Shows
Selvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Drenge med risikoadfærdI modsætning til hvad mange af os tror, er det ikke kun piger, som skader sig selv. Selvom de fleste undersøgelser viser en lille overvægt af piger, der skader sig selv, så findes der også undersøgelser, der viser en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Når vi alligevel ofte opfatter selvskade primært som et ”pige-problem”, så kan en af årsagerne være, at de to køn benytter forskellige former for og metoder til selvskade, hvor drengenes selvskadende adfærd ofte er lettere at skjule eller ikke bliver opfattet som selvskade, men i stedet anden form for risikoadfærd.2025-05-2829 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Selvskade by proxyOftest når der er tale om selvskade tænkes der på direkte selvpåførte skader, men sådan er det ikke altid. Selvskade kan også komme til udtryk gennem selvskade by proxy, hvor skaden eller smerten er initieret af én selv, men påføres af et andet menneske eller dyr.Selvskade by proxy er et vigtigt fænomen at forstå, fordi det har en stor udbredelse i den almene befolkning. Under valideringen af spørgeskemaet Nonsuicidal Self-Injury by Proxy Questionaire (2022) fandt man, at hele 18% af unge voksne har erfaring med denne adfærd. Selvskade by Proxy er dog i...2025-04-2944 min
Dobbelt RamtIngen med en dobbeltdiagnose skal afvises, uden der er fundet det rette tilbud. Med Katrine Schepelern Johansen (Bonusprogram)”Alle skal ikke lave behandling til alle. Men alle har et ansvar for at sikre, at når folk opsøger behandling, at så bliver de budt velkommen ind i behandlingssystemet, og så er det os som system eller som professionelle, der har ansvaret for at finde ud af, hvor det rigtige tilbud så er.” Det fortæller Katrine Schepelern Johansen, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med dobbeltdiagnoser hos unge. I et afsnit af ”Dobbelt Ramt” fortæller hun om principper ”No wrong door”, som anvendes i blandt andet USA, England og Australien.Efter pres i årev...2025-04-1638 min
Videnskabens vejeOnline terapi til familier med selvskade: seniorforsker i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (Region H) og lektor på Københavns UniversitetFor nogle børn og unge bliver selvskade en måde at være i, og håndterer svære følelser eller mistrivsel. Men selvskadende adfærd kan påvirke hele familien. Forskningsprojektet ERITA med online-baseret terapi er med til at give de unge og deres forældre værktøjer til at tale om, hvorfor selvskaden bliver en strategi og flytte fokus over på de følelser, der ligger bagHar du, eller nogen du kender tanker om selvskade. Kan du kontakte Landsforeningen Spiseforstyrrelser og Selvskade på 70 10 1818 eller PsykInfos rådgivning på 38 64 13 00Gæst: Britt Morthorst...2025-04-0834 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Selvskade under indlæggelseDer er flere komplekse dynamikker på spil, når unge med selvskadende adfærd indlægges på døgnafsnit. Der er mange svære følelser i spil både hos patienter, pårørende og personalet, som indbyrdes påvirker hinanden. Man siger, at handling avler handling, fordi omgivelserne oftest handler som svar på den selvskadende adfærd i steder for at mentalisere og bevare roen. Præcist hvad der sker, når et menneske med selvskadende adfærd indlægges på et døgnafsnit i psykiatrien, er alt sammen noget vi vil komme ind på i denne episode. Til denne...2025-04-0138 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Selvskade og selvmordSelvskade og selvmordsadfærd bliver ofte forvekslet med hinanden, men i virkeligheden er de to vidt forskellige fænomener med modsatrettede motiver, baggrunde og konsekvenser. Alligevel hænger selvskade og selvmordsadfærd tæt sammen. Blandt andet udgør selvskade den største risikofaktor for senere selvmordsadfærd. Spørgsmålet er, hvordan? Hvordan kan vi forstå det selvmordstruede menneske i forhold til det selvsskadende menneske? Hvordan forebygger vi bedst selvmord i Danmark og hvordan hjælper vi bedst som pårørende?Disse spørgsmål vil vi blive klogere på i denne episode af Selvskadens psykologi, hvor vi får besøg...2025-02-2733 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: PRIV indefraDe sociale medier er for flere og flere unge en udløsende eller eskalerende faktor for udviklingen af deres selvskadende adfærd. Her spiller online fællesskaber med selvskade som omdrejningspunkt en stor rolle. Dagens episode er en hudløst ærlig samtale om et sårbart emne, når My Laub fortæller om sine egne oplevelser med selvskade på det sociale medie Tumblr og i det lukkede Instagram fællesskab, PRIV. My fortæller blandt andet, hvordan disse fællesskaber påvirkede hende på godt og ondt, og hvordan mekanismerne på medierne bidrog til uhensigtsmæssige kommunikationsformer. Hun fortæller og...2025-01-3034 minVidenskabens vejeTilbagevendende depressioner og manier: Overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin Maj VinbergTilbagevendende depressioner og manier kan have en stor negativ indvirken på mange forskellige aspekter af den enkeltes liv; sociale relationer, søvn, personlig pleje, huslige opgaver og meget mere.AWARE-studiet undersøger om hjælp og støtte til hverdagens gøremål kan forbedre funktionsevne og livskvalitet hos mennesker med uni- og bipolar depression. Projektet er en del af en tendens med et stadig større fokus på, hvordan psykisk sygdom kan spænde ben for hverdagslivet - og at tabet af funktioner i sig selv kan være med til med til at forværre sygdom.G...2025-01-2234 min
ADFÆRDSLEDELSE#128 Få Det Til At Ske med Region Hovedstaden Psykiatri og Børn som pårørendeLyt med i denne tankevækkende episode af "Få det til at ske", hvor vi dykker ned i en overset, men kritisk udfordring i det danske sundhedsvæsen: børn af forældre med psykisk sygdom.I denne episode vil du:Få indsigt i den alarmerende statistik, der viser, at 7 ud af 10 børn af forældre med psykisk sygdom ikke får den nødvendige støtte.Lære om de effektive løsninger, herunder børnekurser, der kan gøre en afgørende forskel for disse sårbare børn.Høre fra eksperter i fel...2025-01-2054 min
BrainstormVR-briller i psykiatrien: Sådan kan vi (måske) behandle og opspore psykisk sygdom i fremtidenLige nu er forskere i fuld gang med at udvikle VR-løsninger, som de håber, kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser som angst, depression eller skizofreni.
Måske vil mennesker med angst for eksempel kunne undgå at tage medicin og i stedet gå i virtual reality-terapi. Og måske kan vi en dag bruge VR som et vindue til at kigge ind i hjernen og screene for psykisk sygdom.
I denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium, ser vi nærmere på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VR i psykiatrien...2025-01-0234 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Selvskade og sociale medierSociale medier spiller en stor rolle i manges liv i dag og debatten om de sociale mediers konsekvenser er mere aktuel end nogensinde – og med god grund. Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem eksponering for billeder af selvskade og risikoen for selv at begynde at skade sig selv. Især på Instagram har man set denne tendens, hvor der eksisterer lukkede og hemmelige online netværk med selvskade som omdrejningspunktet.I denne episode taler vi med Ph.d.-studerende, Malene Eiberg Holm, som netop forsker i disse online fællesskaber, hvor hun særligt beskæftiger sig...2024-12-1936 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Selvskade påvirker professionelleSelvskade vækker ikke kun svære følelser hos den enkelte, men sætter også gang i svære og ofte modsatrettede følelser i det omgivende miljø. Dette gælder ikke kun de pårørende, men også det personale, som arbejder med personer med selvskadende adfærd. Specialpsykolog og Ph.d.-studerende Kristine Høst Poulsen har en substantiel viden på dette område og fokuserer i sit Ph.d.-studie på indflydelsen af efteruddannelse hos personalet, som arbejder med mennesker som skader sig selv. For kan viden forbedre den måde, vi behandler mennesker med selvskade på? Og kan viden f...2024-11-3030 minVidenskabens vejeVejen til hverdagslivet: Seniorforsker Chalotte HeinsvigEn følelse af håb, forbundethed med mennesker man kan spejle sig i og et mere nuanceret og blidere syn på sin egen livshistorie. Det er nogle af de positive erfaringer, som deltagerne har taget med fra projektet ‘Vejen til hverdagslivet’.Forløbet er drevet af frivillige, der selv har erfaring fra psykiatrien. Målet har været at få en bedre forståelse af, hvordan man styrker mental sundhed og fremmer personlig recovery hos mennesker med psykisk sygdom eller sårbarhed.I denne episode af Videnskabens Veje kan du høre seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen fortæl...2024-10-3135 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Selvskadens biologiDet er efterhånden udbredt viden, at selvskade er en strategi til at regulere svære følelser. Men hvorfor har selvskade denne effekt? Hvad sker der rent neurobiologisk, når kroppen udsættes for smerte?I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af Nicolas Rescalvo Hansen, som er cheflæge for Psykiatrien Øst i Region Sjælland, som vil gøre os klogere på de biologiske aspekter af selvskade. Nicolas kommer blandt andet ind på, hvordan han mener, at der er store ligheder mellem selvskade og afhængighed, og at vi har indrettet et system, hvor...2024-10-3023 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: En forælders beretningHvad stiller vi op, når vi som forældre finder ud af, at vores barn skader sig selv? Hvordan reagerer vi på en støttende og konstruktiv måde, når vi samtidig fyldes af frygt, afmagt, utilstrækkelighed og måske endda skyld? Hvordan passer vi på øvrige søskende og familien som helhed?Når et barn eller en ung skader sig selv, rammes ikke kun den enkelte, men hele familien. Mange forældre oplever en høj grad af bekymring og tvivl, når de skal håndtere selvskadende adfærd hos deres barn og de svære følel...2024-09-3043 min
Ugeskrift for læger#167 - 20-årsopfølgningen af OPUSBehandlingstilbuddet OPUS begyndte som et forskningsprojekt tilbage i slut-90’erne i Region Hovedstadens Psykiatri. Gennem et klassisk lodtrækningsforsøg ville man undersøge, om et helhedsorienteret toårigt behandlingsforløb kunne gøre en forskel for unge med debuterende psykoser.
Siden er OPUS blevet et etableret tilbud på tværs af alle landets regioner, og samtidig har man i forskningssammenhæng fulgt de unges liv sidenhen. Ugeskrift for Lægers podcast handler i denne uge om 20-årsopfølgningen af OPUS.
Gæst: Marie Starzer, læge og postdoc, forskningsenheden Core Psykiatrisk Center København og OPUS Young.
Interview og tilrettelæggel...2024-09-0233 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Hvem skader sig selv?I både medierne og i forskningen associeres mennesker som skader sig selv ofte med en ung kvinde fra en socialt belastet baggrund. Men er en sådan stereotyp retvisende og repræsentativ? Hvad ved vi om personer, der skader sig selv? Er der nogle fællestræk? Kan og bør vi overhovedet tale om en bestemt gruppe mennesker her?Disse spørgsmål afspejler et aspekt ved selvskade, som er grundlag for rigtig mange fordomme og myter i samfundet. I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af fagkonsulent og behandler for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvsk...2024-08-2830 minVidenskabens vejeEuforiserende stoffer og skizofreni: Lektor og forskningsleder Carsten HjorthøjEr euforiserende stoffer og særligt cannabis en risikofaktor for at udvikle psykoser og skizofreni? Det spørgsmål forsøger man at blive klogere på i forskningsenheden i Core ved Psykiatrisk Center København. Forekomsten af skizofreni i Danmark er steget i de seneste årtier, og svaret skal måske findes i cannabisprodukternes styrke, der i dag er milevidt fra dét, der blev puttet i hippietidens hashpiber. Det kan du høre meget mere om i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens VejeGæst: Carsten Hjorthøj, lektor og forskningsleder ved Psykiatrisk Center KøbenhavnProducer...2024-08-2335 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Hvorfor skader nogle sig selv?Det er ikke muligt at opstille en universel teori til at forstå hvorfor nogle mennesker skader sig selv, da en sådan handling er kontekstuelt bestemt og drevet af individuelle motiver. Alligevel er der nogle fællestræk, når vi skal forstå hvorfor lige præcis selvskade har været eller er en strategi for mere end 10 procent af den danske befolkning. Disse fællestræk kan opstilles i mulige forklaringsmodeller, som viser, at det ikke kun vigtigt at se på de biologiske og psykologiske forståelser af selvskade, men også den sociale kontekst og de kulturelle funktion, selvskade kan have.2024-07-3130 min
Socialt Indblik”Spiseforstyrrelsen føltes som en ven.” En samtale med forfatter Lene Bang om at lide af overspisning og om fordomme mod tykhed”Jeg følte en ekstrem sorg i den proces med slankekure, hvor jeg ligesom fratog mig selv overspisninger. Det var, som om jeg havde sagt farvel til noget, som jeg aldrig i mit liv skulle se mere. Og det, jeg jo har lært igennem BED-terapi, er at forstå, at det er, fordi spiseforstyrrelsen hjælper mig med rigtig mange ting. Den hjælper mig med at håndtere nogle svære følelser. Den hjælper mig med at håndtere, når jeg er træt, eller hvad det ellers kan være, der kan ramme en. Og den føles på de...2024-07-0445 min
Socialt IndblikVær beredt! Lad håb og handling vinde over udbrændtheden. Med psykolog Rikke HøgstedHvordan man kan bygge et stærkt fundament af psykologisk tryghed ind i arbejdsfællesskabet som værn mod omsorgstræthed, udbrændthed og forråelse? Det fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted om i en samtale med journalist Anne Anton Andersen, som er optaget live på Folkemødet.Rikke Høgsted fortæller blandt andet om, hvorfor vi kan lære af spejderbevægelsen, forsvaret og fodboldholdet, når vi skal ruste os til at møde udfordringer i arbejdsfællesskabet. Og hvordan man kan undgå at synke ned i handlingslammelsens kviksand, blandt andet ved at lave r...2024-07-0440 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: En personlig fortællingDanske undersøgelser viser, at mere end hver femte elev i niende klasse og hver tredje elev på gymnasiet har erfaring med selvskade, og tallene er tilsyneladende stigende. Selvskade er oftest forbundet med stor skyld og skam, og derfor går mange længe og holder deres selvskade hemmeligt for deres omgivelser. Derfor er det også et fænomen, som mange omkring personen har svært ved at forstå og håndtere. For hvordan opleves selvskade for den, det hele handler om – personen, der udfører selvskaden? Det bliver vi klogere på i denne episode af Selvskadens psykologi, hvor vi har bes...2024-06-2726 minVidenskabens vejeIrritabilitet: Professor i Translationel Psykiatri James BlairI denne udgave af podcasten Videnskabens Veje fortæller James Blair, professor i Translationel Psykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, om sin forskning indenfor irritabilitet og et nyt studie, hvor han har undersøgt om hormonet oxytocin kan hjælpe på det kropslige alarmberedskab, der ligger bag irritabilitet. Denne podcast er på engelsk.2024-05-2933 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Funktionen af selvskadeSom med al anden menneskelig adfærd, så tjener selvskadende adfærd et formål for os. Man kan sige, at adfærden har en funktion, og at den hjælper med noget. Forskning tyder på, at størstedelen af de personer, der skader sig selv, opnår en følelsesmæssig lettelse ved adfærden. Der kan dog være mange årsager til selvskade, ligesom det kan have forskellige funktioner og tjene forskellige formål fra person til person og hos den enkelte fra situation til situation.I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af psykolog, spe...2024-05-2833 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi: Hvad er selvskade, og hvor udbredt er det?Hvad er selvskade, og hvor udbredt er det?Selvskade er et komplekst fænomen, der findes i mange former og sværhedsgrader. Der har igennem årene hersket stor uklarhed om, hvad definitionen på selvskade skal indeholde, og der er fortsat stor uenighed blandt forskere og klinikere. Præcise definitioner er afgørende for, at man kan forske i selvskade og sammenligne resultater på tværs af studier og landegrænser – blandt andet når man skal afgøre, hvor mange der skader sig selv, og om selvskade er i stigning.I denne episode af Selvskadens p...2024-05-1425 minSelvskadens psykologiSelvskadens psykologi - introduktionKort introduktion til podcasten og Team for selvskade, og hvad formålet og håbet er med podcasten.2024-05-1403 minBrainstormSidder anoreksi i tarmen?Lort på pille.
Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.
Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse.
I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barf...2024-05-0336 min
Lyt til ledelseKom godt fra start som leder Hvad kan arbejdspladsen gøre for at give den nye leder den bedste start? Det drøfter en ledende socialrådgiver og en institutionsleder i Væksthus for Ledelses podcast. Dialogen er hjulpet godt på vej af ekspertens råd om, hvad både den nye leder, organisationen, lederkollegerne og ikke mindst hvad medarbejderne kan gøre for at understøtte den nye leder. Medvirkende: Lene Westergaard Birk, ledende socialrådgiver på Psykiatrisk Center København, som er en del af Region Hovedstadens psykiatri Institutionsleder Malene Skaaning Larsen i dagtilbuddet Engtoften i Glostrup Kommune Vært, tilret...2024-04-2933 minVidenskabens vejeGenetikken bag variationer i ADHD: Læge og post. doc. Sonja LaBiancaKan en del af forklaringen på variationer i ADHD findes i generne? Sonja LaBianca, der er læge og post. doc. ved Institut for Biologisk Psykiatri står bag en undersøgelse, der har kortlagt genetiske forskelligheder hos mennesker med ADHD. Her kunne man blandt andet se genetiske variationer hos personer, der var diagnosticeret med ADHD i voksenalderen og i barndommen. - Det betyder ikke nødvendigvis, at de er mindre syge, men overordnet set har de en anden genetisk profil. Det åbner f.eks. for spørgsmålet om de haft nogle ressourcer, så de har kunnet...2024-04-2232 min
Hvordan blev du den du erMed Jesper BrendholdtVelkommen til 3 sæson af Hvordan blev du den du er.I dette afsnit taler Bille og Rey med Jesper Brendholdt.Jesper fortæller om sin spændende tid i SKAT, tidligere Told & Skat gennem 17 år. Skiftet som ledelsescoach i Region Hovedstadens psykiatri, og til i dag, hvor han har startet virksomhed med sin kone. Jespers udviklende rejse byder ind med mange facetter og især hans afsluttende gode råd er tankevækkende i forhold til stien, som han selv har bevæget sig på. Se vores fælles sessioner og workshop p...2024-01-301h 01Videnskabens vejeRisikofaktorer for skizofreni: Psykolog og seniorforsker Cecilie LemvighSkizofreni bliver betragtet som en af de mest invaliderende og stigmatiserede psykiske lidelser.Men symptomer og sværhedsgrad er langtfra ens hos alle og vejen mod at udvikle skizofreni består af et væld af genetiske og miljømæssige byggesten. I den nye episode af Videnskabens Veje kan du høre om risikofaktorer for skizofreni, når Cecilie Lemvigh, psykolog og seniorforsker på Center for Neuropsykiatrisk skizofreniforskning, gæster podcasten. Hendes forskning viser, at traumer i barndommen og forbrug af cannabis spiller en væsentlig rolle for sårbarheden for at udvikle skizofreni.2023-12-1838 min
Videnskab fra vilde hjernerTil kamp for de stigmatiserede – Kamilla Miskowiak, psykolog, om sammenhængen mellem din psyke og din hjerneDu kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tættere på, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at være menneske.Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planlægningsevne og følelsesregulering, og deres hjernemæssige grundlag på tværs af neuropsykiatriske sygdomme, både hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske menn...2023-12-0832 minVidenskabens vejeDynamiske diagnoser: Klinisk forskningslektor og overlæge ved Ambulatorium for Affektive Lidelser Anders JørgensenPsykisk sygdom og psykiatriske diagnoser er ikke en statisk størrelse. Tværtimod.Næsten halvdelen af alle patienter i psykiatrien får stillet en ny diagnose indenfor 10 år. Det viser en omfattende kortlægning af, hvordan de 20 mest udbredte diagnoser udvikler sig over tid. Resultaterne er med til at sætte fokus på nogle af dilemmaerne i den måde diagnosesystemet er bygget op på og kan samtidig bruges til at sikre sammenhæng i monitorering og opfølgning for mennesker, der har været igennem et behandlingsforløb i hospitalspsykiatrien.Det kan du høre meget...2023-09-1833 minBrainstormKan næsespray med oxytocin give psykopater mere empati?Du kender næsespray som et trofast middel mod snue og snot, men forestil dig, at psykopater kunne sprøjte hormonet oxytocin op i næsen for at få mere empati.
Mange med dyssocial personlighedsstruktur - i daglig tale psykopati - begår forfærdelig kriminalitet og er ofte til stor skade for sig selv og deres omverden. Det har fået et hold forskere til at undersøge, om man kan ændre psykopaters hjernekemi for at gøre dem mere empatiske.
Forskerne har givet en lille gruppe voldelige psykopater næsespray med oxytocin. Oxytocin menes nemlig at sp...2023-08-1019 min
Ring til Radio4Burde vi anonymisere de ansatte i psykiatrien?Overfald, trusler, ubehagelige SMS'er og måske uvelkomne gæster på hjemmeadressen. Det kan være hverdagen for de ansatte i psykiatrien. For når deres navn dingler ud af lommen på ID-kortet og står oppe i hjørnet af journalerne, så er det nemt for patienterne at opsøge dem. Derfor mener FOA, Dansk Sygeplejeråd og organisationen Yngre Læger, at vi skal anonymisere de ansatte. Men spørgsmålet er om det blot forværrer forholdet mellem patienter og de ansatte? Det diskuterer vi dagens program, hvor vi også taler om mediernes dækning af klimaforandringerne, og om forholdene...2023-08-091h 42
Lyden af psykologiKarriereveje som psykolog 9:9 – Klinisk psykologi, Mathias Ibenforth28-årige Matias Ibenforth blev færdiguddannet i 2020 og har lige siden arbejdet i psykiatrien – først som klinisk psykolog i Region Hovedstadens Psykiatri, siden som specialpsykolog under uddannelse.
Som barn drømte han om at blive arkæolog, men så en dag fandt han en grundbog i psykologi på vej til storskrald…
Karriereveje som psykolog er en podcastserie fra Lyden af psykologi, der går tæt på overgangen fra livet som psykologistuderende til livet som psykolog.
Mød ni unge psykologer, der fortæller om deres første job, den største overr...2023-06-3021 min
Glorias PodcastTema: Tag med os til Psykiatridage 23 og lær om dobbeltdiagnoseI dette temaafsnit tager Gloria på udflugt.Vi har sendt husreporter, Cecilie Miehe Ankerdal, på reportage til Psykiatridage 2023, som denne gang, sætter fokus på dobbeltdiagnose. Cecilie taler med en håndfuld af dagens oplægsholdere, som alle sammen er eksperter på dobbeltdiagnose, på hver deres måde. Vi bliver klogere på dobbeltdiagnose fra det tætte og personlige perspektiv, til forekomst og behandling af dobbeltdiagnose og, hvordan behandling kommer til at se ud fremadrettet.For mere information om Psykiatridage tilgå link: Psykiatridage | PsykiatrifondenDu kan læse mere om Dobbeltdiagnoser i Glorias månedsmagasin...2023-06-0823 minVidenskabens vejeImmunopsykiatri: Professor Michael Eriksen BenrosI mange år troede man, at hjernen var godt beskyttet mod infektioner og immunforsvarets bekæmpelse af sygdomme i kroppen.Men ikke nok med, at vores immunsystem fejlagtigt kan gå til angreb på hjernen, så peger forskning på, at immunreaktioner kan have en sammenhæng med udvikling af psykiske sygdomme som depression eller skizofreni.Det kan du høre om i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her taler vi med Michael Eriksen Benros, der er professor i immunopsykiatri ved Psykiatrisk Center København. Han forsker netop i sammenhængen mellem autoimmune reaktioner og psykisk sygdom2023-05-1629 min
En Uafhængig MorgenPsykisk sårbare patienter hjemsendes, når medarbejderne skal holde sommerferieEn vigtig psykiatrisk afdeling under Region Hovedstaden bliver nødt til at holde ferielukket i to uger af sommerferien på grund af mangel på medarbejdere. Det betyder, at man lukker 76 sengepladser på afdeling M på Psykiatrisk Center Sct Hans, som er beregnet til borgere med dobbeltdiagnoser - altså patienter med alvorlig psykisk lidelse og svært behandleligt misbrug. Borgere med alvorlige psykiske lidelser skal derfor i stedet være tilknyttet et ambulant tilbud - altså bliver de sendt hjem og behandles ved samtaler uden at være indlagt.Dine værter er Kristian Henriksen o...2023-04-251h 01Videnskabens vejeCorona-pandemien og mental sundhed hos unge: Stine Danielsen, ph.d.-studerende hos Dansk Forskningsinstitut for SelvmordsforebyggelseDa Corona-pandemien ramte for tre år siden var det de færreste, der i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at det ville blive startskuddet til to år med restriktioner, aflysninger af sociale arrangementer og lange perioder med hjemmeundervisning.Men hvordan er den mentale sundhed blevet påvirket i de år der er gået, især hos børn og unge? Det arbejder forskere over hele verden med at indsamle viden om.I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Stine Danielsen, ph.d.-studerende hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelses ved Psykiatrisk Center K...2023-03-1535 min
IssopoddenEpisode 87: Christian René WoldHan var den skoleflinke vestkantgutten, som via modell- og skuespillerkarriere i New York, endte opp som den beryktede «Kiran» i hovedstadens kriminelle underverden. I dag jobber Christian René med forebyggende arbeid mot rus og psykiatri, og han har i tillegg en rekke bokutgivelser under beltet. Hør om alt dette, i tråd med ektefølte livsråd, i ukens episode.
Klikk for å se episoden på YouTube.
Sjekk ut bøkene, og følg han på Insta:
https://www.instagram.com/kiranwashere/
Støtt podden på Patreon og følg oss på Instagram!
2023-02-241h 09Videnskabens vejeKan man via hjernescanninger få et fingerpeg, om terapi har gavn for den enkelte?: Psykolog og ph.d Valdemar UhreFor børn og unge med OCD er kognitiv adfærdsterapi standardbehandlingen, men op mod halvdelen oplever ringe eller ingen effekt, og det er svært at forudsige, hvem der får gavn af behandlingen. Et nyt studie vil forsøge at bidrage med lille en brik til puslespillet. Svaret kan vise sig at ligge årtier ude i fremtiden, men forskningen er i gang.Det kan du høre om i den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor vi taler med Valdemar Uhre, psykolog og ph.d. ved Region Hovedstadens Psykiatri og Danish Research Centre for Magnetic Resonan2023-02-0137 minVidenskabens vejeVidenskabens Veje: Lyset og Sundheden med arkitekt Carlo Volf ved Psykiatrisk Center KøbenhavnI forrige århundredes hospitaler og sanatorier spillede solen og den friske luft en afgørende rolle i rekreationen for både psykisk og somatisk sundhed. I takt med de teknologiske og medicinske fremskridt gled de gamle byggedyder langsomt i baggrunden.Men bevidstheden om, at solen og lyset er vigtig for vores mentale sundhed er på vej tilbage, og det smitter af på moderne byggeri. I den seneste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på en gåtur gennem mere end 100 års hospitalsbyggeri set gennem Bispebjerg Hospital fra de første bygninger fra 1913 til det netop indviede...2022-12-1934 minVidenskabens vejeKan tarmhormon gøre os klogere på afhængighed?: Klinisk professor og overlæge Anders Fink-JensenEt nyt studie fra Region Hovedstadens Psykiatri undersøger om hormonet GLP1, der er tæt forbundet med hjernens belønningscenter, kan mindske trangen til alkohol hos mennesker med afhængighed.GLP1 bliver dannet i tarmene når vi spiser, det sætter gang i kroppens insulinproduktion og stimulerer hjernens mæthedsfølelse. Derfor har hormonet i flere år været brugt til behandling af diabetespatienter - men spørgsmålet er, om det også kan dæmpe lysten til andre former for stimulanser.Det kan du høre meget mere om i den seneste udgave af podcasten Vi...2022-10-0336 min
RoSa’s podcasts29. F-ACT tema: Shared caseloadShared caseload i F-ACT teams betyder, kort fortalt, at medarbejdere deler ansvaret for patienter tilknyttet et team. I denne episode kan du høre specialkonsulenterne Anne Rosenquist og Nadja Lauesen fra Region Hovedstadens Psykiatri fortælle om erfaringer med at praktisere delt ansvar i F-ACT teams, mens specialkonsulent Esben Sandvik Tønder fra RoSa Enheden i Psykiatrien Region Sjælland supplerer med patientperspektiver på shared caseload.
Episoden er den anden af fire episoder med pointer fra en F-ACT temadag i Psykiatrien Region Sjælland. F-ACT er en hollandsk model for fleksible og udgående teams i den ambulan...2022-09-1413 minRoSa’s podcasts28. F-ACT tema: BoardmøderBoardmøder er et omdrejningspunkt for arbejdet i F-ACT teams i den ambulante psykiatri. Specialkonsulenterne Anne Rosenquist og Nadja Lauesen, som begge har stor erfaring med implementering af F-ACT-modellen i Region Hovedstadens Psykiatri, kommer med perspektiver på, hvad der kendetegner det gode boardmøde. Hvilke barrierer kan der være, og hvordan adskiller boardmøder sig fra behandlingskonferencer?
Episoden er den første af fire episoder med pointer fra en F-ACT temadag i Psykiatrien Region Sjælland. F-ACT er en hollandsk model for fleksible og udgående teams i den ambulante psykiatri.
Medvirkende: Anne Rose...2022-09-1410 minVidenskabens vejeFødselsdepressioner: Klinisk forskningslektor i psykiatri2022-09-0634 minVidenskabens vejeOpus Young - specialiseret indsats til børn med debuterende psykoser: Professor Anne Katrine PagsbergEt stigende antal børn og unge under 18 år bliver diagnosticeret med en psykoselidelse, men behandlingen er underbelyst rent forskningsmæssigt. I den seneste udgave af podcasten Videnskabens Veje kan du høre om Opus Young-projektet, der undersøger, hvilken forskel en tidlig, specialiseret indsats til børn med debuterende psykoser kan gøre. I 'Opus Young' er der ikke kun fokus på barnet men på hele familien, fortæller gæst Anne Katrine Pagsberg, professor og leder af forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center2022-06-1329 min
En Runde Skarpe & En Ørn#35 Andreas Hoff - Læge uden grænserAndreas Hoff er overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri og komiker... Den vildeste kombination der kommer vild comedy ud af. Lyt med til vores super interessante og meget morsomme samtale om hvordan denne specielle kombination af erhverv giver adgang til helt unikt stand up materiale, og om hvordan det også er muligt at bruge comedy på en seriøs måde i et meget seriøst erhverv. Vi fik også en god snak om forskellen på comedy show med personligt og følsom indhold vs shows hvor man "bare" skal grine og hvor der ikke er noget på spil, hvor han e...2022-06-0845 min
En Uafhængig MorgenHvornår bliver en børnedukke til en børnesexdukke?Kan børnesexdukker føre til flere pædofile overgreb? Hør også Inger Støjberg, Magnus Heunicke og meget andet i dagens En Uafhængig Morgen, Danmarks uafhængige radios morgenflade. Din vært er Asger Juhl Medlemmer kan lytte til udsendelsen uden reklamer i vores app - download via duah.dk/app Tidskoder: [00:00] : Randi Mortensen, politiassistent ved det kriminalpræventive sekretariat i Midt- og Vestsjællands Politi // Om der er større risiko for at blive udsat for bedrageri, hvis man hedder Else. [19:00] : Poul Johannes P...2022-06-032h 01Videnskabens vejeSe frygten i øjnene – Virtual Reality i psykiatrisk behandling: Specialpsykolog og forskningsleder Louise GlenthøjFølelsen af at blive forfulgt eller frygten for at fremmede mennesker vil gøre dig ondt kan være en pinefuld følgesvend for mennesker med skizofreni. Og det kan betyde store begrænsninger i hverdagens gøremål. I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du høre om projektet “Face Your Fears”, der bogstavelig talt handler om at se frygten i øjnene. Gennem Virtual Reality kan man eksponere patienter for situationer, der giver angst eller psykotiske symptomer, og som de normalt ville undgå. Med VR kan man gøre det på en kontrolleret og dermed mere t...2022-05-1629 minVidenskabens vejeKan EPO styrke de kognitive funktioner hos mennesker med affektive lidelser: Professor Kamilla MiskowiakFor mange hænger EPO uløseligt sammen med dopingskandalerne i cykelsporten, der fra slutningen af 1990'erne fik mange af de allerstørste stjerner til at falde fra tinderne.Men EPO er også præstationsfremmende for vores hjerner. I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du blandt andet høre om et kommende forskningsprojekt, der gennem højdetræning vil undersøge, om hjernens naturlige EPO-produktion kan styrke de kognitive funktioner hos mennesker med affektive lidelser. Problemer med koncentration og hukommelse er et usynligt handicap, der kan have store omkostninger for de personlige relationer og spænde...2022-04-0837 min
BrainstormPTSD: Krigens rædsler lever videre i hukommelsen - sådan bryder psykologerne den onde spiralDen russiske invasion fortsætter i Ukraine, og de første flygtninge er kommet til Danmark. Ifølge de ukrainske myndigheder har krigen kostet 2.000 civile liv i skrivende stund.
De forfærdelige begivenheder har i denne uge fået Brainstorm til at rydde fladen og lave en sær-episode, der handler om, hvordan vi bedst muligt tager os af de potentielt traumatiserede flygtninge.
I en farlig krisesituation vil kroppen og hjernen gå i akut alarmberedskab. Men fortsætter alarmberedskabet, længe efter personen er kommet i sikkerhed, er der fare for, at det kan udvikle sig til PTSD, fortæller...2022-03-0331 min
RoSa’s podcasts21. Psyke og kulturMag.art., dramatiker og ”maskinist” Søren Dixen har i en årrække fungeret som peermedarbejder og senere udviklingskonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri, og han er idémanden bag og formand for det kreative værested og værksted ”Maskine Maskine Amager”. I denne podcast kommer han ind på kreativitetens betydning for recoveryprocesser, bl.a. med eksempler fra egen recoveryproces, og han peger på paralleller mellem den kreative proces og recoveryprocesser. Filosof og eksistentiel terapeut Anders Dræby indleder med perspektiver på, hvorfor kultur er relevant i forhold til at hjælpe mennesker med at komme sig.
Temaet ’Psyke og na...2022-01-2712 minVidenskabens vejeHjernens hvide substans kan give fingerpeg om risikoen for psykoser: Psykolog og postdoc Tina Dam KristensenSamspillet mellem psykologi og biologi kan gøre os klogere på, hvorfor mennesker med psykisk sygdom reagerer vidt forskelligt på behandling. Det kan give et indblik i overgangene fra sårbar til syg og fra syg til rask. I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Tina Dam Kristensen, psykolog og postdoc ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, om hendes forskning i sammenhængen mellem hvid substans og psykoser.Hendes håb er, at man kan finde biomarkører for mekanismerne i blandt andet skizofreni og dermed skabe bedre udredning og behandling2021-11-1133 minVidenskabens vejeHvad ved vi om behandling af Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse: Psykolog og PhD Sebastian SimonsenNår man har en personlighedsforstyrrelse, har man ofte varierende grader af ubehag og svækket evne til at fungere socialt. Tegn på angst eller depression og problemer med at indgå i sociale relationer kan pege i retning af den psykiske sygdom, der kaldes for Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse, som er en overset sygdom både klinisk og forskningsmæssigt. Derfor sætter vi fokus på Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her kan du høre Sebastian Simonsen, psykolog og konstitueret forskningsleder på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, fortælle om den særlige behandlingsform, man her har udvikle...2021-09-2839 minUgeskrift for læger#96 - selvmordsforsøg blandt børn og ungeI de senere år er det lykkedes at knække kurven over selvmordsforsøg blandt unge kvinder mellem 20 og 30 år. Men hos de 15-19-årige piger ser det desværre anderledes ud. Siden midten af 1990'erne er der sket en fordobling i antallet af selvmordsforsøg hos helt unge piger.
Statusartiklen »Selvmordsforebyggende klinikker for børn og unge med fokus på Region Hovedstaden« af Britt Morthorst, Louise Caroline Harder, Annika Birgitta Nylandsted et al giver blandt andet indblik i evidens for selvmordsforebyggende og behandling.
Medvirkende: Britt Morthorst, postdoc ved forskningsenheden i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri.
Tilrettelæggel...2021-09-2018 min
Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder3/6 - ”Fokus på – psykiatrien – patienten” – Line Druschke Knudsen og Georg JulinGeorg Julin ser på psykiatriens problemer i sundhedssystemet. Den 28. juli 2021 skrev Line Druschke Knudsen en rammende kronik i Kristeligt Dagblad under overskriften: ”Jeg er målløs over psykiatriens utilstrækkelighed.” Her skriver Line bl.a.: ”Situationen i psykiatrien svarer til et hus hvis tag er gennemhullet. Der lappes lidt hist og her, men investeringen er ikke stor nok til, at taget kan udskiftes. Det har store konsekvenser for os patienter. Region Hovedstadens psykiatri er presset til det yderste. Zoomer vi ind på spiseforstyrrelsesbehandlingen, er det foruroligende. Jeg har været patient i systemet i mange år og kan via egne og a...2021-09-1422 minVidenskabens vejeMus og mayonnaise-diæt gør os klogere på menneskets hjerne: Seniorforsker Morgane ThomsenLænge inden patienter i psykiatrien får gavn af nye behandlinger, ligger der mange års arbejde i den prækliniske forskning. I den nye udgave af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på besøg på Neuropsykiatrisk Laboratorium, hvor man forsøger at blive klogere på hjernens hemmeligheder. Du kan høre om fulde mus, mayonnaise-diæt og alkoholabstinenser hos mennesker, når vi taler med seniorforsker Morgane Thomsen om hendes seneste forskning. Målet er at finde en skånsom behandling, der kan mildne de fysiske og psykiske gener ved afrusning og mindske risikoen for, at patienterne falder tilbage2021-05-1936 minVidenskabens vejePsykiatriske patienter får behandling i hjemmet: Ph.d.-studerende Camilla Munch NielsenOpmærksomheden på patienter, der tidligere har været tilknyttet distriktspsykiatrien, er blevet skærpet gennem mere intensive behandlingsforløb med hjemmebesøg. Det viser et nyt forskningsstudie, der for første gang har sammenlignet ambulante tilbud og opsøgende psykiatriske teams med den såkaldte F-ACT-model. F-ACT blev introduceret i Region Hovedstadens Psykiatri i 2016 og er en sammensmeltning af ambulant behandling og besøg i borgernes hjem.I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Camilla Munch Nielsen, ph.d.-studerende ved Psykiatrisk Center København, om hendes forskning, der i efteråret 2020 blev publiceret i...2021-02-2335 minVidenskabens vejeMentaliseringsbaseret terapi til patienter med borderline: Psykolog og ph.d.-studerende Sophie JuulI psykoterapiforskningen har vi brugt lang tid på at finde den bedste behandlingsform til den enkelte patient, men vi ved stadig meget lidt om, hvorvidt længden af behandlingen betyder noget. Sådan siger Sophie Juul, psykolog og ph.d.-studerende ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård. I den nyeste udgave af vores podcast Videnskabens Veje, kan du komme med ind i maskinrummet ved udviklingen af Sophie Juuls ph.d.-studie. Et randomiseret klinisk forsøg hvor hun, sammen med seniorforsker Sebastian Simonsen og klinikere på Stolpegård, vil undersøge effekten af et specialudviklet kortere forløb med mentaliseringsbaseret terapi til patie...2021-01-1131 min
Vi Er DataVi Er Data #7 - Er fremtidens psykiater digital?Dette afsnit handler om det der kaldes Telepsykiatri. Det lyder måske som psykiatri over telefonen, men det er brugen af digitale værktøjer til diagnosticering, behandling og monitorering af psykiske lidelser, og til at hjælpe med at håndtere mentale problemer.Det kan være behandlingssamtaler over videocall, selvhjælps-spil, apps til eksempelvis selvmonitorering eller det kan være sensorteknologier, virtual reality og meget mere.Telepsykiatrisk Center har lavet siden Mindapps.dk, hvor de kategoriserer og tester den her type apps. Marie Høst taler med Thomas Lambertsen Binzer, fra Telepsykiatrisk Center om hvor telepsyki...2020-05-1654 minVidenskabens vejeApp hjælper patienter med bipolar lidelse: Læge og seniorforsker Maria Faurholt-JepsenUdsving i stemninger kan være en voldsom belastning for mennesker med bipolar lidelse, men en app på mobilen kan vise sig at gøre en stor forskel. Det er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt i Region Hovedstadens Psykiatri, der begynder til sommer. Med appen kan deltagerne blandt andet rapportere informationer om humør, udsving og velbefindende til en sygeplejerske, der samtidig kan komme med gode råd og vejledning. Forskerne fra Rigshospitalet var de første i verden til at udvikle og afprøve en app til monitorering af bipolare symptomer. Tidligere forsøg har påvist, at appen kan mindske s...2020-03-3035 minVidenskabens vejeBørn kan få hjælp, når far eller mor lider af alvorlig psykisk sygdom: Professor og forskningsleder Anne ThorupBørn der vokser op med en forælder med en alvorlig psykisk sygdom er særligt udsatte for selv at udvikle psykiske sårbarheder. Der er også en risiko for, at barnets trivsel bliver overset i en presset hverdag med en syg forælder. Forsknings- og interventionsprojektet VIA Family giver støtte til både børn og forældre og hjælper familierne med at finde et sprog for den psykiske sygdom. Målet er at mindske risikoen for mistrivsel hos børnene.Med udgangspunkt i, hvad den enkelte familie har brug for, tilbyder VIA Family blandt andet...2020-01-1035 min
SundhedsvisionerMere menneske og mindre system. Interview med Anne Hertz, vicedirektør, Region Hovedstadens psykiatriMere menneske og mindre system er vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Anne Hertz' motto. Værdighed for både ansatte og patienter er centralt for hende og hun kaster gerne lidt tryllestøv ud over det offentlige sundhedsvæsen, som hun har en stor passion for. Brugerinddragelse, recovery, kliniknær ledelse og håb er hendes metoder til at skabe forandringer. Forebyggelse af tvang har været et af hendes større forandringsprojekter, som har skabt flotte resultater. Mød lederen, der indtil nu har været 23. år i sundhedsvæsenet og som elsker væsenets kompleksitet. 2019-11-2138 minVidenskabens vejeBørn af flygtninge lider under forældres traumer: Overlæge Jessica C. Lohmann ved Kompetencecenter for Transkulturel PsykiatriBørn af flygtninge med post traumatisk stresssyndrom er særligt sårbare for selv at udvikle en psykisk sygdom - også selvom de er født og opvokset i Danmark. Et nyt omfattende registerstudie fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet har undersøgt mere end 50.000 flygtningebørn og deres kontakt til psykiatrien. Studiet viser, at hvis begge forældre er diagnosticeret med PTSD, så har deres børn 75 procent større risiko for at have kontakt med hospitalspsykiatrien, inden de fylder 18 år. I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje fortæller Jessica Carlsson Lohmann fra Kompetence...2019-11-0432 minVidenskabens vejeBehandling med elektrochok (ECT): PhD-studerende Krzysztof GbylElektrochok (ECT) har været benyttet som behandlingsmetode i mere end 80 år, men er stadig omgærdet af en vis mystik. For selvom det er dokumenteret, at ECT har en gavnlig effekt på blandt andet svære depressioner, så ved man stadig ikke helt hvorfor behandlingen virker.I et nyt studie fra Psykiatrisk Center Glostrup har forskningsenheden undersøgt, hvordan opfører hjernen sig, når den udsættes for ECT-behandling, hvilke dele af hjernen der påvirkes og hvordan det kan hænge sammen med den antidepressive effekt.Håbet er, at man med tiden kan forudsige...2019-09-0431 minVidenskabens vejeKan 'big data' være med til at forbedre behandling af skizofreni: Overlæge og forsker Bjørn EbdrupKunstig intelligens og big data spiller en stadig større rolle i forskningen i sundhedsvæsnet - også i de psykiatriske specialer. Det kan bruges til at finde mønstre og sammenhænge i store mængder af data, der kan gøre os klogere på, hvordan psykiske sygdomme udvikler sig, og hvordan man bedst behandler dem. På Psykiatrisk Center Glostrup forsker man i skizofreni og her spiller big data en afgørende rolle. For eksempel til at kunne finde nuancer af sygdommen, så behandlingen kan blive endnu mere målrettet. Håbet er, at man i de kommende år v...2019-07-0434 minVidenskabens vejeKan man bryde negative tankemønstre - ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi: Specialpsykolog og ph.d. Stine Bjerrum MøllerStine Bjerrum Møller, specialpsykolog, ph.d. og leder af Forskningsenhed på Psykoterapeutisk Center Stolpegaard, fortæller om et studie i ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi. Mange kender til følelsen af, at negative tanker kører i ring. Især i perioder, hvor man føler sig stresset eller humøret ikke er i top. Rumination betyder helt bogstaveligt "at tygge drøv", og i en psykiatrisk sammenhæng dækker det altså over, at køre de samme tanker igennem igen og igen. Derfor kan rumination være med til både at udløse og forstærke psykisk sårbar...2019-04-3033 minVidenskabens vejeRecovery - Håb og drømme på formel i psykiatrien: Postdoc Anna Kristine WaldemarHvordan sætter man håb og drømme på formel? Det lyder som en nærmest umulig opgave, men ikke desto mindre er det en af hovedtankerne bag recoverymetoden, der vinder mere og mere indpas i psykiatrien i disse år. Det handler om at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte har af ønsker for netop sin behandling og at arbejde ud fra et mål om, at alle kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom.I Region Hovedstadens Psykiatri skal al behandling være recoveryorienteret. Det understøttes blandt andet gennem recoverymentorer, der selv har haft p...2019-02-2734 minVidenskabens vejeHjernetraumer og øget selvmordsrisiko: Post. Doc. Trine Madsen og forskningleder Michael Eriksen BenrosPost. Doc. Trine Madsen og forskningsleder Michael Eriksen Benros fortæller i dette afsnit om sammenhængen mellem hovedtraumer og den øgede risiko for selvmord. Et stort studie fra Psykiatrisk Center København, hvor forskerne har kigget på 7,4 millioner danskere i perioden fra 1980 til 2014, viser, at personer med hospitalskrævende hovedskade har næsten dobbelt så stor risiko for at begå selvmord i forhold til personer uden hovedskade. Hør de to forskere fortælle om nærmere studiet og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at have fokus på de psykiske konsekvenser, der kan opstå efter et hovedtraume.2019-02-1128 minVidenskabens vejeEffekt og bivirkninger hos børn og unge ved brug af antipsykotisk medicin: Professor Anne Katrine PagsbergProfessor Anne Katrine Pagsberg fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Center fortæller om forskning i effekt og bivirkninger ved de to mest almindelige præparater (aripiprazol og quetiapin) mod psykose for børn og unge. Dette har indtil nu har været underbelyst. Problemet har været, at man ikke nødvendigvis kan overføre viden om effekt og bivirkningerne fra de voksne til børn og unge, fordi centralnervesystemet er under udvikling i denne fase af livet. Hør om studiet, der har været uafhængigt af medicinalindustrien, og om hvordan resultaterne kan bruges i behandlingen.2019-01-2434 minVidenskabens vejeEr psykisk sygdom arveligt - genetisk forskning indenfor psykiatrien: Professor Thomas WergeProfessor og forskningschef Thomas Werge fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, fortæller om den genetiske forskning inden for psykiatrien. Genetikken og den menneskelige arvemasse vil med stor sandsynlighed kunne hjælpe med at finde personer, som af forskellige grunde er i højrisiko for at udvikle psykisk sygdom. Og med den viden vil man kunne lave undersøgelser, som specifikt er rettet mod de konkrete sygdomsdisponerende forhold, som giver risiko for sygdom.2019-01-0433 min