marzouk
For satan da også, så lokker jeg Omar til at fortælle om det hemmelige tv-projekt, han skal arbejde med senere på året! Og han havde lige lovet ikke at tale med nogen om det! Nå. Nu er det for sent at klippe det ud. Omar Marzouk fortæller også, hvordan han endte med at blive stand-up komiker, fordi han ikke kunne finde andre der ville, om at forsøge at slå igennem i London og Edinburgh, og om at arbejde på et tv-projekt i to år, aflevere det til tv-kanalen… og så få at vide, at det aldrig vil blive vist på...
2011-04-26
50 min
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #2: Mikael Wulff
Mikael Wulff forklarer ikke alt i anden episode af “Rimshot med Lasse Rimmer”. Men han får da forklaret, hvorfor han hellere vil blive venner med folk han arbejder sammen med, end han vil arbejde sammen med sine venner, hvad han lærte af det år, der tegnede til at blive hans bedste arbejdsår nogensinde, men endte med at blive en række fiaskoer, og hvordan Wulffmorgenthaler efterhånden blev en international succes ved en kombination af lykketræf og hårdt arbejde og Politikens glæde over at finde en talentfuld, kvindelig tegneserieskaber i Mikael Wulff og Anders Morgentha...
2011-04-18
1h 00
Rimshot med Lasse Rimmer
Rimshot #1: Brian Mørk
Brian Mørk påstår selv, at han ikke bryder sig om opmærksomhed. Han får masser af den i denne allerførste udgave af “Rimshot med Lasse Rimmer”. Brian og Lasse taler blandt andet om hvordan stand-up reddede Brian fra en karriere som rentegner af Anders And-striber, og hvordan Brian blev TV 2 Zulus huskomiker. Og så kigger Lars Hjortshøj indenfor… og går igen med det samme. NOTER OM EPISODEN: Brian Mørks første oneman-show hedder i al sin enkelhed “Mørk“. DVD-optagelsen er altså ikke lavet ved showpremieren i Store Vega, den optræden som Brian tale...
2011-04-13
1h 01