podcast
details
.com
Print
Share
Look for any podcast host, guest or anyone
Search
Showing episodes and shows of
NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Shows
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Kristin Eiríksdóttir og Kim Simonsen: Nordisk Råds Litteraturpris. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2024
I et eksklusivt samarbejde med Nordisk Ministerråd byder NORD velkommen til to af de nominerede forfattere til Nordisk Råds litteraturpris 2024. Prisen uddeles til et skønlitterært værk, der lever op til høje kunstneriske og litterære krav. Samtalen er modereret af Tore Leifer. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
2024-10-10
43 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Naja Marie Aidt og Kathrine Nedrejord: Traume og Vold. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2024
Naja Maria Aidt har med Øvelser i mørke skrevet en roman om at havne i et traumelandskab. En usentimental bog om vold og venskab, om kærlighed og ikke mindst om, hvad det er at være kvinde. For romanen Forbryder og straf blev Kathrine Nedrejord nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Her tager offeret ordet og udforsker med litterær uforbeholdenhed voldens efterdønninger. De to forfattere mødes i en samtale om traume og vold. Samtalen er modereret af Anne Green Munk. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Bibl...
2024-10-10
49 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Trude Marstein og Dy Plambeck: Det nære og det intime. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2024
Norske Trude Marstein er aktuel med romanen Egne børn og danske Dy Plambeck med Mod midnatssolen. Til NORD - Nordisk Litteraturfestival mødes de til en samtale om det nære og det intime og om at udvide forestillingen af, hvad familien er for en størrelse. Samtalen er modereret af Ditte Nesdam-Madsen Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
2024-10-10
46 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Mathilde Walter Clark, Jens Christian Grøndahl og Christina Hesselholdt - Sprog og Natur. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2024
Hvad er forholdet mellem litteraturen og naturen i dag? Og hvad stiller forfatteren op med naturen? Hvordan forholder det sprog, vi bruger, sig til den virkelighed, der skal forestille at beskrive? Hvilket kritisk litterært sprogarbejde skal til for at tale om en (forsømt) natur? Møde Mathilde Walter Clark, Jens Christian Grøndahl og Christina Hesselholdt til en samtale om sprog og natur. Samtalen er modereret af Anja Bo. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
2024-10-10
45 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Stina Ekblad, Ursula Andkjær Olsen og Agneta Rahikainen: Spot på Edith Södergran. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2024
Hun var kun 31 år, da hun døde. Alligevel revolutionerede hun den moderne nordiske digtning. Hun betragtes som en af det 20. århundredes største digtere - finlandssvenske Edith Södergran. På NORD stiller vi skarpt på digteren. Mød en af verdens førende Södergran-forskere, Agneta Rahikainen, digteren Ursula Andkjær Olsen - hvis gendigtning af Södergrans samlede digte netop er kommet på dansk - og skuespiller og forfatter Stina Ekblad i en samtale om forfatteren, der var langt forud for sin tid. Södergrans digtning spænder vidt, fra romantisk ladede ungdomsdigte over symbolisme...
2024-10-10
51 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Dy Plambeck, Naja Marie Aidt og Sebastian Nathan: Her er du er blandt venner. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2024
Venskaberne dukker op alle steder i den nyere, nordiske litteratur. Men hvad er venskabsrelationen for en størrelse? Hvad er det for en type fællesskab? Hvorfor er venskaber så vigtige? Og er litteraturen også en ven? Tre af årets mest omtalte forfattere undersøger det hele nærmere. Du kan med fordel lytte sammen en eller flere af dine venner. Samtalens moderator er Marie Carsten Pedersen. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
2024-10-10
49 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Svend Åge Madsen og Anders Søgaard: Teknologi og begær. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2024
Hvor går grænserne for teknologien, og hvordan adskiller kunstig intelligens sig fra det at være menneske? Mød en af dansk litteraturs grand old men, Svend Åge Madsen, i samtale om kunst, teknologi og begær med Anders Søgaard, forfatter og en af Danmarks førende eksperter i kunstig intelligens. Samtalens moderater er Katrine Hornstrup Yde. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
2024-10-10
44 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Johanne Lykke Holm, Nanna Goul og Rasmus Daugbjerg: Mystik og eventyr i ny nordisk litteratur. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022
Skal man vende sig mod hekse og trolde for at forstå vores samtid? Hvordan kan det være, at det mystiske og mytologiske stof pludselig er så nærværende i den nye nordiske litteratur? NORD stiller spørgsmålene til tre markante, romanaktuelle forfattere. Johanne Lykke Holm skriver ildevarslende i romanen 'Strega' om det hverdagslige og det undergangstunge. Om skønhed og det forfærdende. Nanna Goul udforsker i romanen 'Heksens alfabet' med en mild sørgmunter åbenhed naturen, uroen og det, der spøger fra fortiden – og i natten. Rasmus Daugbjerg...
2024-03-13
43 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Iben Mondrup: Tavshed og tilhørsforhold. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2023.
Iben Mondrup er opvokset i Grønland, et land, der har sat sit præg på det prisbelønnede forfatterskab. Nu afslutter hun trilogien om de adopterede grønlandske børn Tabita og Vittu med romanen Bjørn. Oplev hende til en samtale om tavshed og tilhørsforhold. Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer – på sine egne og andres vegne. I romanen går vejen tilbage til Grønland. Tabita søger efter sin biologiske mor, og hun ved ikke, at også hendes bror Vittu nu befinder sig i Grønland. Også børnen...
2023-12-15
41 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Glenn Bech og Andrzej Tichý: Klasse. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2023.
Glenn Bech har lynhurtigt markeret sig som en markant stemme i dansk litteratur, og den svensk-polsk-tjekkiske forfatter Andrzej Tichý som en virtuos litterær stemme i nordisk samtidslitteratur. Begge skriver de med en indigneret energi, mens de peger på forskelle, sociale såvel som menneskelige. Med udgangspunkt i Bechs manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet og Tichýs roman Elendigheden mødes de til en samtale om klasse. Samtalen modereres af Anja Bo.
2023-12-15
47 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Roy Jacobsen og Anders Engberg-Pedersen: Krig og kunst. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2023.
Roy Jacobsen har udmærket sig som en stor, litterær samfunds-kronikør og har ikke mindst udforsket krigens væsen i flere af sine romaner. Professor Anders Engberg-Pedersen forsker i hvordan krig, kultur og litteratur former hinanden. De to mødes til en samtale om krig og kunst. Roy Jacobsen har med sine knap 30 udgivelser sat et vægtigt aftryk på norsk samtidsprosa. Han er aktuel med romanen De uværdige – en fortælling om krig og overlevelse i et kriminelt miljø i 40’ernes Oslo. En række fattige børn vokser op i et kvarter, hvor ingen nogens...
2023-12-15
40 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Victoria Benedictsson: Elisabeth Åsbrick, Lina Wolff og Klaus Rothstein. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2023.
På NORD mødes Elisabeth Åsbrink, Lina Wolff, som i lighed med Benedictsson kommer fra byen Hörby, og Klaus Rothstein, der står bag DR’s podcastserie ”Det moderne sammenbrud” om forholdet mellem Victoria Benedictsson og Georg Brandes”, til en samtale om forfatteren. Moderator: Elisabeth Møller Jensen Opbrud og oprør prægede svenske Victoria Benedictssons forfatterskab, som betragtes som afgørende i det moderne gennembruds litteratur. Benedictsson forelskede sig vildt i Georg Brandes, lærte August Strindberg at kende og festede med Henrik Ibsen. Hendes forfatterskab udfoldede sig i en ganske kort periode...
2023-12-15
50 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Sebastian Lynggaard og Geir Gulliksen: Hey, Mand. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2023
Hvad er mandlig identitet egentlig for en størrelse? Og hvordan skriver man om den? Sebastian Lynggaard og Geir Gulliksen mødes til en samtale om, hvorfor det kan føles umuligt at gå på gaden i regnen med en lille rød paraply, om skam og vrede, forventninger og om frirummet for den moderne mand.
2023-12-15
50 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Cora Sandel: Hilde Rød-Larsen, Rakel Haslund-Gjerrild og Ingeborg Arvola. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2023
NORD sætter spotlight på Cora Sandel sammen med forfatterne Hilde Rød-Larsen, Rakel Haslund-Gjerrild og Ingeborg Arvola. Cora Sandel er anerkendt i hele verden for sit forfatterskab og særligt Alberte-trilogien betragtes som en moderne klassiker. Samtalen modereres af Anita Frank Goth.
2023-12-15
42 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Asta Olivia Nordenhof: Djævlebogen. NORD Nordisk Litteraturfestival 2023
Asta Olivia Nordenhof gæster NORD med sin længe ventede roman Djævlebogen – en del af den romanføljeton, som er blevet kaldt "et af 2020’ernes mest ambitiøse litterære projekter". ASTA OLIVIA NORDENHOF (DK) (f. 1988) debuterede i 2011 med 'Et ansigt til Emily'. Hun fik sit gennembrud med digtsamlingen 'det nemme og det ensomme' fra 2013, der blev tildelt Montanas Litteraturpris. I 2020 udkom hendes første roman, 'Penge på lommen'.
2023-12-15
46 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Hanne Ørstavik & Christina Hesselholdt: Tab, kærlighed og længsel. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022
Hanne Ørstavik og Christina Hesselholdt mødes i en samtale om deres forhold til det at skrive, om sprog og det at skrive om dem, der er gået bort, om kærlighed. Hesselholdts seneste bog, ’Feje blade sammen op mod vinden’ (2021), er en roman om at rejse tilbage i tid og være sammen med dem, man elsker, men som ikke længere er her, og en fortælling om at forandre sig i en hastigt forandrende verden, der ikke venter på nogen. Hanne Ørstaviks roman ’Ti amo’ (da. 2021) lægger sig tæt op ad virkeligheden. Et f...
2023-01-20
44 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Kim Leine & Leif Davidsen - Storpolitiske intriger. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022
Kim Leine og Leif Davidsen mødes for første gang til en samtale om at bruge det storpolitiske stof og om forholdet til Rusland. Kim Leine har med sin seneste roman Karolines kærlighed skabt en roman, der kribler af storpolitiske intriger, spionage og magtbegær. En hyperaktuel spændingsroman om farlige forbindelser i Danmark og Rusland. Leif Davidsen er aktuel med den spændingsmættede roman Lenins bodyguard – en roman om idealisme og terror, om spionage og magt og verdenshistorisk kaos – ikke mindst i Rusland. Moderator: Anja Bo. Podcasten er udgivet...
2023-01-20
44 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Merete Pryds Helle. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022
Hvem er vi egentlig? Hvordan ser vi på os selv? Og hvordan præger historien os? Der løber en nysgerrigt afsøgende rød tråd igennem den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helles forfatterskab, et forfatterskab, der er præget af virtuos sproglig sensibilitet. Mød hende på NORD med romanen ’Det vågne hjerte’. BEMÆRK: Dette er et uddrag af samtalen fra NORD 2022. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Læs mere om NORD på nordfestival.dk
2023-01-20
19 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Quynh Tran & Josefine Klougart: Hvor har jeg hjemme? NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022
Hvornår føler man sig egentlig hjemme, hvor hører man til? Det taler Josefine Klougart og Quynh Tran om, når de mødes på scenen. Samtalen mellem den finlandssvenske forfatter Quynh Tran og den danske forfatter Josefine Klougart tager udgangspunkt i Quynh Trans debutroman ’Skygge og Svalhed’ og Josefine Klougarts roman ’Alt dette kunne du få’. Moderator: Tore Leifer. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Læs mere om NORD på nordfestival.dk
2023-01-20
51 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Monika Fagerholm & Victoria Kielland: Vold og begær. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022
Det voldsomme, det vilde og begærlige: Både Monika Fagerholm og Victoria Kielland skriver fra et sted, der balancerer på kanten af afgrunden. De mødes til en samtale om vold og begær. I romanen ’Lola omvendt’ kredser Fagerholm om temaer, som har gjort hendes signatur uomgængelig i den nordiske samtidslitteratur: vold, det ubehagelige, som forbliver usagt, lokalsamfundets kollektive fortrængninger. Det er en både sorgfuld og kritisk litterær thriller. Stortalentet Victoria Kielland er blevet kaldt en af Norges mest opsigtsvækkende forfattere. Hun træder sine egne viltre litterære veje og ejer...
2023-01-20
56 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Annette K. Nielsen: Om Lyd. NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL 2022
Man kan ikke skille lyd fra litteratur. Men hvad skal vi lytte efter i litteraturen? Kan man være fælles om et soundtrack, når man er på en litteraturfestival? Og hvorfor bliver vi følelsesmæssigt påvirket, når vi aktiverer vores hørelse? Annette K. Nielsen har i et samarbejde med forfatteren Leonora Christina Skov skrevet den anmelderroste bog 'Med på en lytter – en rejse i lytningens univers'. Her udfolder hun, hvordan verden egentlig lyder, hvor meget larm vi omgiver os med, og hvordan vi bliver bedre til både at lytte og ly...
2023-01-20
33 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Kristina Stoltz: For evigt. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022
Kristina Stoltz for første gang får lejlighed til at fortælle om sin roman For evigt foran et publikum. Bogen er på tidspunktet for samtalen, slet ikke udkommet endnu. Kristina Stoltz taler med om romanen, en samtidsroman om tre generationer af kvinder, om familieskæbner, omsorgssvigt, kærlighed og venskaber. Med sig på scenen har hun Jeppe Bangsgaard, som bl.a. er journalist og forfatter til bogen værksteder — at skrive i lys og mørke, en række forfatterinterviews med nordiske forfattere. Det er ham der interviewer Kristina Stoltz. Podcasten er udgivet af...
2023-01-20
41 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Med på NORD 1 af 2 NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021
Vi tager temperaturen på den nordiske litteratur, når du er med på NORD - Nordisk litteraturfestival. Et litterært topmøde, der fandt sted på biblioteket og kulturhuset Kulturværftet i Helsingør i midten af september 2021. Måske var du der og har lyst til at genopleve det. Måske nåede du det ikke. Måske bor du for langt væk. Uanset din grund til at lytte med, så møder du i denne podcast et mosaik af citater fra forfattere, moderatorer, litteratureksperter og publikum. I denne podcast gennemlever du dagen, når du får de mest s...
2023-01-18
14 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Med på NORD 2 af 2 NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021
Vi tager temperaturen på den nordiske litteratur, når du er med på NORD - Nordisk litteraturfestival. Et litterært topmøde, der fandt sted på biblioteket og kulturhuset Kulturværftet i Helsingør i midten af september 2021. Måske var du der og har lyst til at genopleve det. Måske nåede du det ikke. Måske bor du for langt væk. Uanset din grund til at lytte med, så møder du i denne podcast et mosaik af citater fra forfattere, moderatorer, litteratureksperter og publikum. I denne podcast gennemlever du dagen, når du får de mest s...
2023-01-18
13 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Anne Lise Marstrand-Jørgensen & Maria Hesselager: Vendt mod fortiden. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021.
Den historiske romans revival. Forfatterne Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Maria Hesselager indtager begge det historiske territorium i henholdsvis ”Margrete 1” og ”Jeg hedder Folkví”, to romaner der udspiller sig i middelalderens og vikingetidens Skandinavien. Men hvad får nutidens forfattere til at vende sig mod fortiden? Samtalens moderator: Tore Leifer. NORD – Nordisk litteraturfestival fandt sted på Kulturværftet i Helsingør 18. september 2021. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Læs mere om NORD på nordfestival.dk
2023-01-18
50 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Rakel Haslund-Gjerrild & Kristian Ditlev Jensen - Sans! NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021
Efter mere end et år med nedlukninger og berøringsangst har vi brug for at skrue op for vores sanseapparat. Her kommer litteraturen os i møde. Forfatteren til den anmelderroste ”Adam i Paradis” om maleren Kristian Zahrtmann, Rakel Haslund-Gjerrild, taler med forfatteren Kristian Ditlev Jensen, der er aktuel med romanen ”Bar”, om kunstnerisk lydhørhed, sanselighed og synæstesi. Moderator for samtalen: Klaus Rothstein. NORD – Nordisk litteraturfestival fandt sted på Kulturværftet i Helsingør 18. september 2021. Læs mere om NORD på nordfestival.dk
2023-01-18
53 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Tone Schunnesson NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021
Tone Schunnesson er længe blevet betragtet som en af de væsentligste nye stemmer i svensk samtidslitteratur. Hun gæster festivalen med romanen ”Dagene, dagene, dagene”. En begavet og kompromisløs roman om influencerliv og menneskelig nedtur. Om fornedrelse og selvbilleder. Om de transaktioner, vi foretager: arbejde, venskaber, sex. Og ikke mindst penge. NORD – Nordisk litteraturfestival fandt sted på Kulturværftet i Helsingør 18. september 2021. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Interviewer: Oskar Fehlauer Læs mere om NORD på nordfestival.dk
2023-01-18
42 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Rasmus Glenthøj & Bertel Haarder - Skandinavisme - før og nu. NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021
Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om skandinavisme? På baggrund af Rasmus Glenthøjs bog ”Union eller undergang”, der bringer ny viden om Skandinaviens historie frem i lyset, taler han med præsident for Nordisk Råd, Bertel Haarder, om skandinavismens opståen, og hvordan man kan forholde sig til begrebet i dag. Samtalens moderator: Tore Leifer. NORD – Nordisk litteraturfestival fandt sted på Kulturværftet i Helsingør 18. september 2021. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Læs mere om NORD på nor
2023-01-18
52 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Geir Gulliksen & Kirsten Thorup - Frigørelse, Overskridelse NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021
Norske Geir Gulliksen og danske Kirsten Thorup er begge optagede af de små bevægelser, der forårsager de store skred i livet. De to forfattere mødes for første gang på scenen til en samtale om frigørelse og overskridelser. NORD – Nordisk litteraturfestival fandt sted på Kulturværftet i Helsingør 18. september 2021. Samtalen bliver modereret af Nanna Mogensen. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Læs mere om NORD på nordfestival.dk
2023-01-18
48 min
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Jón Kalman Stefánsson NORD - Nordisk Litteraturfestival 2021
Jón Kalman Stefánsson skriver prosa, som var det poesi og betragtes i dag som en af Islands allerstørste forfattere. Han gæster NORD med ’Stjernernes knitren’ – en barndomsskildring, en sorgroman og en fortælling om fantasiens kraft. NORD – Nordisk litteraturfestival fandt sted på Kulturværftet i Helsingør 18. september 2021. Interviewer: Jes Stein Pedersen. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Læs mere om NORD på nordfestival.dk
2023-01-18
52 min
Den Rette Hylde
Afsnit #47 - Turen går til: NORD - Nordisk Litteraturfestival 2019
Den Rette Hylde på usikker grund! I ugens afsnit er vi taget til litteraturfestival om nordisk litteratur - NORD 2019. En festival om der bød på forfattersamtaler om alt fra feminisme og fremtidsscenarier til filosofiske spørgsmål om ål og hvordan man egentlig beskriver, hvad der foregår i ens hoved. Men også en festival der i høj grad fik os ud af vores comfort-zone, og måske gav os blod på tanden til nye (nordiske) læseoplevelser! Lyt med når vi snakker om vores forventninger til og oplevelser på NORD, og hvordan det måske egentlig har været et sp...
2019-09-22
00 min