Shows
Den tavse smerteHævn og retfærdighedHævn og retfærdighed2024-05-2223 minDen tavse smerteVoldens Væsen og VirkningHvorfor bliver der slået? Og hvordan rammer det ofrene?Rasmus og Oliver er hovedpersoner i dette afsnit, hvor de fortæller om de grove og meningsløse gruppeoverfald, de blev udsat for - den ene på en cykelsti i København, den anden i en gyde i Skive - og om de lange og tunge eftervirkninger, det har haft. Psykisk og fysisk.Den tilfældige vold er en del af de unge mænds verden, når de færdes i byen. De ved den findes - og de indretter sig efter den, når de bevæger...2024-05-1327 minDen tavse smerteNår sport bliver voldFølelser er på spil. Konkurrence kan kamme over i aggressioner.Når unge mænd dyrker sport ligger volden lige under overfladen. Voldelige konfrontationer, der ville give fængselsdomme, hvis de foregik på gaden, bliver i sportens verden klaret efter skrevne og uskrevne love. Men derfor kan volden godt sætte sig hos ofrene. Mød fodbolddommeren, ishockeyspillerne og den unge forboldtræner.2024-04-2138 minDen tavse smerteVold og maskulinitet - trailer2024-04-1900 minDen tavse smerteVoldens væsen - trailer2024-04-1900 minDen tavse smerteEr vold en mandeting?Er vold en mandeting?I denne episode, Er vold en mandeting? undersøger vi, hvordan vi som samfund ser på det mandlige voldsoffer.Vi har svært ved at acceptere at unge mænd kan være voldsofre. For hvorfor slog de ikke igen? Der er kæmpe forskel på, hvordan vi opfatter vold mod mænd og vold mod kvinder. Mænd har pligt til at forsvare sig selv, synes vi. Vi taler også med de unge mænd om, hvilke forventninger der er til dem - både fra samfundet, de nære omgive...2024-04-1727 minDen tavse smertePolitianmeldelsenHør hvordan det foregår, når du anmelder en voldsforbrydelse.Hvis du har været udsat for vold, så gå til politiet og fortæl om det.Det er ikke sikkert, at der kommer noget ud af det. Men der er en måde at få det talt igennem på. Og at få samfundets anerkendelse af, at du har været udsat for noget, der er galt. Det er en lettelse, siger de, der har prøvet det.I denne podcast episode kan du høre om, hvordan det foregår, når man bliver afh...2024-04-1537 minDen tavse smerteHadforbrydelser: Vold mod unge LGBT+ mændHatecrimesEpisoden handler om hatecrimes mod unge bøsser og queerpersoner.Tre unge mænd fortæller om den vold de er blevet udsat for på grund af deres seksualitet, udstråling og kønsidentitet - og hvordan de dealer med det.Vi møder Frederik, som blev slået ned under Copenhagen Pride. Det var første gang han mødte volden. Vi møder Nikolaj - som har kendt den siden teenageårene - og som nu er blevet aktivist. Og vi møder designeren Frederik Taus - som argumenterer for, at man skal igno...2024-04-1138 min
Inspiration til FGUDet drejer sig om dannelseEt af de 15 didaktiske principper for FGU drejer sig om dannelse. De unge skal gennem uddannelsen gøres til mennesker, medmennesker, borgere og arbejdstagere, der kan indgå i fællesskaber… vi udlægger teksten i samtaler med lærere, elever og en ekspert2022-02-0115 minInspiration til FGUVirtuel FGU i VejleHvad gør man, når unge er så sårbare at de ikke engang er i stand til at møde på skolen. Elever der lider er svær social angst eller som måske har autisme i en grad, at de ikke magter at møde op. Det har de måske fundet en løsning på i Vejle, hvor den lokale FGU har oprettet et særligt hold - den såkaldte FGU-virtuel. Otte elever får hjemmeundervisning over computeren – en særlig undervisning, der retter sig mod langsomt at få dem tilbage til fysisk undervisning.2022-01-2719 minInspiration til FGUSproglige forstyrrelser - DLDSelve det at sætte ord sammen og udtrykke sig sprogligt volder problemer for mange FGU-elever. De kan lide af den sproglige udviklingsforstyrrelse DLD – (Development Language Disorder). Den forekommer hyppigt, men er ukendt for de fleste – fortæller audiologopæden Rikke Vang Christensen. I befolkningen som helhed er det ca. fem procent. På FGU sikkert betydeligt mere.Andre mangler ordforråd, fordi de har et andet sprog end dansk som modersmål.2022-01-2119 minInspiration til FGUDen helhedsorienterede undervisningHelhedsorienteret undervisning er det store dyr i åbenbaringen på FGU. Noget alle undervisere skal prøve kræfter med og stræbe i mod. Men det er ikke nemt. I dette afsnit prøver vi at komme lidt rundt om det fine begreb.2022-01-1818 minInspiration til FGU4 x FGU fra Solskinsøen1) Drop GPS’en og brug et kort – det styrker sprog og orientering. 2) Vær opmærksom på de to-sprogede, der taler perfekt, men mangler ord. 3)Radioavisen er det perfekte morgenbånd til PASE og almendannelse. 4) En introtur til Skåne med værktøjslære, humlebier, kirkebesøg, verdensmål, amerikanerbiler og masser af matematik – et bombardement af helhedsorienteret undervisning. Vi var på Bornholm og kom hjem med FGU-ideer.2022-01-1423 minInspiration til FGUStoltheden i FGU's DNAHvad kendetegner Forberedende grunduddannelse? Hvad er det særlige ved den? En ny uddannelse som FGU har brug for tid til at finde en identitet. Vi taler med elever, lærere og eksperter om deres bud.2022-01-0716 minInspiration til FGUUddannelsesparathedBegrebet uddannelsesparat står centralt i FGU-universet. Målet er at gøre de unge uddannelsesparate – og det er det, de vurderes på. Men ordet risikerer at blive en del af magtens sprog overfor sårbare elever, som føler, at de presses ud i kanten af samfundet. Så nogle i FGU-verdenen bryder sig ikke om ordet.2021-12-1010 minInspiration til FGUMotivationMotivationHvis dine elever på FGU skal lære noget, så skal du være i stand til at motivere dem. Men hvordan får du selv den nødvendige motivation til at gøre det? Motivation kommer ikke indefra, men opstår i den enkeltes møde med omverdenen. I episoden gennemgås tre-fire faktorer, der spiller ind på motivationen. Medvirkende: Lærere og elever fra FGU og lektor Pernille Henriksen fra Københavns Professionshøjskole.2021-12-0620 minInspiration til FGUHvem er fgu'erne?Det er dem det hele drejer sig om – eleverne: Den meget omtalte "restgruppe" blandt de unge, de unge som ikke har taget en ungdomsuddannelse eller er kommer i job. Mød nogle af dem her, og hør om, hvordan de oplever Den forberedende grunduddannelse.2021-12-0213 minInspiration til FGUOrdblindevenlig undervisningOmkring halvdelen af eleverne på FGU har læsevanskeligheder – og omkring halvdelen af dem har ordblindhed. Her fortæller nogle af dem om, hvordan de oplever det. Og du kan høre om nogle af de greb du kan bruge i din undervisning for at hjælpe de ordblinde. De gode råd kommer fra Vibeke Søndergaard Asmussen fra Københavns Professionshøjskole, der er specialist på området.2021-11-2623 minInspiration til FGUUndervisning i det friHan har sat sine elever til et bygge et kvashegn og har sendt dem på genbrugspladsen for at finde materialerne til deres insektspiral. Jens Kragh Nielsen er stor tilhænger af udeundervisning, som virkeligt flytter eleverne.2021-11-2617 minInspiration til FGUDiagnoser i klasserummetDe mange unge med diagnoser er en kæmpe udfordring på FGU. Som lærer skal man favne, forstå og støtte dem alle – og samtidigt kunne differentiere, så man også holder fast i og udfordrer alle de andre elever. Vi møder lærere, elever og ungdomsforsker Anne Görlich fra Aalborg Universitet.2021-11-2216 minInspiration til FGUDen autentiske lærerSom lærer på FGU, skal du være autentisk. Det står der i de 15 didaktiske principper. Men hvad vil det sige? Og hvordan gør man? Vi møder lærere, elever og en ekspert, Helle Kloppenborg fra Københavns Professionshøjskole, der forholder sig til, hvad der skal til for at leve op til det fine ord.2021-11-2217 minInspiration til FGUEleverne bag diagnosenAutisme, angst, asbergers, ADHD. På FGU er diagnoser en del af dagligdagen – ofte tilsat stofmisbrug. Diagnoser og stoffer skygger for det der er bagved. Unge der kæmper, der gør sig mange tanker om egne vanskeligheder, om hvad de vil og om hvorfor de har svært ved at nå derhen. Har kan I møde to unge mænd med diagnoser og indlæringsvanskeligheder – og som fortæller om, hvordan de har det på FGU.2021-11-2215 minInspiration til FGUVejledning der durVejledning er i centrum på FGU. Men fra Ministeriet findes ikke nogen vejledning i, hvordan vejledningen skal organiseres, og hvordan vejlederne skal gribe det an. Her giver to vejledere og en rektor deres bud på god vejledning.2021-11-1541 min
Højtbegavede i folkeskolenspot kloge børnTrailer til Højtbegavede i folkeskolen. Fra sitet klogebørn.dk2021-09-2900 minHøjtbegavede i folkeskolenRoar og hans mor2021-09-2414 minHøjtbegavede i folkeskolenKokkedal talentskoleKokkedal Skole har i 15 år haft talenthold for de dygtigste og mest motiverede elever. Det drejer sig om anerkendelse. Programmet har været med til at holde på de stærke elever. Talentvejleder Ole Andersen og afdelingsleder Helle Jensen har begge været med fra den spæde begyndelse.2021-07-0124 minHøjtbegavede i folkeskolenFind de skjulte genierTest en skoleklasse på under en time.Hvad er intelligens, og hvordan måler man den? Højtbegavede børn i skolen går ofte under lærerens radar. Når lærerne ikke ved, hvad de skal kigge efter, ser de dem ikke. Det besværlige og uregerlige barn er sommetider et lille geni. Dr.psych. Poul Nissen, der forsker i de højtbegavede børn, har udviklet et måleredskab, der gør det muligt at finde ud af, hvilke børn i en klasse, der med stor sandsynlighed hører til de højtbegavede. Det...2021-05-3117 minHøjtbegavede i folkeskolenDe seks typerTo amerikanske forskere, George Betts og Maureen Neihart har efter mange års forskning fundet frem til seks forskellige personlighedstyper blandt de højtbegavede med en IQ på over 130. Kendskab til de seks typer gør det nemmere at spotte klassens højtbegavede elever , som ofte kan virke indadvendte eller opfører sig som irriterende ballademagere. Viden om de seks personlighedstyper kan hjælpe lærere og pædagoger med at finde den bedste måde at hjælpe de højtbegavede til at udnytte deres potentialer.2021-05-2817 minHøjtbegavede i folkeskolenHøjtbegavede og diagnoserEn hel del højtbegavede børn får stillet psykiske diagnoser som ADHD eller autisme. Amerikanske forskere peger på, at der kan være tale om fejldiagnoser. Den særlige intensitet, der kendetegner højt- begavede børn, kan forveksles med psykisk sygdom.2021-05-2708 minHøjtbegavede i folkeskolenKend de højtbegavedeDet kan være svært at spotte de højtbegavede. Somme tider skjuler de sig. Men mange af dem har særlige kendetræk, som kan gøre det nemmere at få øje på dem. Deres humor for eksempel. Eller en særlig høj intensitet. Vi har læst en lille smule af den omfattende amerikanske forskning om emnet - og i tre episoder giver vi tre vinkler på, hvad der karakteriserer de højtbegavede. I den første episode drejer det sig om de generelle kendetegn - ikke mindst personlighedsmæssigt.2021-05-2612 minHøjtbegavede i folkeskolenMød de kloge børnVi lærer hurtigt, så derfor er vi højtbegavede klogere end andre - fordi vi ved mere end andre, men der er også nogle af os, der ikke kan finde ud af at sidde stille. I denne podcast fortæller en stribe højtbegavede børn om, hvordan de oplever deres skoletid. De ved godt, at de er anderledes end de andre børn. Nogle skjuler det, andre står ved, at de er nørder.2021-05-2511 minHøjtbegavede i folkeskolenGifted ChildrenForeningen Gifted Children fungerer som netværk for familier med højtbegavede børn – og den har omkring 4000 medlemmer. Børnene har brug for at møde andre ligesom dem selv, fordi det hjælper dem til en bedre forståelse af deres kognitive superkræfter, der ofte giver dem sociale problemer blandt andet i skolen. Omvendt kan folkeskolen vinde rigtig meget, hvis lærerne ser og anderkender og inddrager de højtbegavede. Så kan de være med til at løfte de øvrige elever, fordi de ofte har stærke et stærkt instinkt for fællesskabet. I podcasten taler vi...2021-05-2513 minHøjtbegavede i folkeskolenHøjtbegavede i indskolingen.De kan have svært ved gruppearbejde. De kan være ekstremt selvkritiske. De kan være meget rastløse. Og ofte er de regelryttere. De fleste programmer for højtbegavede børn retter sig mod elever i udskolingen – eventuelt mellemtrinnet. Men de højtbegavede findes naturligvis også i indskolingen. Lærer Helle Lodbjerg fra Gentoftes Videnscenter for børn med særlige forudsætninger fortæller om sine erfaringer med at få øje på de højtbegavede i de små klasser og med at finde på opgaver til dem.2021-05-2512 minHøjtbegavede i folkeskolenGentoftes særlige børnBørn med særlige forudsætninger er den betegnelse Gentofte kommune bruger om de højtbegavede. Kommunen har et videnscenter med lærere pædagoger, der tager ud på kommunens ti folkeskoler og vejleder i, hvordan man kan støtte denne gruppe elever. Koordinator Jan Andreasen forklarer, hvordan det foregår.2021-04-2809 minHøjtbegavede i folkeskolenTalenter og trivselTalentvejledning er ikke et eliteprojekt – det er en trivselsdagsorden,Vi har pligt til at udfordre de bedst begavede, siger Søren Peter Dalby Andersen leder for talentvejleder-uddannelsen på Astra i Sorø. Fjorten folkeskolelærere er ved blive efteruddannet til talentvejledere, som skal opbygge talentkulturer på deres lokale skoler. Mød nogle af dem her.2021-04-2814 minHøjtbegavede i folkeskolenStyrk skolen dyrk talenterneTalentvejledere: Ved at holde på talenterne, trækker man hele skolen op.Hvis dygtige og talentfulde elever i en folkeskole ikke får udfordringer nok, søger de bort. Det koster taxameterpenge. Samtidigt med at skolen mister elever, der kan trække kammeraterne op og dermed styrke niveauet for hele skolen. Blandt talentvejlederne, der er ved at blive uddannet på Astra i Sorø er der mange gode argumenter for at satse på talentvejledning. Her fortæller de blandt andet om, hvordan man arbejder med talentkultur og talentvejledning2021-04-2813 minHøjtbegavede i folkeskolenTalentforsøg på mellemtrinnetPil de dygtigste og mest motiverede elever ud af klasserne og giv dem et kort intensivt forløb, hvor de får mulighed for at blive udfordrede og for at arbejde sammen med andre, der ligner dem selv. Det er måde at gøre noget for de højtbegavede på indenfor folkeskolens rammer. Mød forsker Susanne Rubenius og et par af de lokale skolelærere i Horsens kommune, der har været med. Hør, hvad de har gjort og hvordan det er gået med den nye talentdidaktik.2021-04-2817 minHøjtbegavede i folkeskolenForældre til højtbegavede børnAt være forældre til højtbegavede børn kan giver særlige problemer. Med børnene og med skolen. For hvad gør man, når barnet bliver skoletræt fordi det keder sig? Hvordan siger man det til lærere? Koordinator Jan Andreasen fra Gentofte kommunes Videnscenter for børn med særlige forudsætninger fortæller om sine erfaringer – med både forældre og lærere – og om nogle af de råd han giver.2021-04-2821 minHøjtbegavede i folkeskolenKlasser for ivrige eleverDen såkaldte da Vinci linjen på en stor folkeskole i Esbjerg har gennem mange år samlet talentfulde og ivrige elever fra hele kommunen. Den type elever, som holdt op med at række hånden op på deres gamle skole, fordi der blev kigget skævt til dem, når de gjorde det, som lederen af da Vinci linjen udtrykker det. Mød børn og forældre fra da Vinci-linjenog hør, hvorfor de har valgt netop den.2021-04-2814 minHøjtbegavede i folkeskolenBaltzers udfordringOm den udfordrende undervisning. Cand.pæd. Kirsten Baltzer fortæller om nogle af de højtbegavede elever hun har mødt i et langt liv som lærer, og om hvordan man kan bruge hendes ABC-model til at inkludere alle elever i folkeskolen.2021-04-2852 minHøjtbegavede i folkeskolenABC modellens morCand.pæd. og folkeskolelærer Kirsten Baltzer, har udviklet den såkaldte ABC-model til udfordrende undervisning, som er blandt de bedste bud på, hvordan man tilrettelægger sin undervisning, så man også udfordre de bedst begavede elever i klassen - vel at mærke uden at miste eleverne i den tunge ende. Modellen er langsomt ved at brede sig til folkeskoler over hele landet. I denne episode fortæller Kirsten Baltzer om sit arbejde med højtbegavede og om den møjsommelige proces med at udvikle ABC-modellen i samarbejde med lærere på da Vinci-linjen i Esbjerg.2021-04-2820 minHøjtbegavede i folkeskolenOle I.Q. KyedIngen herhjemme har gennemført så mange intelligenstest på børn som den 76-årige psykolog Ole Kyed. I årevis er det ham forældre er kommet til, når de var usikre på, om det var høj begavelse, der lå bag deres barns problemer i skolen eller børnehaven. Så han har mødt dem alle. Som den seksårige der var optaget af de sukkulente planters latinske navne. Her fortæller han om, hvordan og hvad man tester med en såkaldt WISC test, og han giver nogle bud på, hvad man kan gøre for de højtbegavede børn.2021-04-2830 minHøjtbegavede i folkeskolenDifferentiering fra toppenABC i praksis. I dette andet afsnit om ABC-modellen til udfordrende undervisning fortæller tre lærere fra Tingkærskolen ved Odense, hvordan de kom i gang med at bruge ABC, og hvordan de fik engageret deres kolleger. De forklarer, hvorfor der forskel på at differentiere fra midten og fra toppen. De kommer med praktiske eksempler på, hvordan modellen bruges i matematik og dansk på mellemtrinnet, og de fortæller om, hvordan eleverne har reageret og om, hvad modellen betyder for især de mest velbegavede elever.2021-04-2823 minHøjtbegavede i folkeskolenUdfordringer til alle højdespringereTre lærere fra Tingkær skolen ved Odense fortæller om, hvordan de bruger den såkaldte ABC-model i praksis. Modellen er udviklet specielt for at fange underyderne – det vil sige med henblik på ikke at tabe de mest velbegavede elever. Men modellen er for alle slags højdespringere, som en af lærerene forklarede sine elever. Børnene skal finde den nærmeste læringszone. I den første episode hører vi om selve modellen, om hvordan man inddeler eleverne, og hvad det betyder for dem - fagligt og socialt.2021-04-2717 minHøjtbegavede i folkeskolenEn pioner i talentarbejdetIQ - træning eller kultur. Nynne Afzelius, i dag vicerektor på Gefion gymnasium, er en af pionererne indenfor talentarbejde herhjemme. Hun var med til at grundlægge Akademiet for Talentfulde Unge og. har været Talentchef på Astra i Sorø. I dette interview fortæller hun om forskellige forståelser af talenter og højtbegavede og om hvorfor turen nu er kommet til folkeskolen.2021-04-2728 min
Højtbegavede i folkeskolenABC i Praksis # 1 kladde u intro2021-04-1517 minHøjtbegavede i folkeskolenABC i Praksis # 1 (KLadde . u intro)2021-04-1525 minHøjtbegavede i folkeskolenABC i Praksis # 12021-04-0907 minHøjtbegavede i folkeskolenStyrk skolen - dyrk talenterneHvis dygtige og talentfulde elever i en folkeskole ikke får udfordringer nok, søger de bort. Det koster taxameterpenge. Samtidigt med at skolen mister elever, der kan trække kammeraterne op og dermed styrke niveauet for hele skolen. Blandt talentvejlederne, der er ved at blive uddannet på Astra i Sorø er der mange gode argumenter for at satse på talentvejledning. Her fortæller de blandt andet om, hvordan man arbejder med talentkultur og talentvejledning2021-02-2613 minHøjtbegavede i folkeskolenTalenter og trivselTalentvejledning er ikke et eliteprojekt – det er en trivselsdagsorden, siger Søren Peter Dalby Andersen leder for talentvejlederuddannelsen på Astra i Sorø. Vi har pligt til at udfordre de bedst begavede. 14 folkeskolelærere er ved blive efteruddannet til talentvejledere, som skal opbygge talentkulturer på deres lokale skoler. Mød nogle af dem her.2021-02-2614 minHøjtbegavede i folkeskolenABC-modellens morCand.pæd. Kirsten Baltzer har udviklet den såkaldte ABC-model til udfordrende undervisning. - på baggrund af forskning i højtbegavede børns læring. Det særlige ved ABC-modellen er, at den gør det muligt at få både toppen og bunden af klassen med - det vil sige at den kan spænde over de store spring, der kan være i en klasse. Kirsten Baltzer er en af de tre danske forskere, der har forsker i de højtbegavedes udfordringer. Hun fortæller her, hvordan modellen blev til.2021-02-2321 minHøjtbegavede i folkeskolenKend de højtbegavedeDet kan være svært at spotte de højtbegavede. Somme tider skjuler de sig. Men mange af dem har særlige kendetræk, som kan gøre det nemmere at få øje på dem. Deres humor for eksempel. Eller en særlig høj intensitet. Vi har læst en lille smule af den omfattende amerikanske forskning om emnet - og i tre episoder giver vi tre vinkler på, hvad der karakteriserer de højtbegavede. I den første episode drejer det sig om de generelle kendetegn - ikke mindst personlighedsmæssigt.2021-02-2212 minHøjtbegavede i folkeskolenMålemandenMåle, måle, måle. Man kan ikke forbedre noget man ikke kan måle. Interview med cand.psych. Poul Nissen - en af de ganske få forskere herhjemme, der interesserer sig for de højtbegavede.2021-02-1313 min