Shows
GrundtankerTeaser: Formidlingsakademiet – Benjamin Rud Elberth: Skab din tilstedeværelse som ekspert på sociale medierDu lytter til et klip fra podcasten Formidlingsakademiet, en af Videnskabernes Selskabs andre podcasts. Lyt til hele episoden via Formidlingsakademiets kanal og få konkrete råd til at bruge sociale medier strategisk og effektivt. Her deler kommunikationsrådgiver Benjamin Rud Elberth sin viden om, hvordan du bygger en digital tilstedeværelse, der gør en forskel.Vært: Alexandra Brandt Ryborg JønssonGæst: Benjamin Rud ElberthTilrettelæggelse og produktion: Stine JacobsenMusik: Joshua LindemannVidenskabernes Selskab står bag Formidlingsakademiet, som er støttet af Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.2025-05-0602 min
GrundtankerKan kreativitet sættes på formel? Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit spørger vi:Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme, kreative geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståelse af kreativitet og kreative processer?Kom med adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller og profess...2025-04-1441 minGrundtankerKan kunstig intelligens erstatte lægen? Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit ser vi på sundhedsvæsenets vilkår, når det kommer til brug af kunstig intelligens:Forskellighed giver robusthed. At vi mennesker ikke er kloner og ikke dør af det samme, er derfor en styrke for os som art. Men det er en udfordring for læger og for sundhedssystemet, at vi er så komplekse. Og det er også en udfordring, når kunstig intelligens kastes ind i ligningen.Men hvad er mulighederne, og hvad er udfordringerne ved at bruge kunstig intelligens...2025-04-1145 minGrundtankerNår kunstig intelligens profilerer: Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit spørger vi: Kan kunstig intelligens hjælpe flere i arbejde? Eller opdage folk, der forsøger at snyde med offentlige ydelser? I denne episode dykker vi bl.a. ned i et dansk forsøg med profilering af jobsøgende, der gik galt, og taler om, hvordan brugen af algoritmer til at vurdere borgernes langtidsledighedsrisiko resulterede i diskriminerende afgørelser. Men hvad er erfaringerne fra andre lande? Er kunstig intelligens altid en dårlig løsning i offentlig sagsbehandling? Og hvad ville der ske, hvis vi bru...2025-04-0741 minGrundtankerKan kunstig intelligens redde naturen? Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad kunstig intelligens kan gøre for naturen:Der er milliarder af træer i verden, og det er menneskeligt umuligt at tælle dem. Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, skal vi have overblik over, hvordan vores økosystemer - herunder verdens skove - forandrer sig over tid. Det har et hold forskere med professor i geovidenskab Rasmus Fensholt i spidsen sat sig for at løse.Mængden af tilgængelige satellitdata er eksploderet inden for de senes...2025-04-0441 minGrundtankerVi har sprunget buk over Turing-testen: Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit spørger vi: Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner er lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens?Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og diskuterer, hvad kunstig intelligens betyder for, hvordan vi kommunikerer med hinanden.2025-03-3141 minGrundtankerSkal vi give kunstig intelligens grønt lys i trafikken? Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit taler vi om grøn bølge: Grøn bølge, det er skønt. Man sætter foden på speederen og sørger for at køre præcis den tilladte hastighed. Og så glider man bare lige gennem alle lyskrydsene uden at skulle sætte farten ned, speede op eller bremse. Sådan er ideen om grøn bølge i hvert fald, men virkeligheden er bare som regel en anden. Selv hvis man kører alene på en strækning klokken tre om natten, er det...2025-03-2839 minGrundtankerKampen om intimiteten: Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit spørger vi: Med udviklingen inden for kunstig intelligens bliver techgiganternes muligheder for at udnytte vores følelser og vores biologi stadigt mere avancerede. Men hvilke konsekvenser har det for vores sociale relationer, vores demokrati og vores samfund, at store virksomheder ved hjælp af kunstig intelligens kan kapitalisere på vores følelser og manipulere os til at blive hængende på deres platforme?Hør professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i sprogteknologi Anders Søgaard i en samtale om kunstig inte...2025-03-2439 minGrundtankerKan maskiner tænke? Hvordan ved vi det?Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit spørger vi: Hvad dækker begrebet ”kunstig intelligens” egentlig over? Kan vi sige, at maskiner er intelligente? Og hvornår blev de det i så fald?Var de allerede intelligente inden seminaret på Dartmouth College i 1956, hvor begrebet ”kunstig intelligens” for alvor fik vind i sejlene? Var det, da det lykkedes skakcomputeren Deep Blue at slå verdensmesteren i skak i 1997? Eller da AlphaGo slog verdens næsthøjest placerede spiller i spillet Go i 2016? Eller er det først med de nye sprogmodeller, a...2025-03-2134 min
Niels Bohr InstitutetInterview med Dorthe Dahl-Jensen om EGRIP-projektetI januar 2025 samledes omkring 80 forskere i København i et ugelangt symposium for at fremlægge deres resultater fra EGRIP-projektet. Det foregik i Videnskabernes Selskab, og var et resultat af 9 års feltarbejde på den Grønlandske indlandsis, dog afbrudt af 2 års COVID i 2020 og 2021.
Omkring halvdelen af de 80 fremmødte kommer fra fra Canada, USA, Japan, Korea og de fleste lande i Europa, og det er lige præcis hvad der er plads til i Videnskabernes Selskab.
Efter syv års boring var de gennem 2670 meter indlandsis nede ved grundfjeldet, og nu havde projektet nået sin afsl...2025-02-1206 minNiels Bohr InstitutetInterview med Dorthe Dahl-Jensen om EGRIP-projektetI januar 2025 samledes omkring 80 forskere i København i et ugelangt symposium for at fremlægge deres resultater fra EGRIP-projektet. Det foregik i Videnskabernes Selskab, og var et resultat af 9 års feltarbejde på den Grønlandske indlandsis, dog afbrudt af 2 års COVID i 2020 og 2021.
Omkring halvdelen af de 80 fremmødte kommer fra fra Canada, USA, Japan, Korea og de fleste lande i Europa, og det er lige præcis hvad der er plads til i Videnskabernes Selskab.
Efter syv års boring var de gennem 2670 meter indlandsis nede ved grundfjeldet, og nu havde projektet nået sin afsl...2025-02-1206 minKøbenhavns Universitets VideoportalInterview med Dorthe Dahl-Jensen om EGRIP-projektetI januar 2025 samledes omkring 80 forskere i København i et ugelangt symposium for at fremlægge deres resultater fra EGRIP-projektet. Det foregik i Videnskabernes Selskab, og var et resultat af 9 års feltarbejde på den Grønlandske indlandsis, dog afbrudt af 2 års COVID i 2020 og 2021.
Omkring halvdelen af de 80 fremmødte kommer fra fra Canada, USA, Japan, Korea og de fleste lande i Europa, og det er lige præcis hvad der er plads til i Videnskabernes Selskab.
Efter syv års boring var de gennem 2670 meter indlandsis nede ved grundfjeldet, og nu havde projektet nået sin afsl...2025-02-1206 min
GrundtankerFra menageri til åbent laboratorie – rundtur i zoo med zoologisk direktør Mads Frost BertelsenZoologiske haver er meget mere end søde dyr og vaffelis. De er steder, hvor forskerne har en unik mulighed for at blive klogere på de eksotiske dyr og deres fysiologi, metabolismer og sygdomme. Og der mangler vi meget viden, selvom den zoologiske medicin har udviklet sig meget, især de senere årtier.I denne episode af Grundtanker kigger vi sammen med zoologisk direktør i København Zoo Mads Frost Bertelsen på, hvordan man bedriver forskning i en have, de fleste nok forbinder med flotte fjer, farver og fremmede lugte, og vi besøger både giraffer, moskusokser og...2024-12-0443 minGrundtankerNår krig og kultur mødes på kamppladsen. Med professor Anders Engberg- Pedersen.I denne episode af Grundtanker skal det handle om det spændende og problematiske samspil mellem krig og kultur – i brætspil, romaner, træningsprogrammer og virtual reality-verdener. Professor Anders Engberg-Pedersen beskæftiger sig netop med dette krydsfelt, hvor hans særlige interesse er fiktion og de “forestillede verdener”, i det komplekse samspil.Forskningen har bragt ham i mange retninger – fra militærteoretikere som Clausewitz til virtual reality-spil – men noget af det, han især har beskæftiget sigmed i de senere år, det er det, man kalder ‘useful fiction’ – krigsromaner, der samtidighævdes at kunne bruges næsten som en...2024-11-2746 minGrundtankerHvilken slags familie er I? Med professor Mads Meier Jæger.Ser I X Factor sammen i sofaen eller sidder I med hver jeres iPad? Går børnene til håndbold eller klaver? Tager I på museum eller til bageren, når I skal hygge jer? Familiens fælles aktiviteter – og hvor planlagte, de er – er i høj grad med til at bestemme, hvordan børn udvikler sig, og lægger på mange måder grundstenene til deres senere liv.Man taler om familiernes læringsmiljø – en blanding af hverdagsaktiviteter, samtaler, kulturelt forbrug, følelsesmæssigt klima, struktur og ikke mindst forældrenes forventninger til deres børn. I denne episode af Grundt...2024-11-2046 minGrundtankerFra elementarpartikler til avanceret kræftbehandling. Med speciallæge og professor Liselotte Højgaard.I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels BohrInstitutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fraden forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mestavancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der heddernuklearmedicin.Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde medbehandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabeligefremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag hel...2024-11-1348 minGrundtankerDet digitale diplomati. Med professor Rebecca Adler-Nissen.De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af detanaloge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, menhar også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser.Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, derarbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’.Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høremeget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor v...2024-11-0648 minGrundtankerBilligere og bedre modgift kan redde tusinder af slangebidsofre. Med professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgift...2024-10-3043 minGrundtankerEr man nogensinde rigtigt alene? Historien om privathed. Med professor Mette Birkedal Bruun.Ifølge FN's erklæring om menneskerettigheder har man helt grundlæggende ret til et privatliv. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke alligevel. For hvad er privatliv, eller privathed, egentlig, og hvordan har begrebet og de konkrete rettigheder udviklet sig gennem tiden? Og hvordan går det med privatheden i en verden med overvågningskameraer, digitale fodspor, globale techgiganter og alt det andet, der hører til et moderne liv? Mette Birkedal Bruun er professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, og hun har især beskæftiget sig med, hvordan middelalderens munke har trukket sig tilbage fra verden i...2024-10-2349 minGrundtankerEt helt nyt Danmarkskort, skabt af mikroorganismer. Med professor Mads Albertsen.Mikroorganismer findes allevegne omkring os – og indeni os. Men selvom vi på mange måder lever i bakteriernes verden, så er der stadig meget, vi ikke ved om vores bittesmå naboer. Og det skal der gøres noget ved. For der er et stort potentiale i at udforske anvendelsen af mikroorganismer i fødevareproduktion, i bekæmpelse af forurening, i behandling af sygdomme og i mange andre sammenhænge. Det mener i hvert fald professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, der specifikt arbejder med at bruge og udvikle metoder til DNA-analyse af mikroorganismerne. Mads bruger dog også metoderne til konkrete projekter...2024-10-1652 min
Hvordan ved vi det?Kan kreativitet sættes på formel?Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme, kreative geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståelse af kreativitet og kreative processer?Kom med adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller og professor i interaktionsdesign Peter Dalsgaard, når de besøger Kunstskolen Bifrost i Randers for at tale med kunstnern...2024-10-0241 minHvordan ved vi det?Kan kunstig intelligens erstatte lægen?Forskellighed giver robusthed. At vi mennesker ikke er kloner og ikke dør af det samme, er derfor en styrke for os som art. Men det er en udfordring for læger og for sundhedssystemet, at vi er så komplekse. Og det er også en udfordring, når kunstig intelligens kastes ind i ligningen. Men hvad er mulighederne, og hvad er udfordringerne ved at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet?Hør professor i sygdomssystembiologi Søren Brunak og lektor i antropologi Alexandra Jønsson i en samtale om, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe med at overskue...2024-09-2044 minHvordan ved vi det?Når kunstig intelligens profilererKan kunstig intelligens hjælpe flere i arbejde? Eller opdage folk, der forsøger at snyde med offentlige ydelser? I denne episode dykker vi bl.a. ned i et dansk forsøg med profilering af jobsøgende, der gik galt, og taler om, hvordan brugen af algoritmer til at vurdere borgernes langtidsledighedsrisiko resulterede i diskriminerende afgørelser. Men hvad er erfaringerne fra andre lande? Er kunstig intelligens altid en dårlig løsning i offentlig sagsbehandling? Og hvad ville der ske, hvis vi brugte kunstig intelligens til at profilere systemet i stedet for den enkelte borger?Lyt med, når pro...2024-09-1040 minHvordan ved vi det?Kan kunstig intelligens redde naturen?Der er milliarder af træer i verden, og det er menneskeligt umuligt at tælle dem. Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, skal vi have overblik over, hvordan vores økosystemer - herunder verdens skove - forandrer sig over tid. Det har et hold forskere med professor i geovidenskab Rasmus Fensholt i spidsen sat sig for at løse. Mængden af tilgængelige satellitdata er eksploderet inden for de seneste 10 år, hvilket giver mulighed for at kortlægge jordens naturressourcer med en hidtil uset præcision, helt ned til det enkelte træ i den private have.H...2024-09-0341 min
GrundtankerGenudsendelse: Software vi kan stole på. Med professor Kim Guldstrand.Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet.Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv?Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan "s...2024-08-0547 minGrundtankerGenudsendelse: IL-6: Sådan påvirker motion kroppen. Med professor Bente Klarlund.Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning.Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundf...2024-07-2958 minGrundtankerGenudsendelse: Fra Jyske Lov til Netarkivet – sådan kortlægges det danske sprogs historie. Med projektleder Marita Akhøj Nielsen.Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og...2024-07-2652 minGrundtankerGenudsendelse: Fænomenologi – når filosofi behandler psykisk syge. Med professor Dan Zahavi.Tag med på opdagelsesrejse ind i vores sind, hvor bevidsthed, selv og opfattelsen af verden smelter sammen. Fænomenologien har som filosofisk retning haft stor medvind de seneste år. Den trækker på nogle af fortidens store filosoffer og bruges både i hjerneforskning og i behandlingen af psykisk syge.Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes SelskabVært: Kristoffer FrøkjærMedvirkende: Dan Zahavi, professor ved Københavns Universitet og Oxford University. Julie Nordgaard, psykiater og lektor ved Københavns Universitet.Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens MunchSpeak: Tanja...2024-07-2258 minGrundtankerGenudsendelse: Danmark var ”hotspot” i bronzealderens Europa. Med professor Karin Frei.De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst...2024-07-1951 minGrundtankerGenudsendelse: DNA – et billede af det usynlige. Med professor Eske Willerslev.DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikk...2024-07-1545 minHvordan ved vi det?"Vi har sprunget buk over Turing-testen"Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner er lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens?Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og diskuterer, hvad kunstig intelligens betyder for, hvordan vi kommunikerer med hinanden.___Gæster: Professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen Vær...2024-07-0840 minHvordan ved vi det?Skal vi give kunstig intelligens grønt lys i trafikken?Grøn bølge, det er skønt. Man sætter foden på speederen og sørger for at køre præcis den tilladte hastighed. Og så glider man bare lige gennem alle lyskrydsene uden at skulle sætte farten ned, speede op eller bremse. Sådan er ideen om grøn bølge i hvert fald, men virkeligheden er bare som regel en anden. Selv hvis man kører alene på en strækning klokken tre om natten, er det, som om det der grøn bølge ikke rigtig spiller.Hør professor i datalogi Kim Guldstrand Lars...2024-07-0838 minHvordan ved vi det?Kampen om intimitetenMed udviklingen inden for kunstig intelligens bliver techgiganternes muligheder for at udnytte vores følelser og vores biologi stadigt mere avancerede. Men hvilke konsekvenser har det for vores sociale relationer, vores demokrati og vores samfund, at store virksomheder ved hjælp af kunstig intelligens kan kapitalisere på vores følelser og manipulere os til at blive hængende på deres platforme?Hør professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i sprogteknologi Anders Søgaard i en samtale om kunstig intelligens’ betydning for vores sociale liv og politiske engagement.__Gæster: Professor i statskundskab Rebecca Adl...2024-07-0838 minHvordan ved vi det?Kan maskiner tænke?Hvad dækker begrebet ”kunstig intelligens” egentlig over? Kan vi sige, at maskiner er intelligente? Og hvornår blev de det i så fald?Var de allerede intelligente inden seminaret på Dartmouth College i 1956, hvor begrebet ”kunstig intelligens” for alvor fik vind i sejlene? Var det, da det lykkedes skakcomputeren Deep Blue at slå verdensmesteren i skak i 1997? Eller da AlphaGo slog verdens næsthøjest placerede spiller i spillet Go i 2016? Eller er det først med de nye sprogmodeller, at maskinerne er blevet intelligente? Og hvis de er intelligente, er det så det samme som, at de kan tænke?2024-07-0833 min
Videnskab fra vilde hjernerSå besværligt, så vigtigt: Iskerneboringer – Dorthe Dahl-Jensen, klimaforsker, om at lede efter fortidens klimasystemer under 3 km indlandsisPå Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima. For jo mere, vi forstår om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsætninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man næppe behøver at have en oversvømmet kælder, for at anerkende vigtigheden...2024-05-1130 minGrundtankerFra Jyske Lov til Netarkivet – sådan kortlægges det danske sprogs historie. Med projektleder Marita Akhøj Nielsen.Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og...2023-11-1752 minGrundtankerLaserlys og fiberkabler i fremtidens bæredygtige internet. Med professor Leif Oxenløwe.Internettet er en kolossal strømsluger. Man anslår, at det står for cirka ni procent af verdens elektricitetsforbrug og omtrent to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Samtidig vokser datatrafikken med omkring 20 procent om året, og derfor risikerer vi, at internettets elektricitetsforbrug vil eksplodere. Kort sagt, så har vi brug for bedre og mere energieffektiv teknologi. Det får vi for eksempel ved at lave mere effektive lasere, der kan sende utrolige mængder data over lange afstande – samtidig med, at de bruger mindre strøm.Professor Leif Katsuo Oxenløwe og hans kolleger på Institut for Elektrot...2023-11-1050 minGrundtankerSpontane erindringer – en genvej til fortiden. Med professor Dorthe Berntsen.Husker du…? At kunne huske, da man blev student, fik sit første barn, eller bare, hvad man så i biografen forleden, er essentielt for at være et menneske. Uden erindring ville vi ikke vide, hvem vi sover i dobbeltsengen med, hvorfor der ligger en hund ude i gangen eller genkende vasen, der står i vindueskarmen.En normal erindring tager 10-15 sekunder at huske på. I hjernesammenhæng er 10-15 sekunder som et tog i snevejr: ufattelig langsomt. Meget hurtigere er til gengæld de spontane erindringer, som professor Dorthe Berntsen forsker i. De opstår nærmest ud...2023-11-0350 minGrundtankerDanmark var ”hotspot” i bronzealderens Europa. Med professor Karin Frei.De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst...2023-10-2751 minGrundtankerMuseerne fortæller vores fælles historie. Med professor emerita Kirsten Drotner.I Danmark har vi omkring 250 museer, og de er alle sammen vigtige for vores forståelse af vores fælles fortid, samtid og måske endda fremtid. Museerne i Danmark har en lang tradition fra blandt andet De Kongelige Samlinger i 1700-tallet. Dengang samlede man på, hvad man kunne kalde ”alt godt fra havet”, og man besværede sig ikke for at udstille genstandene for andre end kongelige og adelige. I dag er museernes rolle som kulturinstitutioner lige så vigtig som det at stemme, deltage i foreningsliv eller gå på biblioteket. For museerne fortæller vores fælles historie.Produceret af...2023-10-2050 minGrundtankerDen sidste hvide plet på Vandkortet. Med professor Ronnie Glud.Professor Ronnie Gluds arbejdsdag er temmelig speciel: Den foregår nemlig ofte på et gyngende forskningsskib midt ude i Stillehavet, hvor han er i færd med at sænke utroligt dyre robotter ned på havets dybeste bund. Dernede er det mørkt og koldt, og der er et tryk, der kan gøre plastik flydende. Alligevel er der masser af liv i dybet. Som med alt andet liv handler det om tilpasning, så et væld af mikrober og vandlopper på størrelse med en halv arm trives i dybet. Kom med ned blandt livet på havets bund i denne episod...2023-10-1353 minVidenskab fra vilde hjernerPå tidsrejse gennem sand og jord – Rubina Raja, arkæolog, om at grave efter festinvitationer og stenportrætter for at forstå antikkens bysamfundDet var magtfulde mænd, der bestilte og betalte flotte gravportrætter, og det var mænd, der finansierede og udkæmpede krige. Så da arkæolog Rubina Rajas fund viste, at produktionen af gravportrætter i Palmyra begyndte at stagnere i år 240, fortalte det hende, at bysamfundets økonomi var presset af angreb udefra: Pengene – og mændene – skulle bruges ved fronten. Under sand og jord finder Rajas forskningsgruppe arkæologisk evidens for, hvordan mennesker levede med hinanden i antikken – og det i en detaljegrad, der nok vil overraske de fleste.Rubina Raja er leder af Palmyra Portræt...2023-08-0430 minVidenskab fra vilde hjernerDen københavnske kvantechip-revolution – Peter Lodahl, kvantefysiker, om at bygge eksponentiel voksende informationskapacitetVerden bliver aldrig den samme igen, hvis Peter Lodahls projekt lykkes: Han forsøger at skalere små, stabiliserede kvantesystemer – kvantebits – op, så vi kan udnytte den eksponentielt voksende informationskapacitet i dem og stadig kontrollere de superpositionstilstande, de er baseret på. Hans forskningsgruppe udvikler hardware – fotoniske chips – som skal bruges til udviklingen af teknologier, der kan revolutionere mange aspekter af menneskelig aktivitet: kvantecomputeren, kvantekommunikation og kvanteinternet. Hør også Peter Lodahl – der er professor i kvanteoptik og kvanteteknologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet – fortælle om arbejdet med at bruge kvantemekanikkens love til at processere information på fundame...2023-07-2127 minVidenskab fra vilde hjernerPå ekspedition i den danske data-guldmine – Tine Jess, forsker i kronisk tarmbetændelse, om at finde svar på nye spørgsmål i gamle registre’Vis mig dit medicinforbrug i 2013, og jeg skal fortælle dig, om du udvikler kronisk tarmbetændelse i år.’ Det ér at stramme den. Men overlæge Tine Jess går på opdagelse i danskernes sygdomshistorik gennem 50 år for at finde sammenhænge, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vi udvikler bestemte sygdomme i bestemte familier, hvor tidligt de kan forudsiges og hvordan de bedst behandles. Tine Jess’ forskning fokuserer på to alvorlige, kroniske sygdomme, der opstår i det tidlige voksenliv og er dobbelt så udbredte som klassisk sukkersyge: Kronisk tarmbetændelse – også kaldet Crohn's sygdom – o...2023-07-0728 minVidenskab fra vilde hjernerFri vilje eller tarmflora: Hvad styrer os? – Tom Gilbert, evolutionsbiolog, om at opdage nye sammenhænge i fortællingen om livets udviklingHvorfor er herreløse katte ikke kælne? Hvordan blev fortidens ulv til nutidens tamhund? Og hvorfor synes din franske bulldog, at du er toppen, men knurrer af din nye kæreste? Svaret findes tarmens mikrobiom, og det er lige dele ’WTF?!’ og ’Nå ja, dét giver mening’ at høre Tom Gilbert fortælle om. Den Oxford-uddannede evolutionsbiolog forsker i sammenhængen mellem mikrober og deres værtsorganismer, altså de dyr, som mikroorganismerne lever i. For man ved nu, at tarmflora ikke bare hjælper sin vært med at omsætte føde – det er derfor en grib kan spise...2023-06-2331 minVidenskab fra vilde hjernerHvad gensekvensanalyser afslører – Lone Gram, bakteriolog, om mikroorganismers fantastiske egenskaberDen krop, du børstede tænder på i morges, består af langt flere bakterier og andre mikrober end menneskeceller, og de, bakterierne, findes overalt på jordkloden. Al liv på jorden udspringer af bakterier og andre mikrober, og ”det bliver også dem, der lukker og slukker”, som bakteriolog Lone Gram udtrykker det. Hun forsker i, hvordan bakterier i komplekse, mikrobiologiske samfund – de såkaldte mikrobiomer – interagerer og udvikler sig, både i de store oceaner og i Jyllinge havn. Følg med på en tur gennem de fascinerende og ofte uforudsigelige processer, der foregår i samspillet mellem bakt...2023-05-2629 minVidenskab fra vilde hjernerHvordan beregner man viltre krokodiller – Klaus Mølmer, kvantefysiker, om at se fysik forfraI 30 år har han undret sig over, hvorfor fysikere ikke arbejder med en mere præcis beskrivelse for, hvordan et atom udsender lyspartikler, og under coronapandemien gik han i gang med at knække dén nød. Kvantefysiker Klaus Mølmer har med sine beregninger af fotoners langstrakte vekselvirkninger rykket menneskeheden et skridt nærmere at kunne udvikle en fejlfri kvantecomputer. I en støvsky af tavlekridt udvikler han verdenskendte teorier for måling i kvantefysik og deres praktiske anvendelser – viden, der er helt nødvendig for udviklingen af kvanteteknologi. Hør også Klaus Mølmer – der er pro...2023-04-2826 min
Videnskabens VidnerEpisode 10, sæson 2: Professor emeritus Peter Roepstorff (f. 1942)Peter Roepstorff er professor i proteinkemi og har arbejdet på Syddansk Universitet siden 1970’erne. I en samtale med professor Birte Svensson, som Roepstorff har arbejdet sammen med, fortæller han om sin forskning og tætte samarbejde med dygtige laboranter og internationale videnskabsfolk igennem årtier.Medvirkende: Professor emeritus Peter Roepstorff og professor Birte SvenssonMusik: Carl Frøkjær-JensenTilrettelæggelse og produktion: Dorthe ChakravartyOptaget: marts 20232023-04-2752 min
Videnskab fra vilde hjernerHvordan ser en kemiker verden? Sådan her – Morten Meldal, nobelprismodtager, om at designe multifunktionelle molekyler”Jeg har været evolutionært interesseret fra barn af, fordi alting er så … smukt.” Kemiker Morten Meldal kombinerer fysik, kemi og biologi, når han – nærmest som med Lego – bygger molekyler i laboratoriet. Set gennem hans øjne fremstår hele verden som tredimensionel kemi: Bordpladen, sildemaden, dig og mig, er molekyler, der interagerer. Hør også Morten Meldal – der er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet og modtager af Nobelprisen i kemi i 2022 – fortælle om selvreparerende flymaling, raketbyggeri i kælderen og hvorfor børn burde blive undervist i visualiseret, oplevet kemi fra første klasse. 2023-04-0729 min
Videnskab fra vilde hjernerHvad har en badering og en kaffekop tilfælles? – Nathalie Wahl, matematiker, om at finde de overordnede egenskaber i objekter, der ændrer formHar en badering og en kaffekop noget tilfælles? Hvordan går du lige ud på et rundt objekt – eller flyver hurtigst til New York? Matematiker Nathalie Wahl er internationalt anerkendt for sin forskning i topologi, som er den gren af matematikken, der beskriver former og rum, som forbliver det samme, selvom man strækker, bøjer eller drejer dem – tænk på … en elastik. Eller en badering. (Anja: ”Eller universet!”). For en topolog er en cirkel og en elipse derfor ens objekter. Topologernes arbejde med at afdække de underliggende strukturer i forskellige former og rum kan virke ubegribe...2023-03-1726 min
Videnskab fra vilde hjernerDynamik og tilfældigheder udvikler livet på jorden – Carsten Rahbek, biodiversitetsforsker, om hvorfor vi ikke bare kan forudsige, hvordan et ændret klima vil ændre klodenNaturen i bl.a. Andesbjergene er datakilden, når Carsten Rahbek undersøger, hvad der bestemmer mangfoldigheden i livet på jorden, og hans nuværende forskning er et godt eksempel på, hvordan videnskabelige hypoteser bliver udfordret og siden opdateret, når forskere får bedre data til rådighed. Mennesket har påvirket 70% af Jordens økosystemer, og vores aktivitet er den direkte årsag til den 6. masseuddøen. Alligevel er Carsten Rahbek – der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Instituttet på Københavns Universitet – optimistisk. Selvom han klarere e...2023-03-0330 min
Videnskab fra vilde hjernerMysteriet om Europas ældste skriftsprog – Marie-Louise Bech Nosch, forsker i oldgræsk historie, om at forstå, hvad vi kommer af, gennem 3.000 år gamle piktogrammerOm 28 minutter ser du på dit klædeskab med helt andre øjne. Tøj spiller nemlig en vigtig rolle, når historikere som Marie-Louise Bech Nosch arbejder på at afdække, hvordan Europas allertidligste skriftsprog opstod. Det er forskning, der involverer at ’læse’ detaljerede notater fra tekstilproduktionsfolk i den græske bronzealder – på rester af knuste lertavler – og koble de data sammen med tekstilfund fra hele verden. En tværfaglig pingpong, der besvarer spørgsmål begge steder. Hør også Marie-Louise Bech Nosch – der er professor i antikhistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet – forklare, hvordan tekstilforskning er b...2023-02-0329 min
Videnskab fra vilde hjernerMennesket er en planetdannende kraft – Minik Rosing, geolog, om opgaven med at holde Jorden beboelig for vores egen skyldVi er ikke ’Jordens børn’, vi er de voksne her. Så det er vores ansvar at sikre, at planeten er et sted, vi kan overleve, siger Minik Rosing. Lige nu undersøger den verdenskendte geolog, hvad der sker, når man gøder marker i Ghana med gletsjer-mel fra Grønland – iskapperne i Arktis kværner nemlig underlaget til et pulver, som er så sprængtfuldt af næringsstoffer, at vi kan sprede det ud et mere udpint sted på kloden for at skabe bedre afgrøder og dermed større velstand dér. En slags kortslutning af Jordens system. ...2023-01-1329 minVidenskabens VidnerEpisode 9, sæson 2: Professor emeritus Jens Ulstrup (f. 1941)Jens Ulstrup ved ikke, hvad han var blevet til som forsker, hvis han ikke havde tilbragt et par af sine unge år på Oxford University. I en samtale med kollega og professor Jens Øllgaard Duus fortæller han om sit arbejde med uorganisk og teoretisk kemi, grundforskning og danske og udenlandske kollegaer. Medvirkende: Professor emeritus Jens Ulstrup og professor Jens Øllgaard Duus Musik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik Pahlke Tilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget: December 20222023-01-1158 min
Videnskab fra vilde hjernerVi taber dyrt talent, når vi ikke forfremmer kvinder – Nina Smith, arbejdsmarkedsforsker – om det ulige arbejdsmarkedDet ér bare nemmere at tage en mand, sådan som vores arbejdsmarked fungerer i dag. Men samfundsøkonomien vil fungere bedre, når vi stopper med at diskriminere den ene halvdel af befolkningen. Det siger økonom Nina Smith, som bruger data fra de enestående danske registre i sin forskning i, hvorfor så få kvinder når til tops i erhvervslivet i Danmark.Hør også Nina Smith – der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkommission – forklare, hvorfor økonomerne har lagt det neoklassiske, nyttemaksimerende menneske på hylden. For vi er ikke så rationelle...2022-11-2529 minVidenskabens VidnerEpisode 8, sæson 2: Professor emeritus Peter Sigmund (f. 1936)Peter Sigmunds videnskabelige arbejde har bragt ham fra Tyskland til Danmark og rundt i verden med sit fag, hvor hans store forskningsområder har været sputtering og stoppeevne. Samtidig har han, som mange andre fysikere, en stor passion for musik. Peter Sigmund spiller klaver og har givet koncerter med kollegaer i Danmark og udlandet. Det fortæller han til professor Mogens Høgh Jensen.Medvirkende: Professor emeritus Peter Sigmund og professor Mogens Høgh JensenMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Helga PripTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget september 20222022-10-2446 minVidenskabens VidnerEpisode 8, sæson 2: Professor emeritus Peter Sigmund (f. 1936)Peter Sigmunds videnskabelige arbejde har bragt ham fra Tyskland til Danmark og rundt i verden med sit fag, hvor hans store forskningsområder har været sputtering og stoppeevne. Samtidig har han, som mange andre fysikere, en stor passion for musik. Peter Sigmund spiller klaver og har givet koncerter med kollegaer i Danmark og udlandet. Det fortæller han til professor Mogens Høgh Jensen.Medvirkende: Professor emeritus Peter Sigmund og professor Mogens Høgh JensenMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Helga PripTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget september 20222022-10-1846 minVidenskabens VidnerEpisode 7, sæson 2: Professor emeritus Niels Kærgård (f. 1942)Niels Kærgård er uddannet cand.polit. og blev i 1993 professor i jordbrugspolitik. Han har været overvismand og skrevet over hundrede kronikker for at formidle sin viden til den brede offentlighed. Han arbejder og skriver stadig, fortæller han til professor Nina Smith.Medvirkende: Professor emeritus Niels Kærgård og professor Nina SmithMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget september 20222022-10-1451 min
Videnskab fra vilde hjernerHistorien er også det, du ikke må se – Mathias Danbolt, kunsthistoriker, om sin forskning i forholdet mellem magt og kunstSer du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel.Hør Mathias Danbolt – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturstudi...2022-10-0727 min
Videnskab fra vilde hjernerSlug din læge og få behandling indefra – Anja Boisen, nanoteknologi-forsker, om at gøre science fiction til virkelighedForestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig. Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde ned gennem dit tarmsystem, og hvor skal dén lige komme fra? Hør også Anja Boisen – der er professor på Institut for Sundhedsteknologi...2022-09-2328 minVidenskabens VidnerEpisode 6, sæson 2: Seniorforsker Ida Nicolaisen (f. 1940)Ida Nicolaisens arbejdshjerte ligger i Borneo, som hun snart skal tilbage til. Hun er antropolog, og hendes forskningsfelter har været Haddad-folket i Tchad, tuaregerne i Niger og Punan Bah-folket i det centrale Borneo. Arbejdet med oprindelige folk har bragt hende rundt i verden på feltarbejde, og hun har haft centrale poster i blandt andet FN og Danida. Yderligere har hun stået for det store værk om dansk nomadeforskning.Medvirkende: Seniorforsker, mag.art. Ida Nicolaisen og ph.d., antropolog Astrid Oberborbeck AndersenMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redi...2022-08-1153 min
LYDEN AF LANGELANDLyt til kunsten X VisitLangeland - H. C. ØrstedH.W. Bissen, H.C. Ørsted, opstillet 1920 (afstøbning af original fra 1861)
På Gåsetorvet i Rudkøbing står en bronzeskulptur af et af Rudkøbings mest kendte bysbørn - H.C. Ørsted (1777-1851), som blev født i Rudkøbing som søn af byens apoteker. H.C. Ørsted var fysiker og kemiker, og han gjorde flere banebrydende opdagelser. I 1820 blev han verdenskendt, da han opdagede elektromagnetismen (forbindelsen mellem magnetisme og elektricitet). Han var en mand, der havde mange titler, talenter og interesser. Han var bl.a. professor i kemi og fysik ved Københavns Unive...2022-07-2308 minVidenskabens VidnerEpisode 5, sæson 2: Professor emeritus John Bergsagel (f. 1928)John Bergsagel er født i den lille canadiske by Outlook. Han læste og underviste på en række amerikanske universiteter, indtil han blev ansat på Magdalen College i Oxford. I 1970 kom han til Danmark og blev professor i musikhistorie.Bergsagel hører til blandt de førende forskere inden for musik fra middelalderen. Han fortæller om musikken i sin opvækst og sin internationale karriere i en samtale med forskningsprofessor emeritus Niels Krabbe.Medvirkende: professor emeritus John Bergsagel og forskningsprofessor emeritus Niels Krabbe.Musik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilret...2022-06-2857 minVidenskabens VidnerEpisode 4, sæson 2: Professor og overlæge Olaf Bjarne Paulson (f. 1940)I 1979 blev Olaf Bjarne Paulson professor i neurologi. I sit arbejde har han fokuseret på hjernens blodcirkulation og passagen over blod-hjerne-barrieren. Det har han gjort gennem forskning og klinisk arbejde på Rigshospitalet. I en samtale med klinisk forskningslektor Vibe Gedsø Frøkjær fortæller Paulson om sit videnskabelige virke.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor og overlæge Olaf Bjarne Paulson og klinisk forskningslektor Vibe Gedsø FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget maj 20222022-05-1350 minVidenskabens VidnerEpisode 3, sæson 2: Professor emeritus Søren Johansen (f. 1939)Søren Johansen er statistiker, sandsynlighedsteoretiker og den mest citerede forsker i hele verden inden for økonometri. Her taler han med professor Susanne Ditlevsen om sit arbejde sammen med kollegaer, læger, økonomer og klimaforskere. Hans råd efter et langt arbejdsliv som professor er at opsøge samarbejde med andre forskere og være nysgerrig.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Søren Johansen og professor Susanne DitlevsenMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget april 20222022-05-0355 minVidenskabens VidnerEpisode 2, sæson 2: Professor emerita Gerd Grubb (f. 1939)I 2020 modtog Gerd Grubb Videnskabernes Selskabs Guldmedajle for sin livslange indsats for dansk videnskab. Hun kom til Stanford University i 1960’erne og blev efterfølgende professor på Københavns Universitet. I en samtale med professor Jan Philip Solovej fortæller hun blandt andet om sine forskningsresultater og om værdien af et stort internationalt netværk.Medvirkende: Professor emerita Gerd Grubb og professor Jan Philip SolovejMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeProduktion: Dorthe Chakravarty Optaget april 20222022-04-2238 minVidenskabens VidnerEpisode 1, sæson 2: Professor emeritus Poul Christian Matthiessen (f. 1933)Poul Christian Matthiessen er uddannet cand.polit. og er Danmarks første professor i demografi. Han indledte sin arbejdskarriere i KTAS og bevægede sig derfra over i demografiske analyser, som var et nyt forskningsfelt i Danmark. I en samtale med cand.polit. og journalist Frede Vestergaard fortæller Matthiessen om sit arbejde med demografien, som har stor betydning nationalt og internationalt. Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Poul Christian Matthiessen og cand.polit. og journalist Frede VestergaardMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Op...2022-03-2253 minVidenskabens VidnerEpisode 10: Professor emeritus Martin Schwarz Lausten (f. 1938)Han havde planer om at læse medicin, men endte som teolog og professor i kirkehistorie. I en samtale med Lars Christian Vangslev fortæller Martin Schwarz Lausten, hvad der har bragt ham ind i forskningsfelter som Luther, reformationen, genforeningen og jødernes historie. Alt sammen emner, Schwarz Lausten har beskrevet i sit omfattende forfatterskab.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Martin Schwarz Lausten og cand.theol., ph.d. Lars Christian VangslevMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget februar 20222022-03-011h 04Videnskabens VidnerEpisode 9: Professor emeritus Tom Fenchel (f. 1940)Tom Fenchel begyndte som barn at samle muslingeskaller og er i dag professor emeritus i marinbiologi. Det er historien meget kort fortalt, for Fenchels arbejde har bragt ham vidt omkring i forskningens og formidlingens navn. Han har fået en lov opkaldt efter sig, han har været præsident for Videnskabernes Selskab, og han arbejder stadig i laboratoriet. Alt det og meget mere fortæller han om i en samtale med professor Michael Kühl.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Tom Fenchel og professor Michael KühlMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik Pa...2022-02-1546 min
Naturfag i ørerneInge Lehmann og Jordens indreHør den fascinerende historie om den danske seismolog Inge Lehmann, som gennem jordskælvsdata
beviste, at Jorden har en fast, indre kerne. Inge udgiver sin videnskabelige artikel om Jordens faste, indre kerne i 1936, men først i 1965 vågner det danske videnskabelige miljø i Danmark op. Men trods det, vil det videnskabelige miljø ikke optage hende som medlem i Videnskabernes Selskab.... blot fordi hun var kvinde. Foto: Polfoto/ Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen2022-02-0816 minGyldendal NaturfagInge Lehmann og Jordens indreHør den fascinerende historie om den danske seismolog Inge Lehmann, som gennem jordskælvsdata
beviste, at Jorden har en fast, indre kerne. Inge udgiver sin videnskabelige artikel om Jordens faste, indre kerne i 1936, men først i 1965 vågner det danske videnskabelige miljø i Danmark op. Men trods det, vil det videnskabelige miljø ikke optage hende som medlem i Videnskabernes Selskab.... blot fordi hun var kvinde. Foto: Polfoto/ Ritzau ScanpixSkrevet af: Ina Fischer AndersenIndtalt af: Simone Maria Kønig Lilmoes/Gyldendal MedieRedigeret af: Lisbeth Westergaard Hansen2022-02-0816 min
Hjernekassen på P1Videnskabernes SelskabHvad er Videnskabernes Selskab? Hvilket formål har Videnskabernes Selskab? Hvad laver Videnskabernes Selskab? Hvad har Majestæten med Videnskabernes Selskab at gøre? Hvad er fremtiden for Videnskabernes Selskab? Vi har eksperter i studiet.
Vært: Peter Lund Madsen.
(Sendt første gang 11. januar).2022-01-1156 minGrundtankerSoftware vi kan stole på. Med professor Kim Guldstrand.Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet.Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv?Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan "s...2021-12-2347 minVidenskabens VidnerEpisode 8: Professor emeritus Jens Als-Nielsen (f. 1937)Jens Als-Nielsen blev i begyndelsen af 1960’erne ansat på fysikafdelingen ved det nyoprettede Forsøgsanlæg Risø, hvor han i 1970 blev leder af afdelingen for faststoffysik. Som fysiker har han opnået store resultater i danske og internationale sammenhænge, og han var fra 1995 til 2007 professor i eksperimentel fysik ved Niels Bohr Institutet. I en samtale med professor Mogens Høgh Jensen fortæller Als-Nielsen om sin forskning og sit arbejde, som det har formet sig gennem årtier.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Jens Als-Nielsen og professor Mogens Høgh JensenMusik: Carl Frøkjær-Jensen2021-12-1552 minGrundtankerMed urmennesket i stemmeboksen. Med professor Michael Bang Petersen.De fleste af os vil nok helst føle, at vi har tænkt grundigt over tingene, når vi beslutter, hvor vi skal sætte krydset, og hvem vi vil stemme på ved et valg. Men på mange måder er det urmennesket inden i os, der bestemmer. Eller rettere: Den evolutionære bagage, vi har med os fra utallige generationer.Professor Michael Bang Petersen forsker i sammenhængen mellem evolution, psykologi og politik og kan trække tråde fra Darwins tanker om naturlig selektion til fake news, coronakrisen og til, hvordan store overarme kan være med til at i...2021-12-0859 minVidenskabens VidnerEpisode 7: Professor emeritus Torkild Andersen (f. 1934)Selv om Torkild Andersen i sin studietid læste til kemiingeniør, så blev han – efter et par år i det private erhvervsliv – universitetsansat og senere professor i fysik på Aarhus Universitet. I en samtale med professor Henrik Stapelfeldt fortæller han om sin forskning i kemi og fysik og om årene på universitetet, hvor han gjorde meget ud af at få de studerende godt igennem studie- og specialetiden.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Torkild Andersen og professor Henrik StapelfeldtMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty 2021-11-2756 minVidenskabens VidnerEpisode 6: Dr.phil. Carl Henrik Koch (f. 1938)Carl Henrik Koch er filosof og videnskabshistoriker. Han skrev disputats om Adolph Peter Adler, som han i dag kalder ”den skøre præst fra Hasle”. I en samtale med professor Frederik Stjernfelt fortæller Koch om sit arbejde med danske og internationale filosoffer og om sine mange bogudgivelser, blandt andet værket Den danske filosofis historie.Medvirkende og tilrettelæggelse: Dr.phil. Carl Henrik Koch og professor Frederik StjernfeltMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget september 20212021-11-0548 minGrundtankerStatistik: Når tal fortæller. Med professor Susanne Ditlevsen.Korrelation, stikprøve, falske negative og andre af statistikkens principper er udviklet gennem århundreder og har større betydning i vores hverdag, end de fleste forestiller sig. For eksempel har coronapandemien givet os en syndflod af data, prognoser, undersøgelser og grafer, men hvordan fremkommer de, og hvad betyder de? Professor Susanne Ditlevsen guider os igennem statistikkens historie – det handler både om læger, der ikke vasker hænder, og om sømænd med skørbug – og om hendes egen forskning, der blandt andet undersøger narhvaler ved Grønlands kyst.Produceret af podLAB for Det Kongelige Da...2021-10-2953 min
Science StoriesKreativitet og flowEn af de helt store personligheder indenfor psykologisk forskning Mihaly Csikszentmihalyi døde i sidste uge. Han var manden som opfandt begrebet flow om den tilstand man befinder sig i, når man er helt opslugt af den kreative proces og glemmer sig selv og verden omkring sig. Mihaly Csikszentmihalyi's bøger er læst af millioner af mennesker verden over, og han har haft stor betydning for forståelen af kreativitet.
Hør videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewe Mihaly Csikszentmihalyi om kreativitetens væsen. Interviewet blev optaget ved et symposium i Videnskabernes selskab i oktober 2013.2021-10-2918 min
Science StoriesKreativitet og flowEn af de helt store personligheder indenfor psykologisk forskning Mihaly Csikszentmihalyi døde i sidste uge. Han var manden som opfandt begrebet flow om den tilstand man befinder sig i, når man er helt opslugt af den kreative proces og glemmer sig selv og verden omkring sig. Mihaly Csikszentmihalyi's bøger er læst af millioner af mennesker verden over, og han har haft stor betydning for forståelen af kreativitet. Hør videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewe Mihaly Csikszentmihalyi om kreativitetens væsen. Interviewet blev optaget ved et symposium i Videnskabernes selskab i oktober 2013.2021-10-2918 minVidenskabens VidnerEpisode 5: Professor emeritus Peter Johansen (f. 1938)Peter Johansen er matematiker og professor i datalogi. I 1969 blev han ansat på Københavns Universitet og det dengang nyetablerede Datalogisk Institut. I en samtale med professor Mads Nielsen fortæller han, hvad der bragte ham på sporet af datalogi og om sit arbejde med blandt andet digital billedbehandling og mønstergenkendelse og nogle af de ubesvarede faglige spørgsmål, han stadig arbejder med.Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Peter Johansen og professor Mads NielsenMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe ChakravartyOptaget 20212021-10-1946 minGrundtankerIL-6: Sådan påvirker motion kroppen. Med professor Bente Klarlund.Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning.Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundf...2021-10-1258 minGrundtankerØl: fuld af videnskab. Med professor og forskningsdirektør på Carlsberg Birgitte Skadhauge.Øl har eksisteret i omkring 10.000 år. Men det er ikke sikkert, at vi moderne danskere lige sådan ville genkende øl fra fortiden ved første tår. I begyndelsen var det nemlig en slags grødet masse, som man drak med sugerør for at undgå bundfaldet.Gennem historien har øl undergået en kæmpe udvikling, både i forhold til ingredienserne, smagen og selve produktionen – og det er ikke mindst forskernes skyld.I denne episode af Grundtanker er vi på tur i Carlsbergs drivhus-laboratorium. Her prøvesmager vi bl.a. nye øltyper i pilotbryggeriet sammen med professor og f...2021-10-1254 minVidenskabens VidnerEpisode 4: Professor emeritus Birger Munk Olsen (f. 1935)Munk Olsen har registreret og analyseret latinske håndskrifter af klassiske romerske forfattere. Han taler med professor Lars Boje Mortensen om sit store arbejde med det, han selv omtaler som "håndskrifternes arkæologi".Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Birger Munk Olsen og professor Lars Boje MortensenMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe ChakravartyOptaget 20212021-10-0651 minVidenskabens VidnerEpisode 3: Professor emerita Minna Skafte Jensen (f. 1937)Det handler om Homer, feltarbejde i Albanien og nylatin, når professor emerita i klassiske sprog og klassisk kultur, Minna Skafte Jensen, fortæller om sit videnskabelige arbejde, siden hun i 1950’erne læste på Københavns Universitet. Professor Marianne Pade interviewer Minna Skafte-Jensen, der blev professor i 1993. Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emerita Minna Skafte-Jensen og professor Marianne PadeMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget juni 20212021-09-1759 minVidenskabens VidnerEpisode 2: Adjungeret professor Else Marie Bukdahl (f. 1937)Professor Else Marie Bukdahl har siden sin studietid i 1950’erne arbejdet med litteratur- og kunsthistorie. I løbet af sin forskerkarriere har hun fokuseret på den franske forfatter og kritiker Diderot, barokken, den danske billedhugger Wiedewelt, islamisk kunst og videnskab. Og i de senere år: forholdet mellem kunst, arkitektur og økologi. I en samtale med kunsthistoriker Lisbeth Bonde fortæller Else Marie Bukdahl om sin forskning og tid som rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.Medvirkende og tilrettelæggelse: Adjungeret professor Else Marie Bukdahl og kunsthistoriker og journalist Lisbeth BondeMusik: Carl Frøkjær-Jensen Teknik...2021-09-0959 minVidenskabens VidnerEpisode 1: Professor Niels Thygesen (f. 1934)Professor emeritus Niels Thygesen læste økonomi på Københavns Universitet i 1950’erne. Siden fulgte ophold i det amerikanske forskningsmiljø, hvor han var vidne til vigtige økonomiske stridigheder. I årtier har han arbejdet med økonomisk integration og det økonomiske samarbejde i Europa.I en samtale med professor Peter Birch Sørensen fortæller Niels Thygesen om sit videnskabelige arbejde i nationale og internationale sammenhænge. Medvirkende og tilrettelæggelse: Professor emeritus Niels Thygesen og professor Peter Birch SørensenMusik: Carl Frøkjær-JensenTeknik: Henrik PahlkeTilrettelæggelse, produktion og redigering: Dorthe Chakravarty Optaget maj 202021-08-3158 min
Science Stories[Rerun] Den Spanske SygeDen sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget før COVID-19 var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte mere end 50 millioner mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den den pandemi. Vi optog dette program i januar 2020 bare et par måneder før COVID-19 for alvor begyndte at hærge i hele verden - lige som Den Spanske Syge, der i øvrigt slet ikke kom fra Spanien. Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er...2021-08-1334 min
Science Stories[Rerun] Den Spanske SygeDen sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget før COVID-19 var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte mere end 50 millioner mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den den pandemi. Vi optog dette program i januar 2020 bare et par måneder før COVID-19 for alvor begyndte at hærge i hele verden - lige som Den Spanske Syge, der i øvrigt slet ikke kom fra Spanien.
Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rig...2021-08-1334 minGrundtankerFortidens smerte gav os nutidens sundhedsvæsen. Med professor Anne Løkke.I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusinde patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 250 år siden, hvor gennemsnitslevealderen var ca. 45 år. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, lovgivning og grundtanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse, hvor vi fx har en fælles sygesikring.Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes SelskabVært: Kristoffer FrøkjærMedvirk...2020-12-211h 01GrundtankerKryptering: Uden hemmeligheder er internettet ubrugeligt. Med professor Ivan Bjerre Damgård.Professor Ivan Bjerre Damgård er en af verdens førende kryptologer – ekspert i hemmeligholdelse af data. I denne episode fortæller han, hvorfor kryptografi er så vigtig, tager os med tilbage til oldtidens hemmelige koder og beretter om sin egen banebrydende forskning.For vi bruger det hele tiden – internettet. Vi sender billeder og e-mails, som ingen andre må kunne se eller læse. Vi kontrollerer vores penge, forsikringer og sundhedsoplysninger via internettet. Trafiklys, energiforsyning, dankortterminaler – alt sammen er sluttet til internettet. Og ingen har kontrol over hvilke veje, de mange informationer tager kloden rundt, før de når frem til...2020-11-2647 minGrundtankerFænomenologi – når filosofi behandler psykisk syge. Med professor Dan Zahavi.Tag med på opdagelsesrejse ind i vores sind, hvor bevidsthed, selv og opfattelsen af verden smelter sammen. Fænomenologien har som filosofisk retning haft stor medvind de seneste år. Den trækker på nogle af fortidens store filosoffer og bruges både i hjerneforskning og i behandlingen af psykisk syge.Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes SelskabVært: Kristoffer FrøkjærMedvirkende: Dan Zahavi, professor ved Københavns Universitet og Oxford University. Julie Nordgaard, psykiater og lektor ved Københavns Universitet.Tilrettelæggelse, optagelse og redigering: Jens MunchSpeak: Tanja...2020-11-1958 minGrundtankerEinstein lærte os at finde vej. Med professor Jeppe Dyre.GPS’en er et teknologisk vidunder, der hjælper os med at finde vej. Men havde det ikke været for verdens bedst kendte videnskabsmand, Albert Einstein, og hans to relativitetsteorier – den specielle og den generelle – så ville vi aldrig komme frem. Ikke, at han selv nogensinde tænkte, at teorierne kunne bruges på den måde.Men hvorfor? Lyt til episoden, hvor professor i fysik ved RUC Jeppe Dyre guider os fra Roskilde til København uden GPS og undervejs viser rundt i Einsteins relativitetsteorier og hele teknologien bag GPS'en.Produceret af Science Report for Det Kongelige Dan...2020-11-1241 minGrundtankerGrøn økonomi – naturlige begrænsninger for vækst. Med professor Peter Birch Sørensen.Vi ved det godt: Isen smelter på begge poler. Dyrene dør i et hurtigere tempo, end vi mennesker nogensinde har oplevet før. Og mange af verdens storbyer bliver dagligt dækket af smog. Men faktisk har økonomiske forskere i mere end to hundrede år gjort sig tanker om, hvad der er på spil, og hvad vi som samfund burde gøre ved den ulige balance mellem miljø og økonomisk vækst. For uden natur, ingen økonomi.Måske gør vi ikke nok, når vi tænker på problemernes omfang, men dagens forskere i grøn økonomi – de såk...2020-11-0559 minGrundtankerNanoteknologi – en mikroskopisk verden fuld af muligheder. Med professor Anja Boisen.Når forskerne bevæger sig ned i en verden, der kun fylder én milliontedel af en millimeter, så kan meget pludselig lade sig gøre. Hør om mikroskoper, der kan flytte rundt på enkelte atomer, om nanopartikler, der kan fortælle, om du har haft corona, og om en teknik, der kan hjælpe mennesker med leukæmi. Rundviser på turen ned i den mikroskopiske verden er fysiker og professor Anja Boisen fra DTU, der er en af verdens førende forskere i, hvad der sker, og hvad vi kan, når vi flytter rundt på naturens mindste bestan...2020-10-2848 minGrundtankerMed retsvidenskaben kom friheden. Med professor Mikael Rask Madsen.Vores danske retsstat blev mildest talt ikke til med et fingerknips. Det krævede århundreders nytænkning, kampe og en konge, der bandt sin søn til et giftigt løfte, inden han døde af blodforgiftning. Denne episode handler om, hvordan lov og ret kom til Danmark, og om de retsvidenskabelige grundtanker, som har dannet fundament for nutidens danske retsstat. Mikael Rask Madsen, professor og centerleder ved iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole, tager os på en tur rundt om Slotsholmen – Danmarks magtcentrum.Produceret af Science Report for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab2020-10-2749 minGrundtankerDNA – et billede af det usynlige. Med professor Eske Willerslev.DNA er koden for det mest komplekse, vi kender til i universet – selve livet. Tag sammen med Professor Eske Willerslev til søen i Fælledparken i København, som var centrum for Willerslevs første opsigtsvækkende opdagelser, som gav genlyd verden rundt. I episoden fortæller han om DNA’s rolle i at overvåge naturen og i at opklare forbrydelser.For 25 år siden kæmpede den – nu – verdenskendte danske DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik, Eske Willerslev, hårdt for sine idéer om, at ældgammelt DNA kan findes overalt i naturen. Dengang anede han ikk...2020-09-3045 min
Science StoriesDen Spanske Syge: Kan den øge forståelse af globale pandemier og coronavirus?Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.
Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig me...2020-02-0432 min
Science StoriesCIA’s psykologiske forskning har bragt folks liv i fareCIA (Central Intelligence Agency), den amerikanske efterretningstjeneste, har gennem tiden kastet mange millioner dollars i dubiøse og til tider livsfarlige ”videnskabelige” forsøg ofte udført på intetanende mennesker.I denne podcast dykker vi ned i hvordan CIA har lave til tider livsfarlige psykologiske eksperimenter med intetanende helt almindelige amerikanere. Målet har været at se om man kunne få folk til at afsløre hemmeligheder eller lave ”sindelagskontrol”, hvor man ændrer opfattelse af rigtigt og forkert. Men ifølge Rolf Kuschel, Professor Emeritus på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og medlem af det Kongelige Danske V...2019-10-1126 min
Science StoriesCIA’s psykologiske forskning har bragt folks liv i fareCIA (Central Intelligence Agency), den amerikanske efterretningstjeneste, har gennem tiden kastet mange millioner dollars i dubiøse og til tider livsfarlige ”videnskabelige” forsøg ofte udført på intetanende mennesker.
I denne podcast dykker vi ned i hvordan CIA har lave til tider livsfarlige psykologiske eksperimenter med intetanende helt almindelige amerikanere. Målet har været at se om man kunne få folk til at afsløre hemmeligheder eller lave ”sindelagskontrol”, hvor man ændrer opfattelse af rigtigt og forkert.
Men ifølge Rolf Kuschel, Professor Emeritus på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og medlem af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, så er der ikke...2019-10-1126 min