Shows
AkademiaAkademia: "Hugsa sjálv/ur."Akademia er nýggj sendirøð hetta fram til jóla. Har vit áður hava varpað ljós á filosoffarnar, so fara vit nú at lýsa ymisk filosofisk evni. Jógvan D. Hansen, námslektari er gestur í sendingunum hvønn sunnudag.
So langt aftur sum í 1675 undirvísti mann í filosofikum á universitetum. Hetta fyri at brynja tann lesandi til lesturin og eisini geva menniskjanum eitt sokallað alment dannilsi. Tað eru spurningar sum at hugsa, hvør eri eg, Guð, náttúran, moralfilosofiskir spurningar o.s.fr.
Filosofikum sum fak hvarv í 1971, tó ikki í Norra. Í dag dagar tað undan aftur og komið er eftir, at tað er skilagott at undirvís...
2025-09-1436 min
Magiske LegenderMagiske Legender - del 85 - Spinoza - del 2Del 2 af 2: Johannes Rønde Kristensen (31-12-1913 - 03-01-1999), illusionist, der var bedre kendt under kunstnernavnet Spinoza, var søn af førstelærer Aage Kristensen (f. 23-03-1881) og hustru Trine Nielsen Rønde (f. 27-03-1884). Han var mag.art. i matematik. Han kom op i spørgsmål om Spinoza på Universitetet i faget Filosofikum og tog derfor navnet som kunstnernavn, da han syntes det var et godt navn til at trylle med og det markerede hans filosofiske interesse, men ellers var det især matematikken, der blev hans indgang til skabelsen af især st...
2024-12-261h 05
Magiske LegenderMagiske Legender - del 84 - Spinoza - del 1Johannes Rønde Kristensen (31-12-1913 - 03-01-1999), illusionist, der var bedre kendt under kunstnernavnet Spinoza, var søn af førstelærer Aage Kristensen (f. 23-03-1881) og hustru Trine Nielsen Rønde (f. 27-03-1884). Han var mag.art. i matematik. Han kom op i spørgsmål om Spinoza på Universitetet i faget Filosofikum og tog derfor navnet som kunstnernavn, da han syntes det var et godt navn til at trylle med og det markerede hans filosofiske interesse, men ellers var det især matematikken, der blev hans indgang til skabelsen af især store sce...
2024-12-1251 min
Filosofikum#25: Vi har kun forvrængede billederSiden dets udgivelse i 1988 er den indiske filosof Gayatri Spivaks essay, “Can the subaltern speak?”, blevet en uomgængelig reference inden for postkoloniale, marxistiske og feministiske studier. Samtidig er Spivaks essay blevet berygtet for at være notorisk svært at forstå. Men, som vores gæst i denne udsendelse, Marie Louise Krogh, PhD studerende i filosofi ved Kingston University, minder os om: når man begynder at læse Spivak, er det vigtigt at skelne mellem det uforståelige og det sværtforståelige.
Lyt med, når vi forsøger at forstå det sværtforståelige i Spivaks ess...
2020-09-0900 minFilosofikum#24: Den Anden har taget mig som gidselMange kender nok Emmanuel Levinas’ filosofi som en etik, som en religiøs filosofi om næstekærlighed, medmenneskelighed og evig fred. Ida Djursaa, PhD studerende ved Centre for Research in Modern European Philosophy, argumenterer imidlertid for, at man, ved at fokusere på Levinas begreb om transcendens fremfor hans begreb om etik, kan åbne op en forståelse af hans filosofi som en filosofi om modstand, nemlig som en allergi overfor enhver form for rigiditet, struktur eller totalisering, der konstant tvinger os til at tænke nyt og stille kritiske spørgsmål.
I selskab med Ida Djursaa tal...
2020-02-0600 minFilosofikum#23: Den største tænker og det mindste menneskeDet har i lang tid været alment kendt, at den tyske filosof Martin Heidegger var nazistisk universitetsrektor fra 1933-34, og at han desuden aldrig meldte sig ud af nazistpartiet eller tog offentligt afstand fra jødeudryddelserne. Imidlertid har det i ligeså lang tid været almindeligt at opfatte Heideggers nazisme som en simpel karrierefremmende beslutning og en rent personlig fejltagelse, der med selvfølgelighed kan adskilles fra kernen i hans tænkning.
Efter udgivelsen af de såkaldte sorte hæfter, hvori Heidegger etablerer en intim forbindelse mellem sin værensfilosofi og nazismen og antisemitismen, er denne bag...
2019-10-0900 min
ATLAS PodcastDe vante rammer rusterDenne udgave af ATLAS Podcast står i filosofiens tegn. Vi har haft besøg af Rosa Skytt Burr og Katrine Høghøj fra podcasten Filosofikum for at blive klogere på såvel de erklærede filosoffer som dem, der helst vil kaldes noget andet. Luna Svarrer har snakket med Kathrine Høghøj om den franske filosof Jacques Rancière, der betragter De Gule Veste som en ‘ren begivenhed’. En begivenhed, der giver os mulighed for at se noget, vi ikke førhen har kunnet se og dermed betragte den eksisterende orden. Astrid Rifbjerg har mødt Rosa Skytt Burr, der...
2019-08-2958 minFilosofikum#22: Lad fornuften regereDer er en lang tradition i filosofien for at læse Platons klassiske værk Staten som elitært og demokratifjendsk. I modsætning hertil argumenterer lektor Anne-Marie Eggert Olsen for, at Staten kan læses som “et tankevækkende fyrstespejl for demokratiet”, som et klassisk oplysningsprojekt, som fordrer, at det hverken er styrke, adel, slægt eller rigdom, men derimod fornuft, der skal regere i den ideelle stat. Men hvordan kan et værk, der argumenterer for at de få, som har fornuftens anlæg i sig, skal herske over den døve og distræte masse, egentlig læses demokratis...
2019-06-2400 minFilosofikum#21: Hellere cyborg end gudindeDer er noget på spil i verden, som vi ikke kan kontrollere. I teksten “Situeret viden”, der oprindeligt udkom i 1988 og netop er udkommet i dansk oversættelse, fremfører den amerikanske filosof og biolog Donna Haraway en anderledes, og ifølge hende mere robust, feministisk verdensopfattelse, hvor agens, objektivitet og viden får helt nye betydninger.
I dette afsnit diskuterer vi i selskab med lektor emeritus Lis Højgaard, der har begået forordet til den nye oversættelse af “Situeret viden”, Haraways videnskabskritik og alle de finurlige figurer — prærieulven og cyborgen f.eks. — hun bruger til at nærme s...
2019-05-2200 minFilosofikum#20: Protest 68-19 (3): At skabe verden på nyTressernes avantgardekunstnere ville forene kunst og liv og nedbryde barrieren mellem kunstner og beskuer for at skabe nye og uventede situationer, som ikke blot reproducerede den eksisterende orden.
I det tredje og sidste afsnit af vores programrække om maj 68 i samarbejde med foreningen Próblema dykker Filosofikum ned i fusionen af politik og kunst og ser i selskab med Tania Ørum og Mikkel Bolt på de filosofiske forudsætninger for denne fusion hos Jacques Rancière og nogle af tressernes eksperimenterende avantgardebevægelser.
02:29: “Det performative, det kollektive og det poltiske” ved lektor emeritus i kunsthistor...
2019-04-2500 minFilosofikum#19: At være stuck med kærlighedenKærligheden har gennem tiden været genstand for en lang række hyldest-erklæringer i både film, litteratur og filosofi. Den filosofiske retning affektteori har imidlertid ikke meget tilovers for Store Fortællinger om følelsernes væsen, hvor spørgsmålet f.eks. går på, hvad kærligheden er, og hvordan man finder den. I stedet zoomer affektteoretikerne ind på følelsernes gøren, deres performativitet, hvilket giver mulighed for at se potentialer i følelser, som vi normalt anser som negative, eksempelvis skammen, og måske være mere kritiske overfor kærligheden som et ubetinget gode.
2019-03-2000 minFilosofikum#18: Flygtningen som avantgardeI et jødisk tidsskrift i 1943 skrev Hannah Arendt en lille tekst, Vi flygtninge, hvor hun argumenterer for at holde fast i betegnelsen flygtning. Flygtningefiguren afslører nemlig menneskets position udenfor statsborgerskabets og nationalstatens flygtige beskyttelse. Men hvad karakteriserer flygtningen? Og hvorfor er Arendts tekst relevant i dag?
Adjunkt Martin Lemberg-Pedersen vil i dette afsnit, med udgangspunkt i ikke blot Arendt men også Klemperer, Agamben, Mbembe, Césaire og Buck-Morss, fortælle om migration, forholdet mellem kolonialisme og totalitarisme, retten til rettigheder og lejrens lange historie.
2019-02-2200 minFilosofikum#17: Protest 68-18 (2): Der er ikke nogen centralkomité for begivenhedenI årene op til 68 var fransk tænkning særligt præget af en modsætning mellem frihed og struktur. Mellem en filosofi, der opfatter mennesket som et frit og engageret subjekt karakteriseret ved evnen til at negere sine materielle vilkår, og en filosofi, der opfatter det som et produkt af ubevidste strukturer. En filosofi, der hyldede engagementet i maj 68, som et oprør af frihed og for frihed, og en filosofi, som reducerede det til en lille krusning i overfladen. Det er denne konfrontation, som den franske filosof Alain Badious begreb om begivenheden er født ud af.
...
2019-01-2500 minFilosofikum#16: Protest 68-18 (1): Strukturer går ikke på gadenI år er det 50 år siden, at studerende og arbejdere over hele verden gik på gaden i protest mod konsumsamfundet, professorvældet, Vietnamkrigen, patriarkatet osv. osv Men kan man overhovedet tale om et samlet 1968-oprør eller revolution? Og i så fald, var den vellykket eller blot en krusning i overfladen? Og hvad kan vi lære af begivenhederne i dag?
Filosofikum var d. 10 november til det første af foreningen Próblemas seminarer om 68, “Strukturerne går på gaden”. I dette afsnit skal vi høre to uddrag: Problemas Rasmus Bro Clemmensen om studenteroprør i dag, og filosof o...
2018-12-1800 minFilosofikum#15: Det findes ikke noget seksuelt forholdDet første år med #metoo har budt på en lang række diskussioner om køn, sex, magtmisbrug og ligestilling. Filosofikum markerer 1-året for bevægelsen med en programrække, der kaster et kritisk og filosofisk blik på disse begreber.
Psykoanalysen er berømt og berygtet for at få alt til at handle om sex, og vi kunne derfor ikke afstå fra at vie endnu et afsnit til dette univers af begær, kastration og spaltede subjekter. I dette afsnit vil vi med lektor Lilian Munk Rösing diskutere sex, køn og kærlighed med udgangspunkt...
2018-11-2100 min
Future Classroom PodcastAfsnit 89 - Rektorperspektiver del 2I 2. del af denne lille serie, får Nick besøg af Stefan Hermann, tidligere rektor for Metropol og nuværende rektor for Københavns Professionshøjskole, til en snak om dannelse, uddannelse, teknologi og fremtidens lærer.
Stefan Hermann
twitter.com/SthePol
Hvor står kampen om dannelsen?
https://www.saxo.com/dk/hvor-staar-kampen-om-dannelsen_stefan-hermann_epub_9788775146017?gclid=CjwKCAjwkYDbBRB6EiwAR0T_-m_Z-wCVejwysZv0-08mjc1ffmXZcGh7oO2GiL_NgWyeKr6uSG8tBBoCk-QQAvD_BwE
https://www.b.dk/kommentarer/nyt-filosofikum-skaber-vaerdier-og-idealer
https://www.saxo.com/dk/all-the-light-we-cannot-see_anthony-doerr_hardback_9780008220815?gclid=CjwKCAjwtIXbBRBhEiwAWV-5njakUaMxU_S6uDYbOdA1-X-GTEX1b933Fae4Ly_dE5eJva8_xgmqwBoC0h8QAvD_BwE
Ra...
2018-08-1000 minFilosofikum#14: Man skal også pleje sine fjenderFilosofikum lader ikke julefreden sænke sig, men diskuterer i stedet værdien af krig, fjendskab og uenighed.
I samtale med Professor Christian Benne undersøger vi Nietzsches opfattelse af krig som en nødvendighed, som det der frembringer det nye.
2017-12-2300 minFilosofikum#13: Arven fra oplysningen (3:3) Alting bliver lige gyldigt og derfor ligegyldigtMenneskene fødes og forbliver lige i rettigheder — eller hvad? Oplysningen er altid blevet sagt imod, og særligt lighedsbegrebet har været under angreb fra konservative tænkere. Professor i idehistorie Mikkel Thorup fortæller i dette afsnit om modoplysningens syn på (u)lighed, og hvorfor han mener, at modoplysningen stadig er til at finde i dag.
2017-12-0100 minFilosofikum#12: Arven fra oplysningen (2:3) Hvem kan være en bror?I 1791 spredte Olympe de Gouges pamfletten ”Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder”, hvori hun undrede sig over de revolutionæres patriarkalske syn på politik, regering og borgerskab. Med begrebet broderskab prædikede oplysningsmændene solidaritet, lighed og medborgerskab. Men for hvem? Hvilken form for fællesskab ligger der egentlig i broderskab? Og hvorfor blev det lige det begreb, der fik lov at fuldende den franske treklang?
Vi springer for en stund lighed over, og undersøger i selskab med lektor Sabrina Ebbersmeyer, hvordan vi kan forstå broderskabet dels som et nødvendigt solidaritetsprincip, dels som symbol på udelukkels...
2017-10-3100 minFilosofikum#11: Arven fra oplysningen (1:3) Frihed er ikke frihed, hvis det ikke er den samme frihed for alleFrihed, lighed, broderskab. Oplysningstænkernes ord gav ikke blot genlyd i de borgerlige revolutioner, men giver det stadig på tværs af det politiske spektrum i dag. Filosofikum vil i en ny programrække se nærmere på begreberne, som stort set alle i dag kan blive enige om at stå inde for — bare ikke om hvad de faktisk betyder.
I dette afsnit zoomer vi ind på den første del af treklangen, og taler med Frederik Stjernfelt, om hvad det var for en frihed, de revolutionære kæmpede for dengang — og hvad det er for en frihed, der...
2017-09-2400 minFilosofikum#10: KontrarevolutionenSpørgsmålet er blevet stillet mange gange: hvordan gik det til, at en reality stjerne blev valgt til det hvide hus?
I dette afsnit har vi besøg af lektor Mikkel Bolt, der mener, at USAs nye præsident må forstås som en del af en kontrarevolution, en protest mod protesterne. Med afsæt i filosoffer som Giorgio Agamben, Jacques Rancière og Louis Althusser ser Mikkel Bolt i Trump en ny form for facisme, der ikke blot vinder frem i USA, men lader til at være en indbygget del af nationaldemokratiet.
2017-05-2600 minFilosofikum#9: Hvem er ikke bange for poststrukturalisterne?Der er efterhånden blevet talt og skrevet rigtig meget om det postfaktuelle samfund. Det seneste skud på stammen kommer fra filosofferne Dennett og Williamson, der mener, at det er poststrukturalisterne, der har banet vej for fake news, alternative facts og Trump.
I dette afsnit af Filosofikum har vi været i Århus, for at tale med Center for Vild Analyses Brian Benjamin Hansen om hvem disse poststrukturalister er, og hvorvidt anklagen fra Dennett og Williamson holder stik.
Find Filosofikum på Facebook
2017-04-2800 minFilosofikum#8: OprørFilosofikum træder et skridt tilbage i mediestrømmen og sætter oprøret i perspektiv.
Med lektor i fransk ved Københavns Universitet Jørn Boisen diskuterer vi det klassiske værk 'Oprøreren' af Albert Camus, der beskæftiger sig med oprøret både filosofisk og litterært.
2017-04-0600 minFilosofikum#7: Et barn er fødtI disse juledage fejres Jesu fødsel, og i den anledning skal vi høre om Hannah Arendt, der har beskæftiget sig indgående med fødslen eller nataliteten, og med Jesus som en politisk figur.
I dette afsnit af Filosofikum kigger vi nærmere på Arendts tænkning i selskab med seniorforsker ved DIIS Robin May Schott. Vi kommer rundt om alt fra Arendts begreber om fødslen, politik, tilgivelse og ondskab — men også den aktuelle verdenssituation, der viser, i hvor høj Arendts tænkning til stadighed er relevant.
2016-12-2200 minFilosofikum#6: Naturalisering (2:2) Ud i verdenI dette afsnit af Filosofikum undersøger vi muligheden for at naturalisere fænomenologien og fænomenologisere naturvidenskaben. Skal vi tro sidste måneds gæster kan hjerneforskningen trods dens imponerende og vigtige resultater egentlig ikke fortælle os særligt meget om, hvordan vi som mennesker oplever verden.
Den filosofiske retning fænomenologi kan derfor med sine indgående analyser af subjektiviteten og verden sådan som den opleves fra et førstepersonsperspektiv, synes en oplagt samtalepartner. Og det er lige netop i dette krydsfelt, at det tværfaglige forskningscenter Center for Subjektivitetsforskning arbejder.
I selskab me...
2016-11-2400 minFilosofikum#5: Naturalisering (1:2) Hjernen i subjektpositionFilosofikum begiver sig i dette afsnit ind i den del af filosofien, hvor empiri, hvide kitler og særligt neurovidenskab er so hot right now, og spørger til, hvad naturvidenskaben kan tilbyde filosofien, og hvad filosofien kan tilbyde naturvidenskaben. For i hvor høj grad bør filosofien leve op til naturvidenskabens kvantificeringskrav og tage stilling til empiriske resultater? Og kan moderne hjerneforskning besvare klassiske filosofiske spørgsmål om subjekt, sandhed og væren?
I selskab med to filosoffer og en hjerneforsker tager vi i dette afsnit nogle af disse spørgsmål op og undersøge...
2016-10-2700 minFilosofikum#4: Psykoanalytisk sommer (3:3): Der er noget man ikke måSommeren er gået på hæld, og vi bringer nu sidste afsnit i programrækken Psykoanalytisk Sommer. I dette afsnit af Filosofikum stiller vi skarpt på myten om Kong Ødipus, der giver navn til Freuds Ødipus-kompleks.
Filolog Gorm Tortzen vil fortælle myten, som Freud hørte den for første gang, og psykoanalytiker Judy Gammelgaard og filosof Kirsten Hyldgaard vil fortælle om kompleksets betydning for hhv. Freud og Lacan.
Til sidst bevæger vi os lidt væk fra psykoanalysen. Vi undersøger med hjælp fra filosof Anders Fogh Jensen mytologiens — særligt den græsk...
2016-09-1500 minFilosofikum#3: Psykoanalytisk sommer (2:3): Det vælter ud med symptomerI dette afsnit af filosofikum går vi videre med psykoanalytisk sommer og kigger nærmere på en anden helt central skikkelse inden for psykoanalysen, nemlig den notorisk svært tilgængelige franske psykiater og psykoanalytiker Jacques Lacan.
Vi skal høre om konceptet ”vild analyse” og dykke ned i den lacanianske bølge, som foregår indenfor filosofi, samfundsvidenskab og de æstetiske fag.
Filosof Kirsten Hyldgaard vil først introducere Lacans tankeunivers, hvorefter det kollektive subjekt Center for Vild Analyse vil fortælle os om deres lacanianske samfundsanalyser, som de laver udfra sloganet ”hvis du vil vide det m...
2016-08-1100 minFilosofikum#2: Psykoanalytisk sommer (1:3): KrænkelsenVelkommen til Psykoanalytisk Sommer på Filosofikum.
Vi vil i en række af programmer guide dig gennem psykoanalysens psykologiske, litterære, samfundsmæssige og ikke mindst filosofiske aspekter.
Psykoanalysen har altid været kontroversiel og Freud anså selv sine opdagelser som en af videnskabens store krænkelser. Vi har i dette afsnit besøg af studieadjunkt ved Aalborg Universitet Mira Skadegaard Thorsen, der vil introducere Franz Fanons psykoanalytiske kritik af kolonialismen — og give et eksempel på en fanonsk analyse.
Lektor i klinisk psykologi ved KU og praktiserende psykoanalytiker Judy Gammelgaard vil derefter forsøge at gøre o...
2016-07-0700 minFilosofikum#1: KløftenVelkommen til første afsnit af Filosofikum - en podcast om filosofiens store og små spørgsmål.
En kløft har formet sig i filosofien, nemlig imellem den kontinentale og den analytiske tradition. Hvad der har skabt (og fortsat skaber) splid imellem de to traditioner, er ikke helt nemt at tage og føle på.
Derfor får vi besøg af lektor Søren Gosvig Olesen og professor Finn Collin til en snak om de to positioner. Vi taler også med professor i psykologiens videnskabsteori, Simø Køppe, og nogle studerende fra CSS om det nye fi...
2016-05-1200 min