Shows
Seneste møderMøde i salen: Torsdag den 11. december 2025Møde nr. 27 i salen
1) 3. behandling, 2. del, af lovforslag nr. L 1:
Forslag til finanslov for finansåret 2026.
Af finansministeren (Nicolai Wammen).
(Fremsættelse 07.10.2025. 1. behandling 09.10.2025. Betænkning 06.11.2025. 2. behandling 20.11.2025. Tillægsbetænkning 04.12.2025. Ændringsforslag nr. 729-733 af 05.12.2025 uden for tillægsbetænkningen af Radikale Venstre. Ændringsforslag nr. 734-840 af 05.12.2025 uden for tillægsbetænkningen af finansministeren (Nicolai Wammen). Omtrykt. 3. behandling, 1. del, 10.12.2025).
2) 3. behandling af lovforslag nr. L 2:
Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026, lov om fastsættelse af udgiftsl...
2025-12-115h 03
Møder fra salenMøde i salen: Torsdag den 11. december 2025Møde nr. 27 i salen
1) 3. behandling, 2. del, af lovforslag nr. L 1:
Forslag til finanslov for finansåret 2026.
Af finansministeren (Nicolai Wammen).
(Fremsættelse 07.10.2025. 1. behandling 09.10.2025. Betænkning 06.11.2025. 2. behandling 20.11.2025. Tillægsbetænkning 04.12.2025. Ændringsforslag nr. 729-733 af 05.12.2025 uden for tillægsbetænkningen af Radikale Venstre. Ændringsforslag nr. 734-840 af 05.12.2025 uden for tillægsbetænkningen af finansministeren (Nicolai Wammen). Omtrykt. 3. behandling, 1. del, 10.12.2025).
2) 3. behandling af lovforslag nr. L 2:
Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026, lov om fastsættelse af udgiftsl...
2025-12-115h 03Seneste møderMøde i salen: Tirsdag den 09. december 2025Møde nr. 25 i salen
1) Spørgetime med statsministeren.
2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:
3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 6:
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.
Af Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Mads Fuglede (DD), Signe Munk (SF), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT).
(Anmeldelse 05.12.2025).
4) 3. behandling af lovforslag nr. L 9:
Forslag til lov om ophævelse af 37 love på Transportministeriets område.
Af transportministeren (Thomas Danielsen).
(Fremsættelse 08.10.2025. 1. behandling 23.10.2025. Betænkning 25...
2025-12-096h 21Møder fra salenMøde i salen: Tirsdag den 09. december 2025Møde nr. 25 i salen
1) Spørgetime med statsministeren.
2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse:
3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 6:
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.
Af Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Mads Fuglede (DD), Signe Munk (SF), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Leila Stockmarr (EL), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT).
(Anmeldelse 05.12.2025).
4) 3. behandling af lovforslag nr. L 9:
Forslag til lov om ophævelse af 37 love på Transportministeriets område.
Af transportministeren (Thomas Danielsen).
(Fremsættelse 08.10.2025. 1. behandling 23.10.2025. Betænkning 25...
2025-12-096h 21Seneste møderMøde i salen: Onsdag den 05. november 2025Møde nr. 10 i salen
1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
SPØRGSMÅL:
2) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 08.10.2025).
3) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfon...
2025-11-055h 21Møder fra salenMøde i salen: Onsdag den 05. november 2025Møde nr. 10 i salen
1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
SPØRGSMÅL:
2) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 08.10.2025).
3) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfon...
2025-11-055h 21
Vov at VideHvordan fjerner vi PFAS?Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen.
Der skal nye ideer til, hvis vi skal slippe for konstant at blive udsat for PFAS. En af ideerne er en ny type membraner, der kan si de uønskede stoffer fra spildevand, men kan membranerne udvikles til en skala, hvor de rent...
2024-03-1808 min
Vov at VideHvor meget PFAS kan menneskekroppen klare?Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed.
PFAS er – formentligt - en trussel mod både vores genetik og forskellige aspekter af vores sundhed, men hvornår får vi for meget PFAS, og hvilken risiko løber vi, når det sker? Det undersøger danske fo...
2024-03-1811 min
Vov at VideHvorfor forsvinder PFAS ikke i naturen?Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer.
I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forskningsprojekter, der forsøger at skaffe ny viden om PFAS. Evighedskemikalierne har været et varmt emne de seneste år, efter at en gruppe borgere i Korsør viste sig at have store mængder i kroppen på grund af PFAS-holdigt kød. I dette fø...
2024-03-1809 min
Vov at VideDen cirkulære vej til videnDet går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS?
I celler findes der cirkulære RNA-strenge, og i mange år troede man, at de var unyttige og måske en slags fejl i cellen. Men for ti år s...
2024-02-2218 min
Vov at VideCeller med sukker påChimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres.
På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har stor betydning for, hvordan celler spiller sammen med andre celler. Men det præcise omfang af sialinsyrens betydning på for eksempel vores hjerneudvikling, er vi stadig langt fra at vide alt om. Selvom sialinsyren er så lille, at den er mindre end mikroskopisk...
2024-02-0826 min
Vov at VideTeknologiens væsenDer bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser.
Bliver undervisningen bedre, hvis dansklæreren får hjælp af kunstig intelligens til at vurdere elevernes skriveevner? Det er et af de spørgsmål, antropologen Maja Hojer Bruun gerne vil blive klogere på i de kommende år med et nyt stort forskningsprojekt, der handler om brugen af...
2024-02-0124 min
Vov at VideDe unge i udkantenDet er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt.
Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der opstår i byen. Tilbage i de tyndt befolkede bliver en mindre gruppe unge boende, og dem har danske forskning sat fokus på. Selvom deres muligheder i forhold til karriere og...
2024-01-2524 min
Vov at VideApp'ens hemmelighederNår du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det.
En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, og hvem der kan følge med i, hvad der sker på deres mobil. Kortlægningen kræver en masse data og interviews, og det kan godt lade sig gøre, når for...
2024-01-1825 min
Vov at VideBakterier mod plastikPlastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen.
Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde frem til bakterier, der effektivt kan æde sig ind i plastikbjergene. Det er en svær mission, forskerne er på, men de er ret optimistiske. Grunden til det kan du høre i dette podcast-afsnit.
Pod...
2024-01-1128 min
Vov at VideGlassets gåderGlas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt.
Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger vil gerne lave stærkere glas. Det er nemlig vejen til tyndere glas. Og hvad er det gode ved tyndt, stærkt glas? Det fylder mindre at transportere, kræver mindre energi at producere, og der er flere a...
2024-01-0428 min
Vov at VideK-vitaminet og mere end koagulationI godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med.
Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og måske bliver det danskere, der opdager nye positive sider. Klinisk professor og overlæge, Allan Linneberg, er sammen med en gruppe kolleger i færd med flere projekter, de...
2023-12-2125 min
Vov at VideGuld i form af en gasC02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt.
Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bundet så meget op på både traditioner og gamle bygninger, at kampen for klimaet støder mod mange udfordringer. Det er noget af det, en gruppe danske forskere har set nærmere på, for at kaste lys over vores fo...
2023-12-1531 min
Vov at VideHjerneforskning og hallucinogenerPsykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde.
Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsvamp på Rigshospitalet. Mens forsøgsdeltagerne drager afsted til en slags alternativ virkelighed, bliver de fulgt minutiøst af forskere, der arbejder på at nå en større forståelse af, hvad stofferne bevirker inde i vores hjerner.
Lyt med til dette...
2023-12-0729 min
Vov at Vide3D-printet biologi skal bekæmpe overgangsalderenOvergangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme.
Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen?
Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle.
Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over f...
2023-02-2823 min
Vov at VideZebrafisk kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerterNår vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen.
Altså: Medmindre du er en zebrafisk.
Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Det er den helt særlige evne, som Ditte Caroline Andersen håber på at kunne efterl...
2023-01-3123 min
Vov at VideKan det hjælpe den grønne omstilling, hvis virksomheder og klimaaktivister bliver gode venner på Facebook?Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast.
Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.
2023-01-2426 min
Vov at VideKommende kræftvaccine kan være lavet på sukkerAlle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor Mads Hartvig Clausen og hans kolleger på DTU gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende.
Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft.
Hvordan en sådan sukker-vaccine fungerer, kan du blive klogere på i denne podcast.
Her tager Mads Hartvig Clausen os blandt andet med helt ned på nano-niveau og fortæller om...
2023-01-1721 min
Vov at VideArktiske havdyr i klima-klemme: Kan ældgamle fossiler komme dem til undsætning?Kan fossiler fra fortidsdyr fortælle os, hvordan de arktiske havdyr vil klare sig i en klimaforandret verden uden is? Lyt med og få svaret her.
2023-01-1025 min
Mit Store SpørgsmålKan tarmbakterier helbrede sygdomme?Kan man blive rask af at få tarmbakterier fra andre mennesker ind i sig? Det forsker Dennis Sandris Nielsen, professor på Københavns Universitet i.
Hans forskning peger i retning af, at vi måske i løbet af de næste 5-7 år kan forebygge eller behandle livsstilssygdomme, kræft og autoimmune tarmsygdomme ved at se nærmere på det mikrobielle samfund i tarmen.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn.
Redaktør: Dorte Palle
Klip: Kathrine Wismann
Teknik: René Slott
Musik: Christia...
2022-11-2232 min
Mit Store SpørgsmålHvordan redder vi tigerhajerne?Hvis du går ind på en bar i Australien er det meget sandsynligt at væggene er pyntet med gamle kæber, tænder og ben fra hajer. Utallige prøver fra disse hajer har gjort, at dagens gæst, Einar Eg Nielsen, forsker og professor på DTU Aqua, har kunne kortlægge hvordan hajernes genetiske diversitet er fordelt inden for forskellige arter og hvilken betydning det har for arternes overlevelse.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn.
Redaktør: Dorte Palle
Klip: Kathrine Wismann
Teknik: R...
2022-11-1733 min
Mit Store SpørgsmålKan træflis blive til plexiglas?Det er der noget der tyder på. Perspektiverne er store, for biokemikalier ser ud til at kunne bruges som alternativ til mange af de produkter, der i dag produceres ved hjælp af olie, og som bidrager til klimaændringerne, plexiglas.
Programmets gæst er Seniorforsker på DTU Bio Sustain, Sheila Ingemann Jensen, som arbejder på at producere kemikalier fra biologisk affald.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Dorte Palle
Klip: Kathrine Wismann
Teknik: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
2022-11-1031 min
Mit Store SpørgsmålHvorfor er teenageårene essentielle for et godt voksenliv?De fleste ved, at et spædbarns første 1000 dage er afgørende for, hvordan vi bliver som voksne. Nu viser ny forskning, at hjernen er ligeså formbar i teenageårene, det fortæller Signe Hald Andersen, forskningsprofessor og souschef i Rockwoolfondens forskningsenhed. Det giver os nogle helt nye muligheder for at hjælpe udsatte unge.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn.
Redaktør: Dorte Palle
Klip: Kathrine Wismann
Teknik: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
2022-11-0324 min
Mit Store SpørgsmålHvordan optimerer vi os selv?Kan mennesker optimere deres liv ved at måle deres forbrug af fx meditation, medicin eller skridttæller?
Dorte Brogård Kristensen er lektor ved Syddansk Universitet og har undersøgt forskellige fællesskaber hvor folk kommer for at forbedre sig selv, for at finde ud af hvad der drev dem og hvilke eksperimenter de dyrkede.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn.
Redaktør: Dorte Palle
Klip: Kathrine Wismann
Teknik: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
2022-10-2533 min
Vov at VideNy medicin kan potentielt afhjælpe farlige følgesygdomme ved psoriasisPsoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel.
Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden.
Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics, i denne Vov at Vide-podcast.
»I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsyg...
2022-10-1120 minVov at VideFra ‘fedmeepidemi’ til tyk-aktivisme: Sådan finder kropspositivisme vej til digNår du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem.
Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop.
Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejed...
2022-10-0425 minVov at VideMikroskopiske molekyle-maskiner kan blive fremtidens teknologiHæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine.
Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil.
En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maski...
2022-09-2725 minVov at VideKan religion forklare ulighed på tværs af samfund?Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret mere præcist: Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid?
Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs.
Men måske er vi på vej til at løse mysteriet.
I hvert fald mener lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen, at have fundet en del af svaret: religi...
2022-09-2020 min
Vov at VideHvad har Godzilla, grøn omstilling og din vejrudsigt til fælles?Nyt forskningsprojekt skal forbedre vores computer-forudsigelser af væskestrømninger. Og det kan både hjælpe Godzilla, vores vejrudsigter og den grønne omstilling.
Hør hvordan i det nye afsnit af podcasten ’Vov at Vide’, hvor Johan Rønby Pedersen er gæst.
Han er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og forsker i simulering af væskestrømninger.
Og det er netop dét, som vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla har til fælles.
Vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge si...
2022-09-1322 minVov at VideDen glemte lungesygdom: Tuberkulose dræber – stadig – millioner10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose, og af dem dør 1,5 millioner.
Det er på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose.
Derfor vil ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen, og hans kolleger nu forsøge at lave en ny vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose.
Det er dog ikke så ligetil – og det er immunforsvarets skyld.
Når kroppen angribes af tuberkulose, danner den en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret.
Og her har vi prob...
2022-09-0623 min
Mit Store SpørgsmålHvorfor får vi fødselsdepressioner?Op mod hver femte fødende kvinde får en fødselsdepression. Nu viser det sig, at depressionen allerede kan forudses længe inden fødslen. Det har læge og seniorforsker på Rigshospitalet, Vibe Gedsø Frøkjær, vist i ny forskning. Med den nye viden kan vi forhåbentlig tage en del af depressionerne i opløbet i fremtiden.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn.
Redaktør: Dorte Palle
Klip: Kathrine Wismann
Teknik: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
2022-09-0126 min
Mit Store SpørgsmålHvad gør vi, når vi er vidner til vold?Hvem hjælper, hvem ringer efter hjælp og hvem flygter? Ny forskning viser, at vi mennesker er meget bedre end vores rygte. Ved at kigge på overvågningskameraer fra nattelivet har forsker og antropolog Marie Rosenkrantz Lindegård påvist at langt de fleste blander sig, når vi ser voldsepisoder.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn.
Redaktør: Dorte Palle
Klip: Kathrine Wismann
Teknik: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
2022-08-2425 min
Mit Store SpørgsmålHvorfor vil studerende ikke blive i provinsen?Politikerne har flyttet en del uddannelser væk fra de store byer for at gøre Danmark mindre skævt, men så snart de unge bliver bachelorer, søger de tilbage til storbyerne. Det viser ny forskning fra professor på Københavns Universitet, Lars Ulriksen.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Dorte Palle
Teknik: Rene Slott
Musik: Christian Schødt-Sørensen
2022-08-1826 min
Mit Store SpørgsmålHvorfor gør trafikstøj os syge?Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af os bor og lever i så meget støj, at det kan gøre os syge. Det viser den nyeste forskning fra professor Mette Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Hendes studier peger på, at de samfundsmæssige konsekvenser af trafikstøj er meget større end hidtil troet og fører til et væsentligt højere antal sygdomstilfælde. Derfor er Mette Sørensen optaget af at forstå, hvad støjen gør ved os, og hvordan vi kan undgå at blive syge.
2022-08-1022 min
Mit Store SpørgsmålKan ledormen hjælpe os med at forstå os selv?Kan en lillebitte ledorm hjælpe os med at forstå os selv? Det håber Katrine Worsaae. Hun har gennem de sidste 25 år forsket i marinbiologi og har nu kortlagt hele den lille orms genom. Det er første skridt på vejen til at forstå, hvordan nogle skabninger kan "down size" uden at miste sine funktioner.
Podcasten er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Dorte Palle
Teknik: Rene Slott
Musik: Schristian Schødt-Sørensen
2022-07-0625 minVov at VideMiljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagsideTeknologiske produkter driver den grønne omstilling herhjemme, men kan være roden til problemer i andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger.
Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. Men den grønne omstilling kaster i nogle tilfælde sorte skyer over andre la...
2022-01-2526 minVov at VideEr mikroalger fremtidens energikilde?Den har mere protein end en bøf, er rig på omega-3 fedtsyrer og vitaminer og binder CO2 i stedet for at udlede det. Men er det realistisk at masseproducere mikroalger?
I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein.
Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finde...
2022-01-1827 minVov at VideDanske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier
Fremtidens lastbiler og personbiler kommer måske til at køre på calcium-baserede faststofbatterier. Det arbejder to danske forskere på at blive de første til at føre ud i livet, men de er i hård konkurrence med blandt andet bilgiganten Toyota.
Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium.
For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere o...
2022-01-1221 minVov at VideKan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning.
Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Og ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Vi orker bare ikke at gøre det anderledes.
Én gruppe lader dog til at være motiverede til at spise færre frikadeller og flere bønner og linser: Teena...
2022-01-1229 min
Videnskab.dk PodcastDanske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterierI et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier.
Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium.
De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea.
For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge...
2022-01-1121 minVidenskab.dk PodcastKan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt.
Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre.
Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på.
Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i o...
2022-01-0429 min
Mit Store SpørgsmålEr klimakrisen skyld i, at vi får færre børn?Fødselstallet i Danmark er faldende. Måske har det en sammenhæng med en øget bevidsthed om klodens klimaproblemer blandt unge? Det spørgsmål skal Ph.d. Anna Sofie Bach til at undersøge i sit nye forskningsprojekt.
I denne episode taler vi med Ph.d. Anna Sofie Bach om, hvordan unge bliver påvirket af statens jagt på at opretholde fødselstallet i Danmark.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på, hv...
2021-07-0728 minMit Store SpørgsmålKunstig intelligens skal kortlægge proteinerI et nyt projekt vil professor Birte Svensson fra DTU sammen med et tværfagligt forskerhold kortlægge hvordan enzymer nedbryder alginat. Det kan være med til at hjælpe os til bedre at udnytte havets potentiale som fødevareressource.
Mød Birte Svensson og hør om hendes innovative tværfaglige projekt i denne episode af Det Store Spørgsmål
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på, hvordan forskning...
2021-07-0721 minMit Store SpørgsmålEn superkartoffel med potentialeEn kartoffel, der er sundere for mennesker at spise, og som også kan bruges til bioplast. Sådan lyder fremtidsudsigten for den nye superkartoffel, som forsker Bent Larsen Petersen skal til at undersøge.
I denne episode af ‘Det Store Spørgsmål’ taler vi med Bent Larsen Petersen fra Københavns Universitet om fremtidsmulighederne for den nye superkartoffel og hvilken betydning, den kan have for folkesundheden og plastikproduktionen.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar...
2021-07-0722 minMit Store SpørgsmålScanning af nyfødte skal udrydde hoftesygdomEn simpel opmåling af afstanden mellem spædbørns kønsben og lårbenshoved kan måske spare 700-800 operationer om året. Det skal et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitetshospital undersøge. Og går det som professor Ole Rahbek drømmer om, kan det være med til helt at udrydde hofte dysplasi.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på, hvordan forskningsprojekterne kan gavne os som mennesker og det samfund, vi lev...
2021-07-0727 minMit Store SpørgsmålKan sorte huller løse tyngdekraftens gåde?Et nyt projekt på Niels Bohr Instituttet skal være med til at åbne vinduet til tyngdekraftens dybeste hemmeligheder. I spidsen for projektet står Niels Emil Jannik Bjerrum-Bohr, Niels Bohrs oldebarn. Hør hvorfor han oplever forskning som vores tids opdagelsesrejse.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på hvordan forskningsprojekterne kan gavne os som mennesker og det samfund, vi lever i.
Vært: Tor Arnbjørn.
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Pr...
2021-07-0728 minMit Store SpørgsmålLesbiske var bredt accepteret for 100 år sidenDe fleste danskeres forestilling om livet som homoseksuel kvinde for 100 år siden skal formentlig skrives om.
Adgang til nye arkiver viser, at det ikke kun var trist, ulykkeligt og undertrykt, som den gængse forestilling er. Den er nemlig baseret på mændenes historie. Når det kom til kvinderne, var det tilsyneladende ganske anderledes. Professor Rikke Andreassen fra Roskilde Universitet står i spidsen for projektet, der skal kortlægge tidlige lesbiske relationer.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra...
2021-07-0725 minMit Store SpørgsmålFlere dyr i byerne kan gøre os mindre sygeHvis man er født og opvokset på landet, ser det ud til at man bliver mindre syg som voksen.
Nu undersøger et dansk forskerhold med professor Vivi Schlünssen i front, om der er en tydelig sammenhæng mellem at udvikle diabetes, astma og sklerose og de mikroorganismer man bliver udsat for i en barndom på landet.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på, hvordan forskningsprojekterne kan gavne os som menne...
2021-07-0727 minMit Store SpørgsmålHvordan ændrer streaming public service TV?Kan public service-kanalerne få deres forpligtelser til at svinge i den nye tid, hvor brugerne selv bestemmer hvad de vil se i TV hvornår? Det skal et forskerteam fra Aarhus Universitet, med professor Hanne Bruun i spidsen nu undersøge i et nyt studie, der bl.a. skal se hvordan konkurrencen fra udenlandske giganter ændrer vores TV vaner.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på hvordan forskningsprojekterne kan gavne os som m...
2021-07-0729 minMit Store SpørgsmålEt mini hæve-sænkebord i knæetKan en et kunstigt knæ med en stribe små motorer i gøre livet som knæopereret markant bedre? Michael Skipper Andersen fra Aalborg Universitet vil sammen med sit forskerhold udvikle et kunstigt knæ, der løbende kan justeres med små motorer, præcis som et hæve sænkebord.
I denne episode af Det Store Spørgsmål spørger vi hvordan han vil løse den udfordring.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på...
2021-07-0729 minMit Store SpørgsmålHvem bedømmer egentlig folkeskoleeleven?Er det læreren eller grafer, der bedømmer elever i folkeskolen? Det er et af de spørgsmål, Helene Friis Ratner skal til at undersøge i et nyt forskningsprojekt.
I denne episode af ‘Det Store Spørgsmål’ taler vi med Hele Friis Ratner, der som bliver den første til at kortlægge de datavisualiseringer, der findes i udskolingens digitale læremidler. Hun skal undersøge, hvordan lærerne egentlig bruger dem, og hvordan lærerne bliver påvirket af dem.
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passione...
2021-07-0728 minVov at VideHvorfor bliver pubertetsalderen ved med at falde?I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle.
Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet.
Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø.
Det tyder Cecilia...
2021-06-1525 minVidenskab.dk PodcastHvorfor bliver pubertetsalderen ved med at falde?I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle.
Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet.
Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø.
Det tyder Cecilia...
2021-06-1525 minVov at Vide2D materialer: Ét lag af atomer rummer fantastiske egenskaberEt todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer.
I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag.
Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi.
Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder.
Medvirkende:
Søren Ulstrup...
2021-06-1024 minVidenskab.dk Podcast2D materialer: Ét lag af atomer rummer fantastiske egenskaberEt todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer.
I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag.
Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi.
Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egens...
2021-06-0824 minVov at VideVold i familien er blevet mere skamfuldt og hemmeligholdtLektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag.
Medvirkede: Karen Valgårda, lektor på Københavns Universitet, Mette Marie Yde, vicedirektør Danner
Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
Indlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard Hansen
Teknik: Kristian Højgaard
Kontakt: mb@videnskab.dk
Musik: Jais Ba
2021-06-0323 minVidenskab.dk PodcastVold i familien er blevet mere skamfuldt og hemmeligholdtHistorisk har familier gennem tiden holdt forskellige ting hemmeligt. De ting har ændret sig i takt med at samfundet har ændret sig.
Nogle ting er blevet accepteret og derfor behøver man ikke holde det hemmeligt mere. Det gælder for eksempel homoseksualitet, børn uden for ægteskabet og psykisk sygdom.
Andet er blevet mere uacceptabelt eller måske endda ulovligt, og det gør det endnu mere skamfuldt. Det gælder for eksempel vold i familien, som vi dykker ned i i denne episode af Vov at Vide.
Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp...
2021-06-0123 minVov at VideDen danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af.
I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark.
Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite.
Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der f...
2021-05-2636 minVidenskab.dk PodcastDen danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af.
I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark.
Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite.
Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om de...
2021-05-2536 min
Vov at VidePlastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft
PODCAST: De specialdesignede molekyler kan klippe skiver af kræftcellers overflade ud, så de kan manipuleres til at blive opdaget af immunforsvaret.
2021-05-1820 minVidenskab.dk PodcastPlastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræftAnton Smith er medicinalkemiker og forsker på DTU. I sit sapere aude-forskningsprojekt, skal han forsøge at udvikle en kræftvaccine, som gør immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller.
Han vil bruge nogle små plastikmolekyler, som kan klippe små skiver (nano-discs) ud af kræftcellers overflade.
De såkaldte nano-discs vil få påklistret et syntetisk molekyle, som ligner virus-RNA.
Håbet er, at den cocktail af en skive kræftcelleoverflade med alle kræftcellens overfladeproteiner kombineret med det viruslignende molekyle vil gøre immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller.
2021-05-1820 minVov at VideForskere vil omdanne plastaffald til benzinDette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin.
Men hvordan i alverden sådan en proces foregår, og hvad plastik egentlig er for en størrelse, får du svar på i denne episode, hvor Anker Degn Jensen også fortæller, hvordan omdannelse af genbrug...
2020-11-2417 minVidenskab.dk PodcastForskere vil omdanne plastaffald til benzinDette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin.
Men hvordan i alverden sådan en proces foregår, og hvad plastik egentlig er for en størrelse, får du svar på i denne episode, hvor Anker Degn Jensen også fortæller, hvordan omdannelse af genbrug...
2020-11-1817 minVov at VideBakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år. Er den ven eller fjende?Bakterien har udviklet sig sammen med os gennem evolutionen. For eksempel fandt man den i maven på en 5.300 år gammel mumie fundet i de østrigske Alper.
2020-11-1219 minVov at VideDanske forskere intensiverer jagten på neandertalere i SønderjyllandDette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne.
Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøger hun, hvor nordligt nutidsmenneskets forhistoriske slægtning kan have levet - hun skal blandt andet lave udgravninger i Sønderjylland.
Lyt med og hør, hvad vi ved om neandertaleres færden i Europa, og...
2020-11-1220 minVidenskab.dk PodcastDanske forskere intensiverer jagten på neandertalere i SønderjyllandDette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne.
Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøger hun, hvor nordligt nutidsmenneskets forhistoriske slægtning kan have levet - hun skal blandt andet lave udgravninger i Sønderjylland.
Lyt med og hør, hvad vi ved om neandertaleres færden i Europa, og...
2020-11-1120 minVov at VideVacciner virker bedre, end vi tror: Men pladsmangel i køleskabe gør, at børn får vaccinerne for sentDette er fjerde afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
Forskning har vist, at spædbarnsdødeligheden er 38 procent lavere blandt børn, som er vaccineret mod tuberkulose ved fødslen, sammenlignet med børn, som får vaccinen senere.
I Guinea Bissau hvor Ane Fisker forsker i børnevaccinationer, bliver kun 50 procent vaccineret mod tuberkulose ved fødslen.
I denne podcast taler vi om, hvad der skal til for at flere børn i ulande får vacciner til tiden...
2020-11-0924 minVov at VideBakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år. Er den ven eller fjende?Dette er tredje afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
I denne podcast møder du Sandra Breum, der forsker i bakterien Helicobacter pylori.
Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave, og den har tilpasset sig livet i os gennem 100.000 år.
Lyt med og bliv klogere på hvordan forskere fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi. Hvordan man ved hjælp af helicobacter-DNA kan få indsigt i menneskets demografisk...
2020-11-0919 minVov at VidePå nogle områder minder Grønland om et ulandDette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed?
Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grønland sammenligner sig med.
Fordi burde Grønland, der har lige så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, hellere trække inspiration fra afrikanske ulande, som også har økonomier, der baseres på få...
2020-11-0523 minVidenskab.dk PodcastVacciner virker bedre, end vi tror: Men pladsmangel i køleskabe gør, at børn får vaccinerne for sentDette er fjerde afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
Forskning har vist, at spædbarnsdødeligheden er 38 procent lavere blandt børn, som er vaccineret mod tuberkulose ved fødslen, sammenlignet med børn, som får vaccinen senere.
I Guinea Bissau hvor Ane Fisker forsker i børnevaccinationer, bliver kun 50 procent vaccineret mod tuberkulose ved fødslen.
I denne podcast taler vi om, hvad der skal til for at flere børn i ulande får vacciner til tiden...
2020-11-0424 minVov at VideGlobal ulighed: Kunne en velfærdsverden have skabt mere lighed?
Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide.
Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet.
Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, de...
2020-10-3021 minVidenskab.dk PodcastBakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år - er den ven eller fjende?Dette er tredje afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
I denne podcast møder du Sandra Breum, der forsker i bakterien Helicobacter pylori.
Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave, og den har tilpasset sig livet i os gennem 100.000 år.
Lyt med og bliv klogere på hvordan forskere fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi. Hvordan man ved hjælp af helicobacter-DNA kan få indsigt i menneskets demografisk...
2020-10-3019 minVidenskab.dk PodcastPå nogle områder minder Grønland om et ulandDette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.
Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed?
Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grønland sammenligner sig med.
Fordi burde Grønland, der har lige så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, hellere trække inspiration fra afrikanske ulande, som også har økonomier, der baseres på få...
2020-10-2323 minVidenskab.dk PodcastHvordan mindsker vi global ulighed? Svaret findes måske i fortiden
Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide.
Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet.
Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, de...
2020-10-0921 min
De Fede FeministerTyk og FeministHvad er tykfobi? Hvad har tykhed med feminisme at gøre? Og er der forskel på tykaktivisme og kropspositivitet? Få svar på disse og mange flere spørgsmål i podcast-serien De Fede Feminister. Med afsæt i egne erfaringer diskuterer kulturforskerne Lene Bull Christiansen og Maj Heiselberg hvordan den tykke krop fremstilles, opleves og problematiseres i et moderne velfærdssamfund som Danmark. Med hjælp fra deres gæster stiller værterne skarpt på emner såsom sundhedsvæsenet, slankeindustrien og medierne i forsøget på at blive klogere på fænomenet ’tykhed’. Podcasten er en del af forskningsprojektet FAT (Feminist Activism...
2020-09-0235 minVov at VideDu shopper på samme måde som en fugl, der samler føde
Denne podcast handler om dig og din adfærd, når du køber ind. Lyt med og få svar på, hvordan din shopping-adfærd faktisk stammer fra aberne, og hvorfor du køber ind efter samme mønster som en fugl, der spiser bær.
Du kender med garanti godt det her med, at have været ude og købe ind og på trods af, at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for.
Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin...
2019-10-1122 minVidenskab.dk PodcastDu shopper på samme måde som en fugl, der samler fødeDu kender det. Du har været ude og købe ind, og på trods af at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for.
Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg.
Tænk lige tilbage: Var du glad, da du købte ind?
Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælger...
2019-10-1022 minVidenskab.dk PodcastMobiltelefonen ødelægger din nattesøvn*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget, på cyklen, på wc og også i soveværelset.
Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omverdenen. Men hvis vi bruger den om natten, kan det måske være rigtig usundt.
I denne podcast taler vi med professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod.
Hun forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af, at vi bruger vores mobil, når vi egentl...
2019-10-0323 minVov at VideMobiltelefonen ødelægger din nattesøvn
18 procent tjekker deres mobiltelefon om natten, efter de har lagt sig til at sove. Det kan ødelægge nattesøvnen - og måske få konsekvenser for helbredet.
Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget og bussen og på cyklen, på wc og også i soveværelset.
Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omverdenen. Men hvis vi bruger den om natten, kan det måske være rigtig usundt.
I denne podcast taler vi med professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod.
Hun forsker i de helbred...
2019-10-0223 minVidenskab.dk PodcastKan teknologi og klima-apps hjælpe dig med at redde klimaet?*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet.
Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted.
Men hjælper det overhovedet, eller ris...
2019-09-2625 minVov at VideKan teknologi og klima-apps hjælpe dig med at redde klimaet?Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet.
Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted.
Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter?
2019-09-2625 minVov at VideGør nationale test skolen dårligere?Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.«
Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt.
Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på.
Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aa...
2019-09-2523 minVov at Vide85 procent af vores univers består af mørkt stof, som vi ikke aner, hvad erHvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof.
Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang.
Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter.
Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof...
2019-09-2416 minVov at VidePolitikere er mere tro mod deres parti - vælgerne er det modsatteVi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter.
Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse.
Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015:
Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro.
2019-09-2418 minVov at VideNår kroppens elitesoldater nedkæmper kræftI tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler.
Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller.
Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset.
Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller.
Årets nobelpris i medicin gik til to forskere, som netop forsker i immunterapi, og selvom professor på DTU Sine R...
2019-09-2416 minVov at VideSådan bliver du en bedre lederDe fleste har sikkert prøvet at have en dårlig chef. En, som har en masse planer og visioner, men ikke har nogen idé om, hvilke opgaver du sidder med, og at du ikke har tid til at udføre alle de planer, han har besluttet.
Måske skulle du sende ham et link til denne episode af 'Vov at vide', hvor ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen er gæst.
En god leder kan få medarbejderne til at yde deres bedste ved at opstille fælles visioner for organisationen og få de ansatte til at arbejde sa...
2019-09-2416 minVov at VideDerfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldtI første episode af podcast-serien Vov at Vide kommer du med ind i lithium-batteriernes forunderlige verden, hvor lithiumioner fiser frem og tilbage mellem batteriets to elektroder.
Lithiumbatterier giver liv til smartphones, bærebare computere, tablets og elbiler, og batterierne lagrer energi fra stikkontakten og afgiver energien igen, når du skal sende en sms, se en YouTube-video eller køre en tur i din elbil.
Men hvad sker der egentlig indeni batterierne, når den usynlige energi bliver lagret og afgivet igen? Hvordan kan en større viden om det hjælpe os til at udvikle...
2019-09-2414 minVidenskab.dk PodcastGør nationale test skolen dårligere?*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.«
Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt.
Men måske har testene fået en for stor rolle i selve...
2019-08-2923 minVidenskab.dk Podcast85 procent af vores univers består af mørkt stof, som vi ikke aner, hvad er*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof.
Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang.
Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter.
Men hvad er det her...
2019-08-2216 minVidenskab.dk PodcastPolitikere er mere tro mod deres parti - vælgerne er det modsatte*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter.
Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse.
Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politike...
2019-08-1518 min
Videnskab.dkVov at vide #3 - Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft**Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond**I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler.Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller.Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset.Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller.Årets nobelpris i medici...
2018-12-0416 minVidenskab.dk PodcastVov at vide #3 - Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler.
Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller.
Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset.
Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller.
Årets nobelpris i me...
2018-12-0416 minVidenskab.dk PodcastVov at Vide #2 - Sådan bliver du en bedre leder*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
De fleste har sikkert prøvet at have en dårlig chef. En, som har en masse planer og visioner, men ikke har nogen idé om, hvilke opgaver du sidder med, og at du ikke har tid til at udføre alle de planer, han har besluttet.
Måske skulle du sende ham et link til denne episode af 'Vov at vide', hvor ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen er gæst.
En god leder kan få medarbejderne til at yde deres be...
2018-11-2716 minVidenskab.dkVov at Vide #1 - Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt**Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond**I første episode af podcast-serien Vov at Vide kommer du med ind i lithium-batteriernes forunderlige verden, hvor lithiumioner fiser frem og tilbage mellem batteriets to elektroder.Lithiumbatterier giver liv til smartphones, bærebare computere, tablets og elbiler, og batterierne lagrer energi fra stikkontakten og afgiver energien igen, når du skal sende en sms, se en YouTube-video eller køre en tur i din elbil.Men hvad sker der egentlig indeni batterierne, når den usynlige energi bliver lagret og afgiv...
2018-11-2114 minVidenskab.dk PodcastVov at Vide #1 - Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*
I første episode af podcast-serien Vov at Vide kommer du med ind i lithium-batteriernes forunderlige verden, hvor lithiumioner fiser frem og tilbage mellem batteriets to elektroder.
Lithiumbatterier giver liv til smartphones, bærebare computere, tablets og elbiler, og batterierne lagrer energi fra stikkontakten og afgiver energien igen, når du skal sende en sms, se en YouTube-video eller køre en tur i din elbil.
Men hvad sker der egentlig indeni batterierne, når den usynlige energi bliver lagret og af...
2018-11-2114 min