Shows
KU studielivKU Fælleskabet på KU Festival del 1I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, KU Festival, der markerer 150 året for kvindernes indtog på Københavns Universitet ved blandt andet at navngive scenerne efter markante KU kvinder.
Festivalen er det største event på Københavns Universitet, der samler og forener både de studerende og ansatte på tværs af hele universitetet.
For værterne er det første gang på KU Festivalen, og derfor tager de dig med på reportage for at opdage, hvilke herligheder årets festival har at byde på.
...2025-07-1838 min
Verden forsøgt forklaretAngst: Psykisk sygdom eller eksistentielt grundvilkår? · Sonja BreinholstAngst er en af de mest udbredte psykiske lidelser – men også en grundfølelse, vi alle kender. Hvor går grænsen mellem normal nervøsitet og behandlingskrævende angst? Hvordan kan angst forebygges, og kan man trænes til at modstå angst? I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ mødes to forskere fra vidt forskellige felter: Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst, og Markus Floris Christensen, ph.d. i litteratur og forfatter til bl.a. ‘Angstens gave’. Sammen udfolder de angstens mange former – fra kliniske diagnoser til eksistentielle erkendels...2025-07-0356 minVerden forsøgt forklaret'VoresAI': A civic alternative to Big Tech · Serge BelongieNår du kontakter det offentlige, møder du sjældent et menneske – du får en chatbot. Og hvis det går rigtigt galt, bliver du sendt videre til en Facebook-gruppe. Men hvad nu, hvis kunstig intelligens faktisk kunne arbejde for borgerne – og ikke kun for systemet? [ENGELSKSPROGET EPISODE]Professor Serge Belongie har fået en vild idé. Han leder Pioneer Centre for AI og er en af kræfterne bag det nye nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, CAISA. I et ambitiøst projekt, han kalder ’VoresAI’, undersøger Belongie nu, hvordan vi kan udvikle en helt ny A...2025-06-2653 minVerden forsøgt forklaretParadokser og nye løsninger på det uløselige · Johanne Stubbe Teglbjærg ChristensenNår vi tager på i vægt, hvorfor kan videnskaben så ikke forklare hvorfor? Er det muligt at dyrke håbet, selv når fremtiden virker håbløs? Når samtidens største debatter går i hårdknude, må vi se kritisk på de normer og antagelser, der former samtalen.Det mener lektor i systematisk teologi, Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen. Hun er stifter af Center for Paradoksstudier på Københavns Universitet og forsker i den slags problemer, der virker uløselige: eksistentielle paradokser, etiske dilemmaer og videnskabelige gåder.Måske skal vi stille nogle...2025-06-1954 minVerden forsøgt forklaretDanmark, Grønland og menneskerettighederne · Miriam CullenEr der begået krænkelse af internationale forpligtelser i Grønland i forbindelse med den såkaldte spiralkampagne? Har borgere i Grønland adgang til samme standarder for menneskerettigheder som borgere i Danmark, og er der her et problem fra et menneskerettighedssynspunkt?Det er nogle af de spørgsmål, som lektor og jurist Miriam Cullen forsker i. Hun er internationalt anerkendt ekspert i menneskerettigheder og har arbejdet for Den Internationale Straffedomstol, for FN og har udforsket en række mørke kapitler af kolonimagternes møde med oprindelige folk. Miriam Cullen er også næstformand...2025-05-2951 minVerden forsøgt forklaretNår familien tier: Hemmelighedernes magt og prisFamiliehemmeligheder er ikke bare fortidens skam – de er også nutidens kampe om, hvad der skal deles, og hvad der bør ties ihjel. Professor i historie, Karen Vallgårda, åbner damebladsbrevkasser, skilsmisseprotokoller og andre arkiver fra det 20. århundrede for at vise os, hvordan hemmeligheder har præget familielivet og skiftet betydning med tiden.I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ folder Vallgårda sammen med journalist Camilla Stockmann de mekanismer ud, der gjorde utroskab, vold og ’uægte’ børn til noget, man skjulte. Men samtalen handler også om i dag: Hvorfor er åbenhed blevet en moralsk dyd...2025-05-2248 minVerden forsøgt forklaretGrønland under overfladen: Rummer landet en guldgrube? · Minik RosingGrønlands undergrund har længe været genstand for storpolitiske fantasier. USA har ønsket at købe øen eller slet og ret overtage den. Præsident Trump mener, at Danmark forhindrer Grønland i at udvinde sine rigdomme. Men hvad siger forskningen?Geolog Minik Rosing punkterer myter og overdrivelser om guld, olie og sjældne jordarter – og tegner i stedet et andet og mere håbefuldt perspektiv: At Grønlands egentlige skat ligger i enorme mængder naturligt forekommende gletsjermel, som kan bruges både som naturlig gødning og til at trække CO₂ ud af atmosfæren.2025-05-1550 minVerden forsøgt forklaretFlere hjerner, bedre løsninger: Når inklusion giver innovation · Pernille BjørnHvorfor forlader kvinder stadig videnskabelige felter hurtigere end mænd? Hvorfor har neurodivergente studerende en højere risiko for at opleve isolation og udbrændthed? Hvad betyder det for os alle – fra forskning og innovation til hverdagen på arbejdspladsen? Inklusion er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed – det handler om, hvordan vi sikrer, at vores samfund får glæde af den bredest mulige talentmasse. Når vi forstår, hvordan køn og neurodiversitet krydser hinanden, kan vi skabe miljøer, hvor flere kan bidrage og trives. Pernille Bjørn forsker – med udgangspunkt i det...2025-05-0144 minVerden forsøgt forklaretMemes, AI og cyberkrigens skjulte slagmarker · Line Nybro PetersenHvordan bliver en kendis-retssag, en algiersk OL-bokser eller en DR-børnefigur som Onkel Reje til strategiske brikker i en global cyberkrig? Og hvorfor blev idoldyrkelsen af manden bag et skyderi på Manhattan så massiv?Internetfænomenet 'memes' kan virke uskyldige – en hurtig joke eller en visuel kommentar. Men de kan også være våben, der truer demokratier og destabiliserer den offentlige samtale. Med kunstig intelligens, deep fakes og koordinerede kampagner har cyberkrigen udviklet sig til at inkludere manipulation af folke- og mediestemningen.Medieforsker Line Nybro Petersen forsker i det presserende problem med konspirationsteorier, misinformation og ekstre...2025-04-1759 minVerden forsøgt forklaretFokus i frit fald: Hvad sker med vores opmærksomhed? · Signe VangkildeI en opmærksomhedsøkonomi på speed er vi always on, når vi hele tiden tjekker mobilen. Hør psykologiprofessor Signe Vangkilde fortælle, hvad det gør ved vores evne til at fastholde fokus. Gør vi os selv og samfundet en bjørnetjeneste i en hidsig jagt på at multitaske og få stadig mere information?.Vi føler, vi skal være konstant tilgængelige og opdaterede. Der er ikke den platform, vi ikke skal være på, ikke den podcast, vi ikke lige skal høre i køkkenet eller på vej på studie eller arbejde...2025-04-1059 minVerden forsøgt forklaretDen oversete nøgle til økonomisk succes? Tålmodighed · Claus Thustrup KreinerHvad afgør egentlig, hvor godt vi klarer os – økonomisk og i livet? Er det dine forældres penge, din uddannelse – eller noget så overset som tålmodighed? Økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner mener, at vi undervurderer adfærdens betydning for økonomisk succes. Hør, hvorfor nogle bliver rige (og om det handler om skatteplanlægning eller personlighed), hvordan det lykkedes at dæmme op for skattely – og hvad det ikke løser – og forstå, hvad der egentlig sker med kvinders indkomst, når de får børn, og hvorfor det problem ikke bare går over af sig selv. I samta...2025-04-0355 min
Videnskab fra vilde hjernerFolkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistreHvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statsk...2025-03-3128 minVerden forsøgt forklaretEr vi på vej ind i diktaturets tidsalder? · Jacob HaririHvorfor er der flere kupforsøg i dag, end vi har set længe? Hvad gøder jorden for moderne diktaturer? Hvilken rolle spiller teknologi i autokraternes genkomst? Og er det i det hele taget på tide at skrinlægge ideen om, at det liberale demokrati er blevet hele verdenshistoriens endemål?Alt tyder i dag på, at ikke alle mennesker i verden nødvendigvis ser demokrati som det højeste stadie for menneskehedens udvikling. Autokratiske kræfter fejer hen over verden, og den gamle liberale verdensorden, der har eksisteret siden Den Kolde Krig, smuldrer.I dag er der for...2025-03-2758 minVerden forsøgt forklaretThe fall of monuments · Mathias DanboltStatuer er billeder på fortiden og repræsenterer en historie, som blev overleveret til os. Men hverken monumenter eller vores syn på historien er statiske, tværtimod. Både mennesker og erindringen bevæger sig, ingenting varer for evigt, og lige pludselig ser vi verden med andre øjne. [ENGELSKSPROGET EPISODE]Mød professor Mathias Danbolt fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, der udforsker berøringsfladen mellem kunst- og kolonihistorie med et særligt blik på de politiske aspekter i vores erindring, vores forhold til monumenter og kunst i det offentlige rum i det hele taget. 2025-03-2156 minVerden forsøgt forklaretKriseledelse i en geopolitisk brydningstid · Mikkel Vedby RasmussenHvordan reagerer man som leder, når verdensordenen skifter, og beslutninger skal træffes med høj puls? Fra en statsleder, der vågner med frygt for en geopolitisk krise, til en virksomhed, der navigerer i usikre markeder – kriser kræver lederskab.Hør professor MIKKEL VEDBY RASMUSSEN forklare, hvordan geopolitik former kriser i både politik og erhvervsliv, i denne episode. Hvad gør man som leder, når en sort svane dukker op, et gråt næsehorn nærmer sig, eller hvide kaniner springer uforudsigeligt frem?Samtalen dykker ned i konkrete eksempler: Hvordan håndte...2025-03-201h 04Verden forsøgt forklaretKunsten at være uenig i en splittet tid · Lisa Villadsen"Vi er modparter, men vi er ikke modstandere." Uenighed er ikke farlig – hvis vi håndterer den rigtigt. I en tid, hvor debatter ofte ender i skyttegravskrig, og hvor vi primært taler med dem, vi er enige med, bliver det stadig sværere at lytte åbent til andre synspunkter. Men hvordan bliver vi bedre til at diskutere uden at bekrige hinanden? Professor Lisa Storm Villadsen forsker i retorisk medborgerskab – hvordan vi som borgere kan bruge sproget til at deltage i og forme det demokratiske fællesskab. I denne udgave af #verdenforsøgtforklaret undersøger vi, hvorfor uenighed er...2025-03-1355 minVerden forsøgt forklaretTrivsel er mere og andet end fraværet af mistrivsel · Vibeke KoushedeVi ved en masse – måske for meget – om alt det, vi ikke bør spise, gøre og tænke, hvis vi skal undgå sygdom i legeme og sjæl, men hvilke faktorer skal være til stede i et menneskes liv, for at den enkelte omvendt får mod på tilværelsen, tro på egne evner og lyst til at bidrage til fællesskabet?Trivsel og mistrivsel er på alles læber i disse år, men hvad vil det faktisk sige at trives eller det modsatte? Og hvad kan vi hver især og som samfund gøre for at...2025-03-061h 01Verden forsøgt forklaretNaturens joker – forstå, hvad der sker, når det hele tipper · Peter & Susanne Ditlevsen"Hvordan gik du fallit?” spørger en person i Hemingways roman ‘Solen går sin gang’ og får svaret: ”På to måder. Gradvist og så pludseligt.”Det samme kan ske i naturen. Klimaforandringer sker langsomt – indtil de rammer et tipping point, hvor systemet pludselig skifter til en ny, ustabil tilstand. Og så er der ingen vej tilbage.I sommeren 2023 satte forskerne – og søskendeparret – Susanne og Peter Ditlevsen årstal på, hvornår en af verdens vigtigste havstrømme risikerer at kollapse – hvis vi fortsætter med at udlede klimagasser. Konsekvensen? Et markant koldere Nordeuropa, ekstreme klimaforan...2025-02-2752 minVerden forsøgt forklaretThe real reasons we lie to our partners · Rachele MazziniEt romantisk forhold er bygget på tillid og troskab. Så hvorfor får vi det til at hænge sammen med løgne? [ENGELSKSPROGET EPISODE] Vi vil gerne kunne stole på vores partner, og vi ønsker, at vores partner også stoler på os. Alligevel er der ikke et forhold uden en vis grad af uærlighed – fra at tilbageholde information og små løgne til systematisk bedrag. Men hvorfor bliver et af de mest tillidsbaserede forhold farvet af både små og store løgne? Og hvordan påvirker disse løgne forholdet? Rachele Mazzinis forskning i uærlighed...2025-02-2150 minVerden forsøgt forklaretDe usynlige faktorer bag vores valg af uddannelse · Henriette T. HolmegaardHvordan træffer unge deres valg om fremtiden, og hvad får dem til at ændre mening undervejs? Er de beslutninger, vi tager om uddannelse og karriere, virkelig baseret på vores inderste ønsker og personlighed, eller spiller faktorer som normer, omverdens forventninger og vores miljø en større rolle, end vi tror? Henriette Tolstrup Holmegård, professor i Science Identitet på Københavns Universitet, forsker i netop det. I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET dykker vi ned i, hvordan unge navigerer deres valg – fra drømme til forhandlinger – og hvordan faktorer som køn, sociale baggrunde og vores...2025-02-1352 minVerden forsøgt forklaretNye fortællinger om transkønnethed · Mons BissenbakkerEr transpersoner "fanget i den forkerte krop"? Skal de igennem en enkelt operation for at "blive sig selv"? Hvis du har hørt de historier før, har du også hørt nogle af de mest skadelige og forsimplede stereotyper om transkønnede.Transpersoner er blevet en del af tidens kulturkamp. De fortællinger, der dominerer den offentlige samtale, påvirker deres virkelige liv – uanset om de bygger på fakta, fordomme eller fiktion. Men hvem bestemmer egentlig, hvilke historier der bliver fortalt?Køns- og litteraturforsker Mons Bissenbakker undersøger, hvordan transpersoner bliver skildret i dansk litter...2025-02-0654 minVerden forsøgt forklaretDanmarks AI-fremtid: Suverænitet eller afhængighed? · Rebecca Adler-NissenAI er ikke længere bare et værktøj – det er en politisk slagmark. Hvordan sikrer vi, at teknologien gavner vores demokrati i stedet for at underminere det? Kan AI gøre os mere selvbestemmende, eller risikerer vi at miste kontrollen over vores egne data, beslutninger og relationer? Professor i statskundskab, REBECCA ADLER-NISSEN, diskuterer i denne episode af 'Verden Forsøgt Forklaret' AI’s rolle i alt fra geopolitik og sikkerhed til borgernes hverdag. Hør, hvordan en personlig AI-agent i det offentlige kunne give os mere magt over vores eget liv, hvorfor tech-giganter allerede ken...2025-01-3054 minVerden forsøgt forklaretBiodiversitet: Hvordan kan vi sikre livets mangfoldighed · Carsten RahbekNår vi planter blomsterfrø og lader græsset gro, gør vi det for vores egen skyld – men redder det biodiversiteten? I denne tankevækkende samtale med biodiversitetsforsker Carsten Rahbek udforsker vi, hvorfor mikroskala-initiativer og insektvenlige rabatter ikke er nok til at vende den globale biodiversitetskrise. Arter forsvinder i et tempo, der vil tage naturen millioner af år at genoprette, og Danmark er desværre blandt Europas dårligste lande, når det kommer til naturbevarelse.Men der er også håb. Carsten Rahbek forklarer, hvordan store, sammenhængende naturområder og politisk vilje kan gøre en reel forsk...2025-01-2459 minVerden forsøgt forklaretImmunsystemet: Din bedste ven – eller værste fjende? · Bente Klarlund PedersenHvordan fungerer vores immunsystem egentlig? Kan vi virkelig “booste” det, som helsekostbutikkerne lover, eller er det mere komplekst end som så? I denne episode går professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen helt tæt på kroppens forsvarsmekanisme og afslører, hvorfor immunsystemet både kan være vores bedste ven og vores værste fjende.Med udgangspunkt i sin forskning deler Bente Klarlund Pedersen fascinerende indsigter om, hvordan livsstil – fra motion og kost til søvn og stress – påvirker immunsystemets balance. Hun fortæller om mikrobiomets rolle og hvordan tarmens bakterier hænger sammen med kroppens forsvar...2025-01-1655 minVerden forsøgt forklaretHvorfor indvandring er nøglen til et samfunds overlevelse · Eske WillerslevHvordan er vi blevet dem, vi er i dag? Og hvad betyder det for vores fremtid? Evolutionsgenetiker Eske Willerslev tager os med på en fascinerende rejse gennem historien og afslører, hvordan migration – både genetisk og kulturel – har formet Danmark og verden.Fra rensdyrjægerne, der først slog sig ned i det, vi i dag kalder Danmark, til bønderne og Yamnaya-folket, der fuldstændigt ændrede vores genetiske landskab. Hør Eske Willerslev forklare, hvordan DNA-forskning ikke kun kortlægger vores fortid, men også giver os indsigt i nutidens udfordringer som sygdomsresistens, identitet og kulturel forandring....2024-12-281h 01Videnskab fra vilde hjernerDen nye digitale ekstremisme – Line Nybro Petersen, medieforsker, om online hyggelege, der udvikler sig til offline voldFra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer.Hvordan bliver sociale medier til platforme for både leg, fællesskab og potentielt farlige idéer? Hør om den skræmmende hybridisering, der skaber ‘salatbar-ekstremisme’ – et mix af ideologiske fra...2024-12-2233 minVerden forsøgt forklaretDet disciplinerede liv: Frelse, helse og Den Gode Død · Mette Birkedal BruunKan vi finde svar på vores moderne livs store spørgsmål ved at dykke ned i 1600-tallets klostre? I denne episode møder vi professor i kirkehistorie, Mette Birkedal Bruun, der i samtale med Københavns Universitets prorektor, Kristian Cedervall Lauta, udforsker, hvordan datidens strenge munkeliv kan kaste lys over vores forståelse af lykke, disciplin og den gode død.Vi rejser tilbage til Ludvig den 14.s Frankrig, hvor trappistmunke levede under streng askese og afsondrethed. Samtidig fungerede deres klostre som kulturelle og sociale kraftcentre, hvor datidens overklasse kom for at lade sig inspirere. Munkenes liv var...2024-12-1940 minVerden forsøgt forklaretDet ydre rum: Fælles gode eller politisk kampplads? · Anja C. Andersen & Emilie Marley SiemssenHvem ejer verdensrummet – og hvorfor betyder det noget for dig? I denne episode tager vi med Anja C. Andersen, professor i astrofysik, og rumjurist Emilie Marley Siemssen på en rejse gennem rummets love, dilemmaer og fremtid.Fra satellitter, der driver vores GPS, internet og klimamålinger, til minedrift på månen og visioner om bosættelser på Mars, kaster vi lys over, hvordan det ydre rum er blevet en afgørende del af vores moderne samfund. Men kan vi sikre, at rummet forbliver et fælles gode i mødet med økonomiske interesser, rumskrald og det stigende kapløb melle...2024-12-121h 05Videnskab fra vilde hjernerLuksusfælder, skattely og skumfiduser – Claus Thustrup Kreiner, økonom, forsker i, hvad vi gør med vores pengeHar din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik. Vores økonomiske adfærd påvirker nemlig både størrelsen og forståelsen af ulighed på forskellige måder, inklusive både indkomst og formue. Nogle mennesker kan fremstå fattigere, end de egentlig er, fordi...2024-12-0929 minVerden forsøgt forklaretHvordan overlever Europa krig og stigende populisme? · Marlene WindHvordan kan Europa forsvare demokratiet, når populismen stormer frem, og moderne autokrater som Viktor Orbán underminerer demokratiet indefra? I denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET diskuterer professor Marlene Wind fra Københavns Universitet og udlandsredaktør Sidsel Nyholm fra Kristeligt Dagblad de store spørgsmål, der præger vores tid: Hvorfor står demokratiet så svagt i en verden, hvor mange vil risikere alt for friheden, og hvordan kan vi modstå populistiske kræfter, der lammer politikken i nøglelande som Tyskland og Frankrig?Marlene Wind forklarer, hvordan autokrater fastholder en facade af demokrati, me...2024-12-0557 minVerden forsøgt forklaretDerfor kræver klimakrisen en ny fortælling om mennesket · Katherine RichardsonHvordan undgår vi at gentage de samme fejl, når vi forsøger at skabe en bæredygtig fremtid? I denne episode går Katherine Richardson, professor i oceanografi og en af hovedkræfterne bag begrebet ‘de planetære grænser’, i rette med nogle af de mest udbredte misforståelser om klima og bæredygtighed. I samtale med journalist Johanne Pontoppidan Tuxen forklarer Richardson, hvorfor klimakrisen ikke kan adskilles fra biodiversitetskrisen, og hvordan vi som samfund har overset det vigtigste: interaktionerne mellem liv, klima og ressourcer. Richardson påpeger, at teknologiske løsninger alene ikke er nok, og at øko...2024-11-281h 07Verden forsøgt forklaretAmerikansk politik: Normaliteten bag cirkusset · Frederik HjorthI denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET går vi dybt ind i dynamikkerne bag amerikansk politik sammen med Frederik Hjorth, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, og tidligere USA-korrespondent og udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad, Sidsel Nyholm. Hør, hvordan Donald Trump er blevet en samlende figur i en ny politisk koalition, og hvorfor hans tilsyneladende ekstreme retorik både fascinerer og polariserer. De to diskuterer, hvordan vælgernes adfærd – trods kulturelle forskelle – er overraskende genkendelig for os i Danmark, og hvorfor mediernes fokus på drama og spektakel skaber en forsimplet forståelse af amerikansk po...2024-11-2154 minVerden forsøgt forklaretUSA de næste 4 år: Hvad betyder valget for resten af verden? · Jens Ladefoged Mortensen & Rasmus Sinding SøndergaardHvordan vil USA's nyvalgte præsident forme fremtidens globale landskab – og hvad betyder det for Danmark og Europa? I denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET inviterer Københavns Universitet to eksperter til en dybdegående samtale om konsekvenserne af den seneste præsidentvalgsejr i USA.Seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier og lektor Jens Ladefoged Mortensen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet diskuterer alt fra sikkerhedspolitik og NATO’s fremtid, til USA’s skiftende rolle i Ukraine-konflikten, og hvordan vi skal forholde os til den eskalerende situation i Gaza. Med...2024-11-1451 minVidenskab fra vilde hjernerAI: ‘Forstår’ maskiner menneskesprog? – Anders Søgaard, forsker i kunstig intelligens, om at opdrage meningsfulde sprogmodellerI hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’.Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at...2024-11-0928 minVidenskab fra vilde hjernerDen mirakuløse fotosyntese – Birger Lindberg Møller, syntesebiolog, om alt det, planter kan lære osHvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår i de fem verdenshave, er lige så væsentlig som den, der foregår på landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin. Hør også, hvorfor en udstilling med kunstneren Tal R gjorde dybt indtryk på den erfarne forsker, der er professor i plantebiokemi v...2024-10-2829 minVerden forsøgt forklaretKlik og kærlighed: Hvordan apps ændrer datingkulturen · Malthe Rye ThomsenMere legende, mindre alvorligt – og fuld af potentielle partnere, du ellers ikke ville have mødt. Det var den oprindelige intention med Tinder. Men hvad gør den digitaliserede datingkultur ved os og den måde, vi omgås hinanden? Og hvorfor lever flere og flere danskere som singler?Antropolog Malthe Rye Thomsen har udført feltstudier blandt unge voksne i København, på kollegier under COVID-19, på danske festivaler og på australske universiteter i sine undersøgelser af moderne kærlighedskultur. Hør om konsekvenserne ved at bruge apps til dating, og den cyklus af håb og spænding p...2024-10-2150 minVerden forsøgt forklaretForstå strategien bag Trumps vilde valgkampsløgne · Vincent F. HendricksSpiser haitianerne i Ohio virkelig de lokale kæledyr? Og hvis ikke, hvorfor gentager Donald Trump så den og andre løgne i den amerikanske valgkamp? Det er ikke en gal mands uovervejede fortalelser – det er, hvert fald delvist, en veltilrettelagt strategi, forklarer Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi. Med udgangspunkt i sin forskning i den opmærksomhedsøkonomi, der styrer informationsmarkedet, og sine undersøgelser af twitter-bots og friktionsstartegier fortæller Hendricks i denne udsendelse om, hvordan man kan foretage dagsordensmanipulation, hvorfor fake news er lønsomt og peger på de demokratiske udfordringer herved. Man kan købe sig...2024-10-161h 00Videnskab fra vilde hjernerOrd, som inkluderer – Lisa Villadsen, retoriker, om officielle undskyldninger og retorisk medborgerskab“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer i samfundets normer og værdier, og de udgør et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstå, hvordan vores samtaler i samfundet former de værdier og normer, vi lever efter. I denne udsendelse forklarer hun, hvordan undskyldninger effektivt skaber større anerkendelse og retfærdighed for...2024-10-1527 minVidenskab fra vilde hjernerI en verden uden centralmagt – Astrid Kjeldgaard-Pedersen, folkeretsjurist, om udfordringerne for international retI mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende aftaler, fx om klimaindsatser? Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske ’Völkerrecht’, men den engelske betegnelse ’international law’ afslører nok tydeligst, hvad vi taler om her: De regler, der styrer, hvordan lande opfører sig over for hinanden på den internationale scene. Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvi...2024-09-2929 minVidenskab fra vilde hjernerDiplomati: Magtspillet i dit SoMe-feed – Rebecca Adler-Nissen, politolog, om hvordan tech-udvikling former geopolitikHvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier? Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadører verden i ét af flere store forskningsprojekter i de fascinerende grænseflader mellem digital teknologi og internationalt diplomati. Hvad fortæller disse visuelle valg – lokation, gestik, garderobe – os om nutidens diplomati og dets brug af sociale medier? Hvem vil de nå med deres brug af sociale medier – og hvorfor – og hvad betyder de store techvirksomheder for globale magtforhold i dag?Hør o...2024-08-1729 minVidenskab fra vilde hjernerHvad kommer du til at dø af og hvornår? – Søren Brunak, bioinformatiker, ser på det, der gør os syge, så vi kan udvikle medicin, der holder os raske.Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som så at sige konkurrerer om at slå os ihjel. Søren Brunak – der er professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet – forsker blandt andet i såkaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilke...2024-07-1930 minVidenskab fra vilde hjernerHvis krig er en kunstform, hvem er vi så – Anders Engberg-Pedersen, litterat, om fiktive forestillinger på virkelige slagmarkerNår mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag. Det kalder på moralsk eftertænksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idéhi...2024-02-0229 minVidenskab fra vilde hjernerKulturjournalistik skaber fælles mening – Nete Nørgaard Kristensen, medieforsker, om den ’bløde’ journalistiks vigtige rolleBlødt, men godt. Kulturjournalistik behøver ikke stå i skyggen af sine hårdere søskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhængskraft, siger Nete Nørgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dækning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand. Kulturjournalistik er andet og mere end dækning af, hvad der foregår i kulturlivet og kritik af kunstarterne: Det er vigtig journalistik, der debatterer tidens tendenser og perspektiverer sin samtid. Som medieforsker trækker hun både på humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, og får sin data...2024-01-1930 minVidenskab fra vilde hjernerKan vi genkende liv, når vi ser det? – Uffe Gråe Jørgensen, astrofysiker, om at nærstudere exoplaneter for at forstå os selv bedreHvad leder vi efter, når vi leder efter liv på andre planeter? ”Forhåbentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, når vi først ser det, fordi forhåbentlig er det meget mere mærkeligt, end vi troede, det var, ” siger Uffe Gråe Jørgensen.Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de såkaldte exoplaneter, og bruger bl.a. computermodeller til at lede efter tegn på liv – computermodeller så avancerede, at han stadig venter på færdigudviklingen af det teleskop, som kan lave målinger med så høj en detaljegrad, at modellerne kan bruges...2024-01-0529 minVidenskab fra vilde hjernerFlertalsdemokrati: Er du beskyttet nok mod staten? – Marlene Wind, samfundsforsker, om hvordan vi reelt har fordelt magten i DanmarkVi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine rettigheder i retssystemet. Nærmest ingen danskere og de færreste politikere er bevidste om muligheden, fortæller Wind, og danske advokater svarer i en undersøgelse, at borgeren næppe ville få danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen – en kultur, de skandinaviske velfærdsstater står...2023-12-2329 minVidenskab fra vilde hjernerTil kamp for de stigmatiserede – Kamilla Miskowiak, psykolog, om sammenhængen mellem din psyke og din hjerneDu kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tættere på, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at være menneske.Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planlægningsevne og følelsesregulering, og deres hjernemæssige grundlag på tværs af neuropsykiatriske sygdomme, både hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske menn...2023-12-0832 minVidenskab fra vilde hjernerFamiliealbummet: Alt det, privatfotos fortæller – Mette Sandbye, kulturforsker, om gå på opdagelse i det private for at finde det fællesVi konstruerer fortællingen om os selv gennem de fotos, vi deler. Og ikke kun på sociale medier: Det samme gælder for de knitrende albums med sort-hvide familiefotos og ringbind med plastiklommer fuld af charterminder og konfirmationsgæster, de fleste har i familien. Samtid og selvopfattelse skinner igennem i ethvert til- og fravalg på disse hverdagsfotos, forklarer Mette Sandbye i denne episode. Og med det rette blik samler de små historier i private samlinger sig til en større, kulturhistorisk fortælling. Som landets første professor i fotografistudier forsker Mette Sandbye i fotografiets rolle i kulturhist...2023-08-1829 minVidenskab fra vilde hjernerDen københavnske kvantechip-revolution – Peter Lodahl, kvantefysiker, om at bygge eksponentiel voksende informationskapacitetVerden bliver aldrig den samme igen, hvis Peter Lodahls projekt lykkes: Han forsøger at skalere små, stabiliserede kvantesystemer – kvantebits – op, så vi kan udnytte den eksponentielt voksende informationskapacitet i dem og stadig kontrollere de superpositionstilstande, de er baseret på. Hans forskningsgruppe udvikler hardware – fotoniske chips – som skal bruges til udviklingen af teknologier, der kan revolutionere mange aspekter af menneskelig aktivitet: kvantecomputeren, kvantekommunikation og kvanteinternet. Hør også Peter Lodahl – der er professor i kvanteoptik og kvanteteknologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet – fortælle om arbejdet med at bruge kvantemekanikkens love til at processere information på fundame...2023-07-2127 minVidenskab fra vilde hjernerFri vilje eller tarmflora: Hvad styrer os? – Tom Gilbert, evolutionsbiolog, om at opdage nye sammenhænge i fortællingen om livets udviklingHvorfor er herreløse katte ikke kælne? Hvordan blev fortidens ulv til nutidens tamhund? Og hvorfor synes din franske bulldog, at du er toppen, men knurrer af din nye kæreste? Svaret findes tarmens mikrobiom, og det er lige dele ’WTF?!’ og ’Nå ja, dét giver mening’ at høre Tom Gilbert fortælle om. Den Oxford-uddannede evolutionsbiolog forsker i sammenhængen mellem mikrober og deres værtsorganismer, altså de dyr, som mikroorganismerne lever i. For man ved nu, at tarmflora ikke bare hjælper sin vært med at omsætte føde – det er derfor en grib kan spise...2023-06-2331 minVidenskab fra vilde hjernerTil volden og døden os skiller – Trine Baumbach, jurist, om partnerdrab og ligestillingVidste du, at partnerdrab mod kvinder er den største enkeltkategori af drab i Danmark? De kalder det for ’det skandinaviske paradoks’: Vi har velfærd, er veluddannede og ser os selv som et samfund med høj grad af ligestilling – samtidig oplever vi mere vold mod og drab på kvinder i hjemmet, end vi ’burde ’ i et samfund på vores niveau. Jurist Trine Baumbach forsøger at finde ud af hvorfor. ”Danmark er ikke så langt fra Pakistan, som vi går og tror,” siger hun. Der er en sammenhæng mellem omfanget af vold mod kvinder og samfundets und...2023-06-0925 min
KU studielivHusdyrvidenskabKathrine læser husdyrvidenskab på 4. semester. På uddannelsen lærer man bl.a. om dyrevelfærd, og hvordan man undgår sygdomme hos dyr, som mennesker passer på.
I afsnittet fortæller Kathrine også om, hvordan studiet både har en praktisk og teoretisk dimension. Her lærer man om alt fra cellebiologi, bæredygtighed og etik, og samtidig kommer man til at dissekere en kat.
Kathrine fortæller også om, hvordan hun oplever et stærkt fællesskab på tværs af de uddannelser, som deler campus. Derudover løfter Kathrine sløret for de forskellige fremt...2023-06-0522 minVidenskab fra vilde hjernerFlot klimahandleplan dér! Men holder den vand? – Jens Friis Lund, politisk økolog, om vision vs. virkelighedHvem holder øje med, om de klimaløfter, nationalstater og virksomheder afgiver i disse år, er realistiske og i overensstemmelse med, hvad der er muligt både teknologisk og ressourcemæssigt? Mød én af dem, der gør: Politisk økolog Jens Friis Lund forsker i den politiske økonomi omkring klimaomstilling og negative emissionsteknologier og den måde, vi taler om det på – et felt, der udspringer fra hans baggrund i naturressourceforvaltning i udviklingslande. For tiden undersøger han de forestillinger, vi har om skove og andre økosystemers rolle i at afbøde klimakrisen – bl.a. ved at gennemtrawle...2023-05-1230 minVidenskab fra vilde hjernerHvordan beregner man viltre krokodiller – Klaus Mølmer, kvantefysiker, om at se fysik forfraI 30 år har han undret sig over, hvorfor fysikere ikke arbejder med en mere præcis beskrivelse for, hvordan et atom udsender lyspartikler, og under coronapandemien gik han i gang med at knække dén nød. Kvantefysiker Klaus Mølmer har med sine beregninger af fotoners langstrakte vekselvirkninger rykket menneskeheden et skridt nærmere at kunne udvikle en fejlfri kvantecomputer. I en støvsky af tavlekridt udvikler han verdenskendte teorier for måling i kvantefysik og deres praktiske anvendelser – viden, der er helt nødvendig for udviklingen af kvanteteknologi. Hør også Klaus Mølmer – der er pro...2023-04-2826 min
Videnskab fra vilde hjernerHvordan ser en kemiker verden? Sådan her – Morten Meldal, nobelprismodtager, om at designe multifunktionelle molekyler”Jeg har været evolutionært interesseret fra barn af, fordi alting er så … smukt.” Kemiker Morten Meldal kombinerer fysik, kemi og biologi, når han – nærmest som med Lego – bygger molekyler i laboratoriet. Set gennem hans øjne fremstår hele verden som tredimensionel kemi: Bordpladen, sildemaden, dig og mig, er molekyler, der interagerer. Hør også Morten Meldal – der er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet og modtager af Nobelprisen i kemi i 2022 – fortælle om selvreparerende flymaling, raketbyggeri i kælderen og hvorfor børn burde blive undervist i visualiseret, oplevet kemi fra første klasse. 2023-04-0729 min
Videnskab fra vilde hjernerHvordan leder man et samfund i krise? – Mikkel Vedby Rasmussen, sikkerhedspolitisk forsker, om forholdet mellem os og vores politikereVar regeringens håndfaste corona-ledelse lige så velegnet til afskaffelse af en national helligdag som til inddæmning af en pandemi? Holder vi fast i værnepligten, fordi vi have det mest professionelle militær – eller fordi det skaber sammenhængskraft, at alle bidrager? Politik handler om prioriteringer, og politolog Mikkel Vedby Rasmussen forsker i, hvordan politikerne tager beslutninger, og hvordan vi taler om og reagerer på den politik, der skabes. Særligt i krige og kriser møder vi magten, og derfor har de sammenstød hans største fokus – både store bededags endeligt og den russiske invasion. 2023-03-2428 min
Videnskab fra vilde hjernerHvad har en badering og en kaffekop tilfælles? – Nathalie Wahl, matematiker, om at finde de overordnede egenskaber i objekter, der ændrer formHar en badering og en kaffekop noget tilfælles? Hvordan går du lige ud på et rundt objekt – eller flyver hurtigst til New York? Matematiker Nathalie Wahl er internationalt anerkendt for sin forskning i topologi, som er den gren af matematikken, der beskriver former og rum, som forbliver det samme, selvom man strækker, bøjer eller drejer dem – tænk på … en elastik. Eller en badering. (Anja: ”Eller universet!”). For en topolog er en cirkel og en elipse derfor ens objekter. Topologernes arbejde med at afdække de underliggende strukturer i forskellige former og rum kan virke ubegribe...2023-03-1726 min
Videnskab fra vilde hjernerDynamik og tilfældigheder udvikler livet på jorden – Carsten Rahbek, biodiversitetsforsker, om hvorfor vi ikke bare kan forudsige, hvordan et ændret klima vil ændre klodenNaturen i bl.a. Andesbjergene er datakilden, når Carsten Rahbek undersøger, hvad der bestemmer mangfoldigheden i livet på jorden, og hans nuværende forskning er et godt eksempel på, hvordan videnskabelige hypoteser bliver udfordret og siden opdateret, når forskere får bedre data til rådighed. Mennesket har påvirket 70% af Jordens økosystemer, og vores aktivitet er den direkte årsag til den 6. masseuddøen. Alligevel er Carsten Rahbek – der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Instituttet på Københavns Universitet – optimistisk. Selvom han klarere e...2023-03-0330 minKU studielivSpørg studievejlederen - en special om kvote 2Tania arbejder som studievejleder på Københavns Universitet. I denne special fortæller hun om, hvordan du søger optagelse på KU gennem kvote 2. Blandt andet forklarer Tania forskellen på kvote 1 og kvote 2 - og så tager hun dig igennem hele processen for optagelse.
Afsnittet er også til dig, der gerne vil have svar på, hvad kvote 2-prøven går ud på, og hvordan du kan forberede dig til den? Samtidig stiller Tania skarpt på, hvordan interviewet foregår, hvis du går videre til det.
I afsnittet fortæller Tania også om, hvilke kriterier du som...2023-02-2721 minKU studielivSpørg studievejlederen - en special om studievalgTania arbejder som studievejleder på Københavns Universitet. I denne special fortæller hun om hvilken hjælp, du kan få hos studievejledningen både før og under din uddannelse.
Afsnittet er til dig, der gerne vil have svar på, hvad der er godt at tænke over, inden du tager dit studievalg.
Hvad skal du fx gøre, hvis du er i tvivl, om det faglige niveau er for højt? Og skal du have en plan B, eller er det ok at fokusere på din plan A? Og hvornår er det rigtigt at st...2023-02-2023 min
Videnskab fra vilde hjernerMysteriet om Europas ældste skriftsprog – Marie-Louise Bech Nosch, forsker i oldgræsk historie, om at forstå, hvad vi kommer af, gennem 3.000 år gamle piktogrammerOm 28 minutter ser du på dit klædeskab med helt andre øjne. Tøj spiller nemlig en vigtig rolle, når historikere som Marie-Louise Bech Nosch arbejder på at afdække, hvordan Europas allertidligste skriftsprog opstod. Det er forskning, der involverer at ’læse’ detaljerede notater fra tekstilproduktionsfolk i den græske bronzealder – på rester af knuste lertavler – og koble de data sammen med tekstilfund fra hele verden. En tværfaglig pingpong, der besvarer spørgsmål begge steder. Hør også Marie-Louise Bech Nosch – der er professor i antikhistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet – forklare, hvordan tekstilforskning er b...2023-02-0329 min
Videnskab fra vilde hjernerMennesket er en planetdannende kraft – Minik Rosing, geolog, om opgaven med at holde Jorden beboelig for vores egen skyldVi er ikke ’Jordens børn’, vi er de voksne her. Så det er vores ansvar at sikre, at planeten er et sted, vi kan overleve, siger Minik Rosing. Lige nu undersøger den verdenskendte geolog, hvad der sker, når man gøder marker i Ghana med gletsjer-mel fra Grønland – iskapperne i Arktis kværner nemlig underlaget til et pulver, som er så sprængtfuldt af næringsstoffer, at vi kan sprede det ud et mere udpint sted på kloden for at skabe bedre afgrøder og dermed større velstand dér. En slags kortslutning af Jordens system. ...2023-01-1329 min
Videnskab fra vilde hjernerHvordan forandrer liv sig, når klimaet skifter? – Katherine Richardson, forsker i Jordens kredsløb, om at studere de mindste livsformer for at forstå det store billedeHvordan påvirker klimaet naturen og omvendt? Og hvad med mennesket, hvordan ændrer klimaforandringer os? De store spørgsmål søger oceanograf Katherine Richardson svar på med sin forskning i nogle af havets mindste organismer, planteplankton, der med 3 milliarders års historie er blandt det allerførste liv på jorden. Viden, vi skal bruge for at skabe pålidelige modeller for, hvordan levevilkårene på planeten vil udvikle sig. Hør også Katherine Richardson – der er professor i biologisk oceanografi på Globe Institute og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor Island er det perfekte laborat...2022-12-3029 min
Videnskab fra vilde hjernerKan politikere sagsøges for uvidenskabelig klimapolitik? Helle Porsdam, rettighedsforsker, om de kulturelle menneskerettighederDu har ret til at blive behandlet værdigt og leve uden tortur, slaveri og diskrimination. Men vidste du, at Danmark også har forpligtet sig til at give borgerne adgang til videnskab og kulturliv? Helle Porsdam forsker i kulturelle menneskerettigheder og har gravet sig dybt ned i, hvad retten til videnskab betyder i praksis. Denne ret bliver ofte overset, fordi retten til at stemme eller ikke at blive tortureret virker vigtigere end retten til videnskab. Men de kulturelle rettigheder er altafgørende, siger Porsdam – de befordrer den forskning og kreativitet, samfundet har brug for at tackle konsekvenserne af klimaforandringerne....2022-12-0925 min
Videnskab fra vilde hjernerKuren mod mistrivsel? Meningsfulde fællesskaber – Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, om solidaritetEnhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste 20 år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer, vi står overfor.Hør også Vibeke Koushede – der er professor og institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet – fortælle om de tre grundlæggende ’modstandsressourcer’, der tilsammen kan holde dig (og dine børn) beskytte...2022-12-0226 min
Videnskab fra vilde hjernerProteiner er livets maskindele – biolog og proteinkrystallograf Johan Olsen om proteiners struktur og betydning.Forestil dig en rejse ind i cellernes biokemiske univers, hvor molekylære maskiner danser rundt på bakkede energilandskaber og danner grundstammen for det, vi undrende beundrer og kalder liv. På trods af en uddannelse som proteinkrystallograf, arbejder biolog og forsanger i Magtens korridorer Johan Olsen med at forstå en nyopdaget klasse af proteiner, der ikke kan krystalliseres.Hør Johan Olsen, der er postdoc på Biologisk Institut på Københavns Universitet, forklare, hvorfor nogle proteiner ikke er fint foldede i en tredimensionel struktur, men derimod opfører sig som kogt spaghetti i en jacuzzi. De ufolde...2022-11-1830 min
Videnskab fra vilde hjernerDit mest intime hverdagsliv afslører den store historie – Karen Vallgårda, familiehistorieforsker, om at dokumentere samfundsudvikling fra ægtesengenHvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner.Hør også Karen Vallgårda – der er lektor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet – forklare, hvordan historisk forskning kan være en måde at skabe fremtid på: Fordi vi genkender mønstre, opdager andre udfal...2022-11-1129 min
Videnskab fra vilde hjernerHvad er ’retfærdighed’ i en klimakatastrofe? – Kristian Cedervall Lauta, katastroferetsforsker, om hvordan juraen afslører vores menneske- og natursynHvem bliver ofre og hvem bliver ansvarlige, når flere og flere orkaner, oversvømmelser, pandemier, skybrud og skovbrande rammer os? Det defineres – og redefineres – i de tusindvis af sagsanlæg, der følger efter en katastrofe. Disse markante ændringer i retspraksis kortlægger katastroferetsforsker Kristian Cedervall Lauta, når han dykker ned i de retssager, der følger efter kriser og katastrofer. For et sagsanlæg fra en peruviansk bonde, der har mistet sit job som turistguide, fordi en gletsjer er afsmeltet, handler ikke bare om bonden Saúl, men om os allesammen. For hvem kan vi holde ansvarlig for...2022-10-2826 min
Videnskab fra vilde hjernerCasino-kneb holder dig fast på sociale medier, ikke fri vilje – Vincent F. Hendricks, informationsforsker, om at blive ’collateral damage’ i opmærksomhedsøkonomienTager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed en kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosof Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste 20 år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor det egentlig efterlader vores frie vilje og dermed demokratiet?Hør også Vincent F. Hendricks – der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet og stifter og leder af ’Center for...2022-10-1431 min
Videnskab fra vilde hjernerHistorien er også det, du ikke må se – Mathias Danbolt, kunsthistoriker, om sin forskning i forholdet mellem magt og kunstSer du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel.Hør Mathias Danbolt – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturstudi...2022-10-0727 min
Videnskab fra vilde hjernerPsykisk sygdom kan forudsiges i bedre tid – Merete Nordentoft, psykiater, om hvordan registerbaseret forskning har revolutioneret psykiatrienKan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvornår det sker, og hvordan vi kan bedst kan forebygge de alvorligste konsekvenser.Hør også Merete Nordentoft – der er professor i psykiatri ved København...2022-09-3027 min
Lyd fra NorS: Nordiske studier og sprogvidenskabA new cultural revolution? Anti-gender movements and Marxism 2.0Den velbesøgte konference Dansk kønsforsknings indre og ydre rammer blev afholdt 18.-19. august på Københavns Universitet, Søndre Campus, og var arrangeret af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS). Roman Kuhars forelæsning var én af tre keynotes til konferencen og afsluttede første dag hvor fokus var på de ydre rammer.
2022-09-0246 min
TankelynFremtidenDommedag eller paradisets komme? Himmel eller helvede? Ingen ved, hvad der venter, men profeter har til alle dage forsøgt at give deres bud. Spørgsmålet er: Hvad sker der?Deltagere:Lars Konzach, lektor i kulturformidling, Det Humanistiske FakultetJesper Høgenhaven, professor i teologi, Det Teologiske FakultetHelge Kragh, professor emeritus i videnskabshistorie, Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetMusik: Hegstrup, Thybo og SørensenFinklip og mix: Kim G. HansenEn podcast fra Københavns Universitet produceret af David Pepe Birch og Mikkel Andrea...2022-08-1047 minTankelynHvad er Bornholm?Hvad er Bornholm? Hvad er det for en klippe du står på? Er der trolde i undergrunden og hvorfor er Bornholm ikke svensk? Få svaret på disse, og mange andre, spørgsmål i denne podcast optaget live på Folkemødet 2022. Medvirkende:Alex Speed Kjeldsen, Lektor på Københavns Universitet, Institut for Nordiske studier og SprogvidenskabLars Christian Kofoed Rømer, Ekstern lektor på Københavns Universitet, Institut for AntropologiFenella Overgaard, Naturvejleder ved Oplevelsescenteret Natur BornholmLine Felding, MusikerMikkel Andreas Beck, Journalist på Tankelyn2022-06-2734 minTankelynAntikkenMatematik, filosofi og demokrati for bare at nævne et par stykker – de gamle grækere har opfundet stort set alt.Spørgsmålet er: Hvad skal vi med det gamle bras?Deltagere:Maria Fabricius Hansen, professor i kunsthistorie, Det Humanistiske FakultetJesper Lützen, professor i matematisk historie, Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetChristian Ammitzbøll Thomsen, lektor i det klassiske Grækenlands historie, Det Humanistiske FakultetMusik: Hegstrup, Thybo og SørensenFinklip og mix: Kim G. HansenEn podcast fra Københavns Universitet produceret af David Pep...2022-06-0848 minTankelynLægemidlerDer er krig i din krop. Sygdommene mod lægemidlerne. Behandlinger – lige fra hovedpinepiller til masse-vacciner er soldater, der kæmper for dit helbred. Men er det altid sundt at få det bedre?Spørgsmålet er, er du rigtig rask?Deltagere:Anette Müllertz, professor i farmaci, Det Sundhedsvidenskabelige FakultetAdam Bencard, lektor i medicinhistorie, Det Sundhedsvidenskabelige FakultetKnud Jørgen Jensen, professor i kemi, Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetMusik: Hegstrup, Thybo og SørensenFinklip og mix: Kim G. HansenEn podcast fra Københavns...2022-04-2746 minTankelynHumorDu har humor, men det er faktisk ikke særlig sjovt. For humor er ondt. Humor bruges til brutal kontrol. Der er dog en sjov ting ved humor: Du kan erstatte hård træning med en god vittighed. For latter giver masser af motion.Spørgsmålet er: Skulle det nu være morsomt?Deltagere:Anke Ninija Karabanov, lektor i neurofysiologi, Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetMorten Axel Pedersen, professor i antropologi, Det Samfundsvidenskabelige FakultetHanne Roer, lektor i retorik, Det Humanistiske FakultetMusik: Hegstrup, Thybo og SørensenFi...2022-03-2346 minTankelynTalentDu har talent. Hvorfor bruger du det ikke? Hvorfor undersøger du ikke dit talent til bunds? Hvorfor er du ikke verdens bedste til det, du er god til? Spørgsmålet er: skulle du ikke have taget dig lidt mere sammen? Deltagere:Jens Hesselager, lektor i musikvidenskab, Det Humanistiske FakultetNikolai Nordsborg, leder af Institut for Idræt og Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetInge Kryger Pedersen, lektor i sociologi, Det Samfundsvidenskabelige FakultetMusik: Hegstrup, Thybo og SørensenFinklip og mix: Kim G. HansenEn podca...2022-03-0945 minTankelynPiraterne der underholder digDu er vild med mordere og voldtægtsmænd. Fra uskyldige børnefødselsdage til de største underholdningsfilm bliver pirater set som sjove, strambuksede frækkerter. Spørgsmålet er: hvorfor er pirater så pissefede? De er jo gemene forbrydere, ik?Deltagere:Peter Scheppelern, lektor emeritus i filmvidenskab, Det Humanistiske FakultetRikke Haugegaard, ph.d.-studerende i antropologi, Forsvarsakademiet/Det Samfundsvidenskabelige FakultetLasse Arboe Sonne, lektor i vikingetidens historie, Det Humanistiske FakultetMusik: Hegstrup, Thybo og SørensenFinklip og mix: Kim G. HansenEn podcast fra Københavns Uni...2022-02-0239 minTankelynSøvnen der skaber digDu fik vasket dine tanker i nat. Hjernen bruger søvn til at sortere livets indtryk. Vi søger svar i drømmene og lader mennesker sove på malerier, i romaner og i teaterstykker for ingen kan overleve uden dødens lillebror. Deltagere:Birgitte Rahbek Kornum, lektor i neurovidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige FakultetMalene Vest Hansen, lektor i kunsthistorie, Det Humanistiske FakultetJudy Gammelgaard, lektor emerita i psykologi, Det Samfundsvidenskabelige FakultetMusik:Hegstrup, Thybo og SørensenFinklip og mix:Kim G. HansenEn podcast fra Københavns...2022-01-1944 minTankelynOndskaben der bor i digDu er lige så ond som alle andre. Og du er meget ondere end både hajer og dinosaurer. Selv din søde farmor er ond, for ondskaben bor i os alle. Spørgsmålet er: Vælger du at være ond, eller vil du prøve at lade være?Deltagere:Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie, Statens Naturhistoriske MuseumGitte Moos Knudsen, professor i neurobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige FakultetJakob v. H. Holtermann, lektor i retsfilosofi, Det Juridiske FakultetMusik:Hegstrup, Thybo og SørensenFinklip o...2022-01-0345 minTankelynEn videnskabViden former og forandrer verden. Den nedbryder grænser og skiller vandene. Udvider horisonter, overrasker og forundrer. Sådan står der på Københavns Universitets hjemmeside. Men hvad er en videnskab egentlig? Hvornår opstod den? Og hvad skal vi bruge den til? Videnskabsfolk har kortlagt demokratiet, vores sprog, og hvordan selve livet og universet opstod. Men de spillede også en rolle i Holocaust og stod bag opfindelsen af atombomben. Så er videnskaben egentlig god eller ond? Er den skabende eller nedbrydende? Og kan man sikre, at den kun bruges til det gode?Deltagere:Karin Tybjerg...2021-01-1829 min
JuristerietVoldsramtes møde med retssystemet er langt fra en amerikansk filmMange af os har en forestilling om, at retssager foregår ligesom i amerikanske film. Blodtørstige anklagere og forsvarsadvokater, der råber og skriger om kap, mens dommeren tæver løs med sin hammer.
Virkeligheden ser imidlertid noget anderledes ud, og det kan faktisk godt komme bag på almindelige danskere, når de første gang stifter bekendtskab med det danske retssystem.
Det er en blandt mange pointer fra undersøgelsen ”Forurettedes møde med retssystemet”, hvor fire forskere fra Det Juridiske Fakultet har fulgt en række voldsramte danskeres vej gennem retssystemet – lige fra anmeldelse og frem til efterspillet...2021-01-1458 minTankelynEn trendHvad har røde skosåler, Dansk Folkeparti og hullede jeans til fælles? For dem alle tre gælder det, at de er opstået som trends på forskellige tidspunkter i verdenshistorien. Men hvad skal der til, før en idé bliver til en trend? Og hvorfor er trenden Dansk Folkeparti dalet i popularitet siden højdepunktet i 2015? Hvordan kan det være, at Tankelyns midaldrende journalists teenagedatter nu klipper de samme huller i sine jeans, som han selv gjorde, da han var ung? Og hvis de røde såler under Louboutins stiletter kan genopstå så mange hundrede år ef...2020-12-2131 minTankelynEn sygdomDer foregår ofte en krig inde i os. Måske er din krop i krig lige nu, mens den forsøger at bekæmpe fortropperne til en sygdom, som måske, måske ikke bliver til noget. Men hvordan kommer fortropperne ind i din krop? Hvad gør, at de udvikler sig til en sygdom? Og hvordan bekæmper vi den? Hvorfor bliver nogle sygdomme i en enkelt krop, mens andre spreder sig og bliver til verdensomspændende pandemier? Og hvordan kan vi bruge det, vi nu ved om corona, til at forudsige, og bekæmpe, fremtidige pandemier? Deltag...2020-11-2730 minTankelynEn økonomiMerkantilisme, liberalisme, socialisme. Ismerne står i kø for at love både guld og grønne omstillinger, røde og blå helhedsløsninger. Men hvad er en økonomi? Hvordan opstår den? Og hvad sker der, når staten går bankerot? Hvordan sikrer man, at pengene ikke fosser ud ad statskassen, hvis den studerende skal have sin SU og virksomheden sin covid-19-hjælpepakke? Og hvilken økonomisk politik er - ud fra et strengt videnskabeligt synspunkt – den bedste?Medvirkende:Jan Pedersen, lektor i økonomisk historieSimon Boserup, adjunkt i økonomiMusik:Hegstrup, Th...2020-10-3034 minTankelynEn byAlbertslund, Detroit, København, Lübeck, Malmö, New York, Næstved, Skanør, Paris, Aarhus. Hvad gør en by til en by? Hvordan opstår den? Og hvorfor ligger en stor middelalderby som svenske Skanør i dag øde hen? Er by og land på vej til at blive genforenet? Kan vi mon lære noget af Asterix-byplanlæggeren Designus? Og hvordan ser fremtidens by ud? Et lille fællesskab, hvor alt er indenfor 15 minutters rækkevidde? Medvirkende:Carsten Jahnke, lektor i historieEllen Braae, professor i landskabsarkitektur og planlægningMusik:Hegstrup, T...2020-10-0934 minTankelynEn seksualitetHvornår opstår en seksualitet? Og hvad sker der, når seksualiteten går tabt? Betyder seksualundervisningen i Danmark noget for vores seksuelle udvikling? Hvorfor tænder nogle på at se mænd falde ned ad trapper, mens andre bliver opstemte af kvinder i regnfrakker? Og hvordan kan det være, at magthaverne i både diktaturer og velfærdstater igen og igen har villet blande sig i vores seksualitet? Er vi på vej mod en bredere forståelse af, hvad seksualitet er – eller er der globale kræfter, der trækker i den modsatte retning?Medvirkende:2020-09-1831 minTankelynEn religionOver 84 procent af verdens befolkning er religiøse. Og det tal er stigende. Men hvad er en religion egentlig? Hvordan opstår den? Og hvordan kan en religion ligge død og begravet under Bellahøj Bakke? Hvad sker der med vores religiøsitet, når vi oplever store kriser som COVID19 og naturkatastrofer? Kan vi finde svaret på Google? Har kristendommen peaket? Og hvorfor er det egentlig, at vi som mennesker – og samfund - har en trang til at tro på noget såkaldt større end os selv? Medvirkende:Morten Warmind, lektor i religionssociologiJeanet S...2020-09-0431 minTankelynEn retsstat’Retsstaten er under pres’. Det udtryk har du måske hørt før. Men hvad er en retsstat egentlig? Og hvordan opstod den i Danmark? Kan vi eksportere den? Og hvad er den største trussel imod den? Hvordan kan et diktatur være en retsstat og et demokrati ikke være det? Og hvad har Tintin med det hele at gøre?Medvirkende:Helle Vogt, professor i retshistorieJacob Gerner Hariri, professor MSO i statskundskabMusik:Hegstrup, Thybo og SørensenEn podcast fra Københavns Universitet produceret af David Pepe B...2020-08-2132 minTankelynEt livHvordan lyder det, når et menneskeliv bliver skabt? Og hvornår sker det, helt præcist? Hvorfor bliver vi gamle? Og hvor gamle kan vi egentlig blive? 1000 år, mener nogle forskere. Men hvis det er fremtiden, at vi lever næsten evigt, hvorfor er der så flere og flere mennesker, der tror på efterlivet? Og hvad findes der af svar på, hvad der sker der?Medvirkende:Lene Juel Rasmussen, professor i molekylærbiologiNiels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologiMusik:Hegstrup, Thybo og SørensenEn podcast fra Københavns...2020-04-1633 minTankelynEt sprogDu bruger det hver dag. Lige nu faktisk. Ligesom generationer før dig også har brugt det. Den gang var det noget andet og alligevel det samme: Nemlig det danske sprog. Hvornår opstod det? Hvordan har det udviklet sig? Er det stadig det samme sprog om 100 år, når vi, der lever i dag, ikke længere kan forstå det? Og hvorfor opfandt naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted mere end 2000 ord – og hvad har han egentlig at gøre med titlen på denne podcast?Medvirkende:Birgit Anette Rasmussen Olsen, professor i indoeuropæiske sprogAndrew D. Jackson, pro...2020-03-2431 minTankelynEn nationHvornår opstod nationen Danmark? Og hvad er Danmark egentlig? En sindstilstand bygget af sange og monumenter? Et landbrugssamfund af flæsk og bacon? Kan vi stadig kalde det Danmark, når det ser helt anderledes ud end på Christian den 4.s tid? Og hvis "Vort gamle Danmark skal bestå", hvordan sikrer vi så det? Og hvad er dét for en institution, som nogle mener redder nationen, mens andre mener, at den selvsamme institution er opskriften på selveste undergangen?Medvirkende:Jes Fabricius Møller, lektor i historieMarlene Wind, professor i statskundskabMusik:2020-03-1029 min
Hvad vi egentlig ved om børns trivselDin tilknytningstil kan dirigere dit voksne liv - uden du aner det.Den tilknytningstil, vi udvikler som helt små, kan hænge ved hele livet, og kan spille ind i venskaber, i jobbet og ISÆR i parforholdet. Så kender du din egen tilknytningstil og ved du, hvad den betyder i dit liv ? Forskere i psykologi på Københavns Universitet bruger viden om voksnes tilknytningstil når de fx har familier i terapi.2020-03-0900 minTankelynVerdeners skabelse, undergang og genopståenVi begynder med begyndelsen. Starten på alting og al tid. Meteoren, der udslettede dinosaurerne og den 6. masseudryddelse. Klimakrise, biodiversitetskrise og det, der kommer efter. For er verden helt til rotterne, når vi mennesker ikke er her længere?Medvirkende: Troels Petersen, lektor i eksperimentel subatomar fysikKatherine Richardson, professor i biologisk oceanografiMusik:Hegstrup, Thybo og SørensenEn podcast fra Københavns Universitet produceret af David Pepe Birch og Mikkel Andreas Beck.Lyt til flere podcasts fra Københavns Universitet her
2020-02-2732 min
Lyd fra NorS: Nordiske studier og sprogvidenskabToplederkommunikation og fremtidens rådgiverDet er ikke, som tidligere, blot en sproglig opgave at være kommunikationsrådgiver. I dag forventes der blandt andet en bredere forretningsmæssig forståelse, hvor indsigt i nye tendenser og værktøjer som big data og kunstig intelligens er en stor del af arbejdet.I optagelsen, som er fra 12. november 2019, diskuterer lektor i Kommunikation på Københavns Universitet Gitte Gravengaard og associeret partner hos RelationsPeople Anders Monrad Rendtorff hvad god kommunikationsrådgivning består i – nu og i fremtiden. De gennemgår, hvad den dygtige og effektive kommunikationsrådgiver skal kunne, og hvilke muligheder og udfordringe...2019-11-1956 min
Lyd fra NorSToplederkommunikation og fremtidens rådgiverDet er ikke, som tidligere, blot en sproglig opgave at være kommunikationsrådgiver. I dag forventes der blandt andet en bredere forretningsmæssig forståelse, hvor indsigt i nye tendenser og værktøjer som big data og kunstig intelligens er en stor del af arbejdet.I optagelsen, som er fra 12. november 2019, diskuterer lektor i Kommunikation på Københavns Universitet Gitte Gravengaard og associeret partner hos RelationsPeople Anders Monrad Rendtorff hvad god kommunikationsrådgivning består i – nu og i fremtiden. De gennemgår, hvad den dygtige og effektive kommunikationsrådgiver skal kunne, og hvilke muligheder og udfordringer d...2019-11-1956 min
Lyd fra NorS: Nordiske studier og sprogvidenskabSprogpolitik i praksis – på Københavns UniversitetPh.d. Camilla Falk Rønne Nissen fortæller i denne optagelse om sine erfaringer fra feltarbejde i det internationale klasseværelse: Hvordan ser den praktiske virkelighed ud for Københavns Universitets sprogpolitik når man kommer ud blandt studerende på internationale uddannelser?Er den praktiske virkelighed, som en studerende udtrykte det, at "det er sygt nederen at sidde der og ikke kunne følge med og ikke vide hvad folk snakker om, når man egentlig er blevet lovet at nu går man på en international uddannelse"?Foredraget blev holdt 7. november 2019 i forbindelse med sympos...2019-11-1527 min
Lyd fra NorSSprogpolitik i praksis – på Københavns UniversitetPh.d. Camilla Falk Rønne Nissen fortæller i denne optagelse om sine erfaringer fra feltarbejde i det internationale klasseværelse: Hvordan ser den praktiske virkelighed ud for Københavns Universitets sprogpolitik når man kommer ud blandt studerende på internationale uddannelser?Er den praktiske virkelighed, som en studerende udtrykte det, at "det er sygt nederen at sidde der og ikke kunne følge med og ikke vide hvad folk snakker om, når man egentlig er blevet lovet at nu går man på en international uddannelse"?Foredraget blev holdt 7. november 2019 i forbindelse med symposiet...2019-11-1527 min
Lyd fra NorS: Nordiske studier og sprogvidenskabTak for 50 år! Afskedsforelæsning af Hanne RuusProfessor i Dansk sprog Hanne Ruus holdt afskedsforelæsning den 1. oktober 2019. I optagelsen fortæller hun om de mest interessante emner hun har beskæftiget sig med i sine 50 år på Københavns Universitet, lige fra introduktionen af humanistisk IT i 1980'erne over hyppighedsundersøgelser i moderne dansk og til Dansk Folkevisekultur 1550-1700.
2019-10-0553 min
Lyd fra NorSTak for 50 år! Afskedsforelæsning af Hanne RuusProfessor i Dansk sprog Hanne Ruus holdt afskedsforelæsning den 1. oktober 2019. I optagelsen fortæller hun om de mest interessante emner hun har beskæftiget sig med i sine 50 år på Københavns Universitet, lige fra introduktionen af humanistisk IT i 1980'erne over hyppighedsundersøgelser i moderne dansk og til Dansk Folkevisekultur 1550-1700.2019-10-0553 min